Personlig rådgivning om diabetes

Diabetesrådgiverne: spørg om diabetes

Hvert år hjælper vi mere end 5.000 mennesker med diabetes og pårørende videre. Har du også et spørgsmål om diabetes? Diabetesrådgiverne er klar til at hjælpe dig.

Ring til os på tlf. 63 12 14 16

Mandag – torsdag. Se åbningstider nedenfor. 

Foretrækker du at skrive? Brug kontaktformularen.

Gratis for medlemmer. Rådgivningen er gratis, hvis du er medlem af Diabetesforeningen. Er du ikke medlem endnu, kan du blive det her.

Har du spørgsmål til dit medlemskab? Ring til os i Medlemsservice på 66 12 90 06 eller skriv til info@diabetes.dk.

Hvad kan vi hjælpe dig med? 

Vores rådgivere dækker 9 fagområder. Uanset hvad du har spørgsmål om, står de klar til at hjælpe dig videre.  

Kost og vægttab 

Hvad må jeg spise? Hvordan taber jeg mig med diabetes? Vores diætist besvarer spørgsmål om mad, opskrifter, sødemidler og vægttab, og giver dig konkrete råd, du kan handle på. 

Medicin og blodsukker 

Hvordan virker min medicin? Hvornår skal jeg måle blodsukker? Hvad betyder mine blodsukkertal? Vores diabetessygeplejersker svarer på sundhedsfaglige spørgsmål om din behandling og kan hjælpe dig med at forstå det, din læge sagde. 

Rettigheder og tilskud 

Kan jeg få tilskud til mine diabetesudgifter? Hvad dækker kommunen? Kan jeg få hjælpemidler gratis? Vores socialrådgivere kender det sociale system og kan guide dig til de tilskud og rettigheder, du er berettiget til. 

Arbejde og uddannelse 

Skal jeg fortælle chefen om min diabetes? Kan jeg stadig have det job, jeg drømmer om? Hvad er en § 56-aftale? Vores socialrådgivere hjælper dig med dine rettigheder og pligter i arbejdslivet. 

Motion og hverdagsaktivitet 

Jeg er for træt til at motionere. Hvad sker der med blodsukkeret under træning? Vores motionskonsulent giver dig konkrete råd til at få mere bevægelse ind i hverdagen, uanset udgangspunkt. 

Mental sundhed og bekymringer 

Det mentale kan være svært at tale om, men det er vigtigt. Bekymring, stress og træthed er en del af hverdagen med diabetes for mange.  

Teknologi: sensor, pumpe og app 

Hvilken sensor passer til mig? Hvad er en AID-pumpe? Kan jeg få tilskud til mit udstyr? Vores diabetessygeplejersker er opdaterede på det nyeste diabetesudstyr og svarer på tekniske spørgsmål om sensorer, pumper og apps. 

Børn og unge med diabetes 

Har du et barn med diabetes, eller er du ung med diabetes? Vores børne- og ungekonsulent hjælper med spørgsmål om trivsel, familieliv, skole, daginstitution, rettigheder og de udfordringer, børn og unge med diabetes møder i hverdagen. 

Pårørende 

Pårørende er velkomne til at ringe. Vi hjælper dig med det, der fylder for dig som pårørende.  

Hvem svarer, når du ringer? 

Bag telefonen sidder fagpersoner med speciale i diabetes. De kender systemet og hverdagen med sygdommen, og de har tid til dig. 

  • Diætisterne svarer på spørgsmål om kost, opskrifter, sødemidler og vægttab. 
  • Diabetessygeplejerskerne svarer på sundhedsfaglige spørgsmål om blodsukker, medicin, sensorer og pumper. 
  • Socialrådgiverne hjælper med arbejdsliv, det offentlige system, hjælpemidler og tilskud. 
  • Motionskonsulenten giver råd til motion og fysisk aktivitet med diabetes. 
  • Børne- og ungekonsulenten rådgiver om familielivet med diabetes og om diabetes i skole og institution. 

Har du spørgsmål til en psykolog, sexolog, fodterapeut eller læge, sender vi dit spørgsmål videre. Du får svar på skrift.

Åbningstider 

Ring til os på 63 12 14 16: 

UgedagÅbningstid
Mandag9-15
Tirsdag9-15
Onsdag12-18
Torsdag9-15
FredagLukket

Tip: Onsdag er vi åbne til kl. 18, så kan du nå at ringe efter arbejde. 

Vil du hellere skrive? 

Nogle spørgsmål er lettere at stille på skrift. Du kan altid skrive til os via kontaktformularen, så svarer vi på mail. 

Spørgsmål til dit medlemskab? 

Ring til Medlemsservice på 66 12 90 06 eller skriv til info@diabetes.dk, så hjælper de dig med ændringer af dit medlemskab.

Skriver du opgave om diabetes? 

Vi får mange henvendelser fra studerende. Her er de fire hurtigste veje til svar: 

  1. Studerende: Skriv til studerende@diabetes.dk
  1. Kontaktformular: Skriv dine spørgsmål, få svar på mail.
  1. Diabetes i tal: Statistik for Danmark. [INTERNT LINK KOMMER] 
  1. Ring til os: 63 12 14 16 i åbningstiden. 

Hos Diabetesrådgiverne får du

Respekt og anerkendelse

Vi tager dig og din diabetes alvorligt.

Vi møder dig med åbenhed, tillid og respekt.

Dine informationer behandles fortroligt.

Du er ekspert i dit eget liv, og vi lytter til det, der er vigtigt for dig.

Nærvær

Vi skaber tillid gennem ærlighed og åbenhed.

Vi lytter til det, der fylder, og hjælper dig videre et skridt ad gangen.

Vi tager udgangspunkt i dine håb, drømme og behov.

Vi hjælper dig til at stå endnu stærkere.

Høj faglighed

Vi har stor faglig viden om livet med diabetes og de udfordringer, det kan føre med sig.

Vi er et tværfagligt team af fagpersoner, der arbejder sammen om at støtte dig.

Vi er uafhængige af myndigheder og andre interesser.

Ofte stillede spørgsmål

  • Rådgivningen er gratis for medlemmer af Diabetesforeningen. Er du ikke medlem, kan du blive det. Bliv medlem

  • Tilbuddet er primært for medlemmer. Er du ikke medlem endnu, er du stadig velkommen til at ringe. Vi vejleder dig om, hvad der gælder for dig. Bliv medlem

  • Ja. Pårørende og forældre til børn med diabetes er meget velkomne til at ringe. Vi hjælper med at forstå sygdommen og finde de rette støttemuligheder.

  • Du kan ikke efterlade en besked på telefonen. Ring igen i åbningstiden eller brug kontaktformularen, så svarer vi på mail.