1. Sæt ord på dine nye roller
Du er ikke kun forælder. Du er også behandler, koordinator og bekymringsekspert – døgnet rundt.
Du tæller kulhydrater. Du justerer insulindoser. Du holder øje med blodsukkerværdier, mens alle andre sover.
Det kan føles som en stor opgave. Og det er naturligt, at det en gang imellem bliver for meget.
Det hjælper at sætte ord på det – over for dig selv og over for dem tæt på dig. Du kan ikke løse noget, du ikke taler om.
Det er ikke din skyld
Mange forældre oplever vrede, skyld og skam, når et barn får diabetes.
Måske gennemgår du graviditeten igen og leder efter svar. Eller sporer arvelige sygdomme i familien.
Det er helt forståelige reaktioner. Men husk: du kunne ikke have forhindret, at dit barn fik diabetes. Det er ikke din skyld.
2. Tillad dig at acceptere det svære
Accept er ikke det samme som at give op eller at være glad for det, der er sket.
Det handler om at lade det svære være svært – i stedet for at kæmpe imod det. Når du accepterer, at situationen er uretfærdig og uoverskuelig, begynder den at fylde lidt mindre.
Det tager tid. Og det ser forskelligt ud fra familie til familie.
For nogle hjælper det at tale med venner eller familie. For andre er det lettere med en fagperson på ambulatoriet. Og for mange er det bedst at tale med nogen, der selv kender det indefra.
Tal med en, der forstår
Diabetesforeningen har en mentorordning, hvor forældre til børn, der er nye med diabetes, kan matches med en forælder, der allerede har gået vejen.
Læs mere her.
3. Find et frirum
Ingen kan holde til konstant pres. Det er ikke et svaghedstegn – det er biologi.
Pauser er ikke luksus. De er nødvendige.
Det kan være en gåtur. En kop kaffe alene. Eller blot 20 minutter med noget, der giver dig energi.
Find det, der virker for dig – og læg det ind i ugen som en aftale, du holder.
Vi kæmper for et trygt børneliv med diabetes
Alle børn med diabetes skal have den støtte, de har brug for – uanset hvilken skole eller kommune de tilhører. Det kæmper Diabetesforeningen for.
Læs mere om vores bud på et trygt børneliv.
4. Bed din omgangskreds om hjælp
Det kan være svært at bede om hjælp. Men det er vigtigt.
Familie og venner vil ofte gerne hjælpe – de ved bare ikke, hvad de skal tilbyde. Vær konkret: “Kan du hente børnene tirsdag?” eller “Vil du lære, hvad du skal gøre, hvis blodsukkeret falder?”
Gradvist kan du inddrage dem i dit barns behandling. Så de på sigt kan give dig en pause – og du kan slappe af, mens de har ansvaret.
5. Prøv jer frem – det bliver lettere med tiden
Diabetes er individuel. Der er generelle retningslinjer, men du og dit barn skal selv lære, hvordan dit barns krops reagerer og hvordan det påvirker jeres hverdag.
Blodsukkeret reagerer forskelligt i forskellige situationer. Det tager tid at finde rytmen. Og det er okay.
Med tiden vil diabetes fylde mindre. Ikke fordi det forsvinder – men fordi det bliver en kendt del af hverdagen.
Råd der passer til dit barns alder
Forældreopgaven ser forskellig ud, afhængigt af om dit barn er lille eller teenager.
Har du et yngre barn?
- Inddrag familie og netværk – bed om hjælp til stort og småt
- Pas godt på dig selv: skru op for det, der giver dig overskud og glæde
- Hold fast i det, der styrker parforholdet – dit barn har bedst af forældre, der er stærke og glade sammen
- Sørg for pusterum – både sammen som forældre og hver for sig
- Kommunikér grundigt med de voksne, der passer dit barn, og lav tydelige aftaler om diabetes, omsorg og behandling
Har du et større barn?
- Spørg dit barn, om det har brug for hjælp – og hvad der er god hjælp og dårlig hjælp
- Lyt aktivt og hold igen med de gode råd
- Vis, at I klarer det sammen – og vær klar til at rumme frustration og tristhed
- Respektér dit barns ret til medbestemmelse – det er hans eller hendes krop
- Respektér dit barns grænser
- Lad ikke diabetes fylde det hele
- Hold fast i det, der styrker parforholdet
- Tag de vigtige snakke i fredstid.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ja, helt normalt. De fleste forældre oplever krisereaktioner – vrede, skyld, sorg eller hjælpeløshed – når et barn får en kronisk sygdom. Det er helt normale menneskelige reaktioner på en svær situation, ikke et tegn på, at du ikke kan håndtere det.
-
Tag det som et signal om, at du har brug for hjælp. Ring til Diabetesrådgiverne – de taler med forældre i netop den situation og kan hjælpe dig videre. Du kan også tale med din egen læge.
-
Hvis du i længere tid føler dig udmattet, nedtrykt eller ikke kan sove, er det tid til at række ud. Det er ikke overdrevet – det er nødvendigt.
-
Vær ærlig i et sprog, der passer til barnets alder. Børn har det bedre med ærlighed end med en forælder, der forsøger at skjule bekymringer. Sig fx: “Jeg er også ny til dette – vi lærer det sammen.”
