Diabetes er en stille sundhedskatastrofe. Vi giver den modstand
13,3 mia. kr. om året. Så meget koster diabetes det danske samfund. Antallet af danskere med sygdommen stiger støt. I Danmark forebygger og opsporer vi for sent og for tilfældigt. Hvad du får adgang til, afhænger af, hvor du bor. Diabetesforeningen kæmper for, at politikerne kommer ind i kampen.
Det kæmper vi for
Vi kæmper nationalt, regionalt og lokalt. Vi kæmper for at skabe et samfund, der forebygger type 2-diabetes og finder type 1-diabetes så tidligt som muligt. For at behandlingen er ens, uanset hvor i landet, du bor. For at børn med diabetes trygt kan gå i skole på lige fod med alle andre. Og for at lovgivningen følger med udviklingen i medicin og teknologi.
Faktaboks: Diabetes i tal
- Ca. 380.000 mennesker lever med diabetes i Danmark i dag
- Sygdommen koster det danske samfund 13,3 mia. kr. om året
- Kun 1 % af danskere med type 2-diabetes får adgang til sensor — på trods af at teknologien er dokumenteret effektiv
- I 2030 anslås det, at ca. 467.000 mennesker vil have diabetes i Danmark
Kilder: diabetestal.nu
SIF analyse: Sygdomsbyrden for personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes i 2023
Carstensen B, Rønn PF, Jørgensen ME (2020): Components of diabetes prevalence in Denmark 1996–2016 and future trends until 2030; BMJ Open Diabetes Research & Care
Ofte stillede spørgsmål
-
13,3 mia. kr. om året. Det er det samlede samfundsøkonomiske tab — inklusiv tabt arbejdsevne, behandlingsomkostninger og følgesygdomme. Bag tallet ligger ca. 380.000 danskere med diabetes, og antallet stiger fortsat. Kilde: SIF-analyse, Sygdomsbyrden for personer med type 1- og type 2-diabetes i 2023.
-
Det er et skridt i den rigtige retning — og en sejr, vi har kæmpet for i årevis. Men kronikerpakken for type 2-diabetes træder ikke i kraft før 2028. Og vi ved endnu ikke, om indholdet bliver godt nok. Der er stadig ulige adgang til teknologi, forældet lovgivning om kørekort og børn, der i dag ikke får den støtte, de har krav på. Kampen er ikke slut.
-
Kun 1 procent af danskere med type 2-diabetes har adgang til sensor — på trods af at teknologien er dokumenteret effektiv og giver plus på samfundets bundlinje. 59 kommuner mangler retningslinjer for børn med diabetes i skolen. Og adgangen til patientuddannelse afhænger stadig af postnummeret. Det er ikke tilfældigheder — det er et system, der ikke er indrettet til at løse opgaven.
-
Teknologien er der allerede. Problemet er adgangen. Sensorer og insulinpumper forebygger alvorlige følgesygdomme og reducerer indlæggelser. Men uden politisk vilje til at sikre lige adgang uanset diagnose og geografi, forbliver teknologien et privilegium for de få. Det er et politisk valg — ikke et sundhedsfagligt.
-
Tre ting gør en konkret forskel: Sikre at kronikerpakken for type 2-diabetes får det rette indhold inden 2028. Opdatere de regler for kørekort og diabetes, der halter årtier bagud. Og vedtage klare nationale retningslinjer, der giver børn med diabetes ret til støtte i skole og dagtilbud — uanset hvilken kommune de bor i. Kontakt os, hvis du vil vide mere om Diabetesforeningens konkrete løsningsforslag.