Kan vi forebygge type 2-diabetes?

Ja – men det kræver politisk handling. Ca. 380.000 mennesker lever med diabetes i Danmark i dag. I 2030 skønnes det tal at stige til 467.000. Alder og arvelighed kan vi ikke ændre. Overvægt kan vi. Men det kræver mere end gode råd til den enkelte – det kræver, at vi indretter samfundet anderledes.

Det kæmper Diabetesforeningen for

Diabetesforeningen kæmper for at gøre det sunde valg lettere og give danskerne flere sunde leveår. Andelen af danskere med kronisk sygdom skal falde, men det kræver, at vi indretter samfundet på en anden måde.

Konkret betyder det for eksempel, at det skal være billigere at købe sunde madvarer som frugt og grønt. Børn og unge skal beskyttes mod den massive markedsføring af usunde fødevarer på bl.a. digitale medier. Vi skal sikre bedre rammer for fysisk bevægelse i hverdagen. Og vi skal sikre, at de, der har kronisk sygdom, får et tilbud om patientuddannelse af høj kvalitet.

Giv børnene en sund start på livet

Mellem 10 og 25 % af danske børn og unge lever med overvægt – afhængigt af alder – og forekomsten stiger gennem barndommen, ifølge Nationalt Center for Overvægt. Vaner grundlægges tidligt. Alligevel overlades kosten og bevægelsen i folkeskolen langt hen ad vejen til tilfældighederne.

Diabetesforeningen kæmper for:

  • Obligatoriske madordninger i folkeskolen
  • Mere bevægelse i skoledagen
  • Forbud mod markedsføring af usunde fødevarer til børn

Den daværende regering sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre satte på finansloven for 2025 penge af til en national forsøgsordning for skolemad. Det skal give mere viden om effekten. Diabetesforeningen kæmper for, at forsøgsordningen bliver til et permanent tilbud om skolemad til alle børn.

Der skal være mere bevægelse i skolen. Der er stærk evidens for, at flere idrætstimer har positiv effekt på børns sundhed. Fysisk aktivitet giver bedre sundhed, indlæring og trivsel, og derfor skal det samlede fysiske aktivitetsniveau i skolen øges, og bevægelse skal integreres i løbet af hele skoledagen.

Børn er i dag udsat for en stor mængde reklamer for usunde fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker. Reklamerne påvirker børn og unges madvalg og -vaner og øger risikoen for overvægt og en række alvorlige kroniske sygdomme. Vi skal sikre den bedst mulige beskyttelse af børn mod reklamer for usunde fødevarer. Derfor skal der indføres et forbud mod reklamer for usunde fødevarer med højt indhold af salt, sukker og fedt rettet mod børn.

Gør det sunde valg lettere for alle

Danskerne er verdensmestre i indkøb af slik ifølge DTU Fødevareinstituttet. Det er ikke et spørgsmål om mangel på viden. Det er et spørgsmål om, at det usunde valg er gjort for let.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag fra 2026 slået fast, at momsen på frugt og grønt skal afskaffes. Det er et skridt i den rigtige retning – og et bevis på, at politisk vilje kan rykke noget. Afskaffelsen af momsen på frugt og grønt bør ske hurtigst muligt og uafhængigt af den generelle momsnedsættelse på fødevarer.

Diabetesforeningen kæmper for, at det ikke stopper der:

  • Indfør en tydelig og simpel ernæringsmærkningpå forsiden af alle føde- og drikkevarer, som gør det muligt for forbrugerne at fravælge fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker.
  • Ny indretning af supermarkeder, der gør det sunde valg til standardvalget
  • Begrænsning af ultraforarbejdede fødevarer i det danske fødevaremilj

Forpligtende krav i folkesundhedsloven

Sundhedsfremme og forebyggelse er i dag frivillige opgaver for kommunerne. Det skaber ulighed. Kommuner med færre ressourcer gør mindre – og deres borgere betaler prisen med sygdom.

Som en del af Sundhedsreformen fra 2024 er der aftalt en kommende folkesundhedslov. Diabetesforeningen kæmper for, at loven stiller krav til kommuner, regioner og staten om en mere ambitiøs forebyggelsesindsats. Forebyggelse må ikke være noget, man gør, hvis der er tid og penge. Det skal være et lovkrav.

Kun type 2-diabetes kan forebygges

De tre store risikofaktorer for type 2-diabetes er alder, arvelighed og overvægt. De to første kan vi ikke ændre. Overvægt kan vi. Dette indspil handler derfor udelukkende om forebyggelse af overvægt og type 2-diabetes. Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom – kroppen holder op med at producere insulin af sig selv, og hverken årsagen eller sygdommen kan forebygges. Indsatserne på denne side berører ikke type 1-diabetes.

Hvad kan du gøre nu?

DEL DENNE SIDE MED POLITIKERE OG EMBEDSMÆND I DIT NETVÆRK.

BLIV MEDLEM AF DIABETESFORENINGEN OG STØT KAMPEN.

MED KRONIKERPAKKERNE FÅR DU RET TIL EN PATIENTUDDANNELSE. LÆS MERE HER.

DIABETESFORENINGEN HAR 15 KONKRETE FORSLAG TIL AT VENDE UDVIKLINGEN. DOWNLOAD INDSPILLET – OG DEL DET MED DEM, DER HAR MAGTEN TIL AT HANDLE.

PRESSE

Har du brug for en ekspert eller noget materiale om diabetes? Kontakt os og få det, der er relevant for dig og din historie.

Bemærk: Telefonen modtager ikke SMS’er.

Ofte stillede spørgsmål

  • Ja, i mange tilfælde. Overvægt er den vigtigste forebyggelige risikofaktor. Sunde madvaner og mere bevægelse kan reducere risikoen markant. Men det kræver, at samfundet gør det sunde valg lettere – ikke kun at den enkelte gør sig mere umage.

  • Overvægt gør kroppens celler mindre følsomme for insulin, og det bliver sværere for kroppe at nedbryde sukkeret i blodet. over tid kan det føre til type 2-diabetes. Forebyggelse af overvægt – særligt hos børn og unge – er derfor en af de mest effektive måder at begrænse sygdommens udbredelse

  • Vi kæmper for obligatorisk skolemad, nulmoms på frugt og grønt, forbud mod markedsføring af usund mad til børn og lovbundne krav til kommunernes forebyggelsesindsats. Regeringen har allerede lovet at afskaffe momsen på frugt og grønt – nu skal resten følge med. Se alle 15 forslag i vores politiske indspil.

  • Kommunerne kan indføre madordninger, øge bevægelse i skoledagen og styrke den lokale forebyggelsesindsats. I dag er det frivilligt. Diabetesforeningen mener, det bør være et lovkrav