Ny med type 1-diabetes? Her er din guide
Du har netop fået at vide, at du har type 1-diabetes, og spørgsmålene vælter ind. Hvad sker der nu? Kan du leve et normalt liv? Denne guide samler det vigtigste, du skal vide, når du er ny med type 1-diabetes.
Hvad er type 1-diabetes?
Type 1-diabetes er en kronisk, autoimmun sygdom. Det betyder, at dit immunsystem ved en fejl har ødelagt de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin.
Insulin er et hormon, der hjælper sukker fra maden med at komme ind i dine celler. Uden insulin stiger blodsukkeret. Det er farligt.
Type 1-diabetes kan ikke forebygges. Den opstår, fordi immunsystemet fejler – du har ikke gjort noget forkert.
Hvad sker der i kroppen?
Normalt producerer bugspytkirtlen insulin automatisk. Den holder blodsukkeret stabilt.
Med type 1-diabetes gør den ikke det længere. Det betyder, at du selv skal regulere dit blodsukker. Det gør du ved at tage insulin, enten med injektioner eller med en insulinpumpe.
Hvad er insulin?
Insulin er et hormon, som alle mennesker har brug for. Det fungerer som en nøgle, der åbner kroppens celler, så de kan optage sukker fra blodet og bruge det som energi. Uden insulin hober sukkeret sig op i blodet. Det kan på sigt skade nerver, øjne og nyrer.
De første uger med type 1-diabetes
De første uger kan være hårde. Du skal lære meget på kort tid og kroppen er stadig ved at vende sig til en ny normal.
Hvad sker der på hospitalet?
Når du får diagnosen, bliver du som regel indlagt med det samme. Det sker, fordi kroppen har brug for hurtig behandling.
På hospitalet:
- Får du insulin for første gang
- Lærer du at måle dit blodsukker
- Møder du en diabetessygeplejerske og en diabeteslæge
De fleste er indlagt i et par dage. Nogle kortere, andre lidt længere.
Hvornår begynder hverdagen igen?
De fleste kan vende tilbage til arbejde eller uddannelse inden for en til to uger. Det er individuelt.
Snak med dit behandlingsteam om, hvornår det er realistisk for dig. Hav tålmodighed med dig selv. Der er meget nyt at lære.
Du bliver din egen behandler
Type 1-diabetes kræver, at du tager ansvar for din behandling. Det kan virke overvældende i starten. Men du behøver ikke lære det hele på én gang. Du vil få oplæring af en diabetessygeplejerske som typisk også vil følge dig på ambulatoriet fremover.
Måske kan det være brugbart for dig at bruge vejledningerne herunder.
Din behandling
Mad og bevægelse
Din hverdag og dit hoved
Kan man leve et normalt liv med type 1-diabetes?
Ja. Mange med type 1-diabetes bliver forældre, forskere, lærere og meget andet. Livet kan heldigvis stadig leves til fulde efter diagnosen.
Men du har nu fået en følgesvend, du skal lære at håndtere og tænke ind i det liv, du lever. Og det er helt naturligt, hvis det tager tid.
Ofte stillede spørgsmål
-
De klassiske symptomer er tørst, træthed , uforklarligt vægttab, ondt i maven. Symptomerne kan komme hurtigt over få dage. Har du eller nogen i din omgangskreds disse symptomer, så søg læge med det samme.
Læs mere om symptomer på type 1-diabetes. -
Arvelighed spiller en rolle, men det er ikke afgørende. Har din mor type 1-diabetes, er risikoen for, at du får det, cirka 2 procent. Har din far det, er risikoen cirka 5 procent. Har begge forældre det, stiger risikoen til 5-20 procent.
-
Nej. Type 1-diabetes er en kronisk sygdom. Du kan ikke kurere den. Men med den rette behandling, kan du leve godt med sygdommen.
-
HbA1c er dit langtidsblodsukker. Det viser, hvor stabilt dit blodsukker har været de seneste 2-3 måneder. For de fleste med type 1-diabetes er målet et HbA1c under 53 mmol/mol. Tal med din læge om, hvad der er realistisk for dig.
-
Type 1 og type 2 er to vidt forskellige sygdomme. Den eneste ting, de har til fælles, er, at blodsukkeret er forhøjet.
- Type 1: Immunsystemet ødelægger insulinproduktionen. Behandlingen er at tage insulin dagligt resten af livet.
- Type 2: Kroppen er insulinresistent. Det betyder, at der er insulinproduktion, men cellerne er ikke længere følsomme overfor insulinen. Behandles typisk med kost, motion og medicinsk behandling
Type-2 er langt mere udbredt. Cirka 90 procent af alle med diabetes i Danmark har type 2.