Hero billede

Mød andre unge med diabetes 

Folk omkring dig prøver at forstå din diabetes. Det er bare aldrig helt det samme som at have det selv. 

Hvad får du ud af at møde andre med diabetes? 

Når du møder andre unge med diabetes får du et hyggeligt fællesskab, hvor der er fokus på:  

  • Genkendelse. Du møder nogen, der kender de tanker, du troede, det kun var dig, der havde. 
  • Fællesskab. Du er ikke den eneste, der bøvler i hverdagen med sensor, insulin og lavt blodsukker kl. 3 om natten. 
  • Forståelse. Du behøver ikke forklare, hvad en CGM er. Eller hvorfor du tjekker telefonen midt i en samtale. 
  • Sparring. Du kan spørge om alt det, du ikke taler med lægen om. 

Diabetescamp

Få en uforglemmelig weekend på DiabetesCamp. Nye venner, sjove aktiviteter og forbudt for forældre.

DiabetesCamp 10-13 år 

Er du 10-13 år og har diabetes? Så kom med på DiabetesCamp. 

En weekend med skattejagt, bål eller filmaften – sammen med andre børn, der alle lever med diabetes til hverdag. Ingen forklaringer. Ingen, der synes det er mærkeligt. Og helt uden forældre.

DiabetesCamp 14-17 år 

Er du teenager med diabetes? Så kom med på DiabetesCamp. Her kan du klatre og lave bål og andre aktiviteter med andre unge.

I kan også snakke om livet med diabetes, hvis I har lyst. Mange får venner for livet. Der er ingen forældre med. 
To unge kvinder hygger sig sammen

Diabeteskammerat 10-30 år

En diabeteskammerat er en anden ung med type 1-diabetes, der lever med sygdommen og gerne deler sine erfaringer med dig. I mødes én til én og snakker om det, I har lyst til.

Ungegrupper, 18-30 år 

Er du mellem 18 og 30 år og medlem af Diabetesforeningen? Så får du automatisk nyhedsbreve fra den ungegruppe, der er i din region. Her kan du læse mere om gruppens aktiviteter. Du kan også finde din ungegruppe på listen herunder eller på Facebook. 

Er du ikke medlem endnu? 

For at deltage i ungegrupperne og få en diabeteskammerat, skal du være medlem af Diabetesforeningen. Det er nemt at melde sig ind. 

Ofte stillede spørgsmål

  • En diabeteskammerat er en anden ung med type 1-diabetes mellem 18 og 35 år. I mødes én til én og snakker om det, I har lyst til. Det er gratis, og I bestemmer selv tempoet.

  • DiabetesCamp er for børn og unge med diabetes. Aldersgruppe 10–13 år tager afsted med andre på samme alder. Gruppen 14–17 år har sin egen camp med mere selvstændighed. Forældre er ikke med.

  • Ungegrupperne arrangerer aktiviteter for unge med diabetes mellem 18 og 30 år. Det kan være fester, sportsarrangementer, weekendture og meget andet. Er du medlem af Diabetesforeningen, får du automatisk nyhedsbreve fra gruppen i din region.

  • Ungegrupper og diabeteskammerat-ordningen er forbeholdt medlemmer. DiabetesCamp er åben for alle. Tjek prisen og betingelserne på den camp-side, du vil tilmelde dig.

  • Det er præcis derfor tilbuddene findes. Du møder nogen, der ved, hvad du taler om, uden at du skal forklare det hele forfra.