Fire voksne hygger sig på tur i skoven.

Fællesskaber for voksne

Diabetesforeningen er fællesskabet, hvor du møder andre, der kender livet med diabetes. Vi har tilbud i hele landet – find det, der passer dig.

Stærke diabetes-fællesskaber i hele landet

I Diabetesforeningen kan du komme med i fællesskaber med andre, der lever med diabetes helt inde på livet.

Uanset om du vil nørde viden om diabetes, møde andre til en uformel kaffesnak eller kickstarte motivationen til små eller store ændringer i dit liv, finder du her et forum til dig. 

Kurser for voksne

Type 2-kursus

Kom på weekend-kursus om type 2-diabetes og få ro, ny viden og konkrete redskaber til hverdagen. Oplev, hvordan fællesskabet giver gejst til små og store skridt i livet med type 2-diabetes. Pårørende er også meget velkomne.

Type 1-kursus

Weekend-opholdet giver dig friskt indspark til livet med type 1-diabetes. Du får to dage spækket med oplæg med den seneste viden og masser af tid til at dyrke samværet med andre med type 1-diabetes.
Mand smiler til sidemakker ved spisebord på kursus
Billedet viser i forgrunden to mennesker: en dame og en mand der danser og hygger sig i baggrunden er der flere mennesker der foretager sig det samme

Lokalforeninger – fællesskab om diabetes i hele landet

Find din lokalforening se, hvad der rører sig i diabetes-fællesskabet nær dig.

Grupper og netværk

Motivationsgrupper

Vil du have et løft på både gode ideer og motivation til at håndtere type 2-diabetes? Oplev hvordan fællesskabet giver begge dele i Diabetesforeningens motivationsgrupper.

Type 1-netværk

Der er spørgsmål, du ikke kan stille til ambulatoriet. Og der er oplevelser, din familie gerne vil forstå, men aldrig helt kan. I netværksgrupperne for voksne med type 1-diabetes møder du andre, der kender dem indefra.

Gå-grupper

Kunne du tænke dig at gå ture sammen med andre, der kender til livet med diabetes? Find din lokale gå- eller vandregruppe og kom med i fællesskabet.

Makker- og mentor-ordninger

Type 2-makker

Savner du én at tale med om livet med type 2-diabetes? En type 2-makker er en ligesindet, der selv lever med sygdommen, og som er klar til at lytte, dele og støtte.

Sparringspartner til forældre

Alle, du kender, vil gerne hjælpe. Men ingen af dem ved, hvad det vil sige at have et barn med type 1-diabetes. Det gør en sparringspartner fra Diabetesforeningen.
Gågruppe Aalborg

Gør en forskel for andre – bliv frivillig

Har du lyst til at dyrke det gode diabetesfællesskab? Så bliv frivillig hos os.
Som frivillig er du med til at lave aktiviteter og arrangementer for mennesker med diabetes og deres pårørende. Der er mange forskellige muligheder for at bidrage. Find det, der passer til dig.