Billedet forestiller en mand, der måler sit blodsukker.

Blodsukkermåling ved 
type 1-diabetes

Når du ved, hvad dit blodsukker ligger på, er du bedre i stand til at finde ud af, hvordan din krop reagerer på mad, drikke, motion og insulin. Hvis du føler dig utilpas, kan du hurtigt finde ud af, om årsagen er et for højt eller for lavt blodsukker. 

Hvilket blodsukkerniveau skal du sigte efter? 

Målet for din behandling er at ramme det rigtige forhold mellem insulin, mad og motion, så dit blodsukker er så stabilt som muligt med færrest mulige svingninger. Så vil de fleste have det bedst. 

Men det kan være temmelig svært at ramme det præcise forhold, og alle med type 1-diabetes oplever perioder, hvor blodsukkeret svinger, uden man helt kan forklare hvorfor. Hormoner, sygdom og stress kan påvirke dit blodsukker på en måde, så det er svært at styre. 

Derfor er der ingen grund til at bebrejde dig selv, når det sker. 

Højt blodsukker 

Symptomer på højt blodsukker (hyperglykæmi) er træthed, kvalme, mundtørhed, tørst, hyppig vandladning og ondt i maven. 

Lavt blodsukker 

Symptomerne på lavt blodsukker, er, at du sveder, arme og ben sitrer, og du bliver let irritabel 

Langtidsblodsukker (HbA1c) 

En måling af dit langtidsblodsukker viser dit gennemsnitlige blodsukker 8-12 uger tilbage. 

Er lavt eller højt blodsukker farligst? 

Begge dele er alvorligt — men på hver sin måde.  

  • På den korte bane er lavt blodsukker farligt, fordi du kan risikere at få insulinchok, hvilket kan være en alvorlig tilstand. 
  • På den lange bane er højt blodsukker i længere tid kan give komplikationer i øjne, nyre og nerver. 

Højt og lavt blodsukker 

Lavt blodsukker < 3,9 mmol/l 
Højt blodsukker > 10 mmol/l 
Alt for højt blodsukker > 15 mmol/l 
Normalt blodsukker typisk 5–10 mmol/l 

Hvor tit skal jeg måle blodsukker? 

Det er individuelt, hvor ofte du har brug for at måle dit blodsukker. Et par gode tommelfingerregler er: 

  • Følg først og fremmest den vejledning, du har fået af din diabetesbehandler 
  • Mål, før du skal spise 
  • Mål altid, inden du sætter dig bag rattet i en bil 
  • I løbet af dagen skal du være opmærksom på, om du føler, dit blodsukker er ved at blive for lavt (hypoglykæmi 

Ofte stillede spørgsmål om blodsukkermåling

  • Højt blodsukker (hyperglykæmi): 

    Tørst 
    Træthed 
    Tissetrang 
    Tørhed i munden 
    Kvalme 
    Irritabilitet 
    Ondt i maven 

  • Lavt blodsukker (hypoglykæmi): 
    Sved 
    Sitren 
    Sult 
    Irritabel  
    Bleg 
    Indre uro 
    Koncentrationsbesvær 
    Syns- og føleforstyrrelser 

  • Der findes forskellige måder at finde ud af, hvad blodsukkeret ligger på. Sensorer, man har siddende fast et sted på kroppen, måler vævsglukosen løbende. Den klassiske metode er ved hjælp af en såkaldt fingerprikker. Her kommer gode råd til at måle med en fingerprikker: 

    • Vask altid hænder før hver måling og sørg for, at dine hænder er rene og tørre. 
    • Du får en bloddråbe frem ved at prikke på siden af en af dine fingre med en fingerprikker. Prik ikke i selve blommen, da der findes mange nervebaner i dette område. Du lærer hurtigt, hvor stor bloddråben skal være. Husk, at teststrimlen skal sættes ind i blodsukkerapparatet, inden at bloddråben suges op på strimlen. 
    • Bloddråben suges let op på en teststrimlen, som du har i dit måleapparat. Apparatet viser hurtigt, hvad dit blodsukker ligger på her og nu. 
    • Brug siden af fingerspidserne i stedet for midt på. Brug venstre hånd i stedet for højre, hvis du er højrehåndet og vice versa. 
    • Prik forskellige steder, for at undgå at huden bliver øm og fortykket, og at der dannes arvæv. 
  • Det kan ske, at målingen driller, eller du får helt forskellige resultater. 

    Hvis du bruger fingerprikker, kan det for eksempel skyldes, at: 

    • teststrimlerne har været opbevaret for koldt, hvilket ændrer reaktionstiden 
    • teststrimlerne er for gamle eller har været opbevaret fugtigt 
    • bloddråben har været for stor eller for lille, eller at dråben er gnedet ud 
    • ruden i måleapparatet er snavset 
    • der sidder noget sukkerholdigt på dine fingre – for eksempel fra frugt. 

    Er du i tvivl om målingerne, så spørg din læge, sygeplejersken eller andre, som har undervist dig i metoden. 

  • Det kan ske, at målingen driller, eller du får helt forskellige resultater. 

    Hvis du bruger fingerprikker, kan det for eksempel skyldes, at: 

    • teststrimlerne har været opbevaret for koldt, hvilket ændrer reaktionstiden 
    • teststrimlerne er for gamle eller har været opbevaret fugtigt 
    • bloddråben har været for stor eller for lille, eller at dråben er gnedet ud 
    • ruden i måleapparatet er snavset 
    • der sidder noget sukkerholdigt på dine fingre – for eksempel fra frugt. 

    Er du i tvivl om målingerne, så spørg din læge, sygeplejersken eller andre, som har undervist dig i metoden.

  • Langtidsblodsukkeret (HbA1c) er en betegnelse for en blodprøve, der fortæller, hvad det gennemsnitlige glukoseniveau (sukkerniveau) i blodet har været over de seneste cirka to-tre måneder. 

    Ketoner 

    Ketoner er et affaldsstof, kroppen producerer ved højt blodsukker over lang tid. Det kan give syreforgiftning. 

    Diabetesteknologi 

    Udstyr er for mange en fast del af livet med diabetes. Her får du overblik over blodsukkermålere, sensorer, pumper og penne. 

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.