Graviditetsdiabetes – hvad sker der, og hvad gør du nu?
Hvert år får tusindvis af danske kvinder diagnosen graviditetsdiabetes. Det lyder skræmmende – men med den rette behandling er det en tilstand, du kan håndtere. Og det forsvinder som regel igen, når du har født.
Hvad er graviditetsdiabetes?
Graviditetsdiabetes opstår som følge af hormonelle forandringer under graviditeten, der medfører nedsat insulinfølsomhed og dermed et øget behov for insulinproduktion. Hos nogle gravide kan bugspytkirtlen ikke producere tilstrækkeligt insulin til at dække dette øgede behov, hvilket resulterer i forhøjet blodsukker og udvikling af graviditetsdiabetes.
Resultatet er, at dit blodsukker stiger for meget.
Det er ikke det samme som type 1- eller type 2-diabetes. Du har ikke haft diabetes før. Og du har ikke gjort noget forkert. Kroppen reagerer simpelthen anderledes på graviditetens hormonelle forandringer.
Det medicinske navn er gestationel diabetes. Du hører måske også betegnelsen graviditetssukkersyge – det er det samme.
Hvornår forsvinder graviditetsdiabetes igen?
For de fleste forsvinder graviditetsdiabetes inden for få uger efter fødslen. Det sker, fordi de hormoner der forstyrrede din insulinfølsomhed, falder til normalt niveau igen.
Men diagnosen giver en øget risiko for type 2-diabetes senere i livet. Derfor er der anbefalinger om opfølgning – læs mere i afsnittet om kontrol efter fødslen.
Sådan skal dit blodsukker ligge, når du er gravid
Dit blodsukker skal ligge så tæt på det normale som muligt. Du bør stile efter følgende målværdier:
- Før hovedmåltidet: mellem 4 og 6 mmol/l
- 1½ time efter et hovedmåltid: mellem 4 og 8 mmol/l
- HbA1c skal være under 50 mmol/mol de første 20 uger af graviditeten – og under 40 mmol/mol resten af graviditeten.
Hvem er i risiko?
Graviditetsdiabetes kan ramme alle gravide. Men risikoen er større, hvis du:
- har overvægt (BMI over 27)
- har diabetes i den nærmeste familie
- tidligere har haft graviditetsdiabetes
- tidligere har født et barn på over 4,5 kg
Har du ingen af disse faktorer? Så kan du stadig blive screenet – det afhænger af din jordemoder og læges samlede vurdering.
Symptomer – og hvorfor de sjældent er tydelige
Mange med graviditetsdiabetes mærker slet ingenting.
Har du haft forhøjet blodsukker i længere tid uden at vide det, kan du opleve:
- hyppig vandladning
- tørst
- træthed
Men de tre symptomer er nemme at forveksle med en normal graviditet. Netop derfor tages der en urinprøve ved hvert besøg hos jordemoder og læge. Urinprøven viser, om der er sukker i urinen. Det er det første tegn, der kan føre videre til en blodprøve.
Sådan stilles diagnosen
Er der sukker i din urin, eller er du i risikogruppen, vil du blive tilbudt en glukosebelastningstest. Det er en blodprøve, der viser, hvor godt din krop optager sukker.
Vi forklarer testen trin for trin – hvad der sker, hvad du skal forberede dig på, og hvad resultatet betyder – på vores side om glukosebelastningstest for gravide.
Behandling: kost, motion – og for nogle insulin
Graviditetsdiabetes behandles først og fremmest med kost og motion. Det handler om at holde blodsukkeret stabilt.
Du får udleveret en blodsukkermåler på hospitalet. Den hjælper dig til at se, hvad der sker med dit blodsukker, når du spiser eller bevæger dig. Prøv for eksempel at skrue lidt ned for kulhydraterne – eller gå en tur efter maden – og se hvad der sker.
I cirka 20–25 procent af tilfældene er kost og motion ikke nok. Så bliver der behov for behandling med insulin.
Hvad betyder graviditetsdiabetes for dit barn?
Det er sandsynligvis det første spørgsmål, du stiller. Svaret er, at med behandling er risikoen markant lavere end uden.
Ubehandlet graviditetsdiabetes kan betyde, at barnet vokser for hurtigt i maven. Et meget stort barn kan øge risikoen for en svær fødsel eller kejsersnit. Barnet kan også have lavt blodsukker lige efter fødslen, fordi det har produceret ekstra insulin under graviditeten.
Når du behandler din graviditetsdiabetes med kost, motion og eventuelt insulin reduceres disse risici betydeligt.
Tal med dit diabetesteam eller jordemoder, hvis du er bekymret. De kender din specifikke situation og kan give dig et præcist billede.
Efter fødslen: hvad sker der med din diabetes?
For langt de fleste forsvinder graviditetsdiabetes, når du har født. Men der er to opfølgningsskridt, du bør kende.
2–3 måneder efter fødslen anbefales en ny glukosebelastningstest. Den arrangeres typisk af din praktiserende læge ved undersøgelsen otte uger efter fødslen.
Hvert 1–3 år fremover anbefales det, at du screenes for type 2-diabetes hos din læge. Symptomerne på type 2-diabetes er ofte svage og lette at overse. Regelmæssig kontrol gør, at du opdager det i tide, hvis det opstår.
Ofte stillede spørgsmål
-
Under graviditet er målet et blodsukker på 5–10 mmol/l. Dit diabetesteam på hospitalet sætter de præcise mål for dig ud fra dine egne målinger.
-
Gravide med én risikofaktor tilbydes testen i uge 27–30. Har du tidligere haft graviditetsdiabetes, eller har du to eller flere risikofaktorer, tilbydes du testen i både uge 14–20 og uge 27–30. Læs mere om selve testen → [INTERNT LINK TIL NY SIDE]
-
Ja – for de fleste. Tilstanden opstår, fordi graviditetens hormoner påvirker insulinfølsomheden. Når de falder igen efter fødslen, forsvinder graviditetsdiabetes hos langt de fleste kvinder.
-
Ja. Derfor anbefales screening 2–3 måneder efter fødslen og derefter hvert 1–3 år hos din læge. Jo tidligere type 2-diabetes opdages, jo bedre er mulighederne for at behandle det.
-
Der er ingen forbudte fødevarer – men kulhydrater påvirker blodsukkeret mest. Det handler om at vælge kulhydrater med omtanke og spise jævnlige, ikke for store måltider. Din diabetesdiætist på hospitalet vejleder dig. Du kan også finde inspiration i vores opskrifter → [INTERNT LINK: opskrifter til graviditetsdiabetes]