Diabetes kræver noget af din psyke hver eneste dag
Diabetes er målt til at være den mest belastende af alle kroniske sygdomme. Ikke fordi den er farligst, men fordi den kræver flest daglige beslutninger og så meget opmærksomhed.
Du står selv for behandlingen 99% af tiden. Der er ingen pause. Og det kan slide, også når blodsukkeret er fint.
Det psykiske og det fysiske hænger tæt sammen. Når du har det svært indeni, bliver egenomsorgen dårligere. Og dårlig egenomsorg gør det endnu sværere at have det godt.
Sådan har danskere med diabetes det
- 21% har følelsesmæssig stress, såkaldt diabetesstress
- 15% har prøvet at have en depression
- 32% af pårørende er bekymrede for, at personen med diabetes kan få hypoglykæmi
- 8% opfatter deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig
Kilde: Det internationale studie DAWN2 (Diabetes Attitudes, Wishes and Needs). Den danske del: 502 personer med diabetes (80 type 1, 422 type 2), 122 familiemedlemmer og 283 behandlere. I alt 15.438 deltagere i 17 lande. Bag DAWN2 står bl.a. Novo Nordisk og International Diabetes Federation (IDF).
Find det der passer til dig
Klik ind på det, der ligner det du oplever. Eller start fra toppen.
Hvornår er det mere end hverdagens pres?
Alle med diabetes mærker det indimellem; frustration, bekymring, træthed. Det hører med. Men nogle gange er det mere end det.
Kontakt din læge eller diabetesbehandler, hvis du i mere end to uger:
- Har følt dig nedtrykt eller tom indeni
- Har mistet lysten til ting du plejer at nyde
- Sover meget mere eller meget mindre end normalt
- Trækker dig fra familie og venner
- Har svært ved at passe din diabetes
Din læge kan hjælpe dig med at finde den rette hjælp.
Psykologhjælp: kend dine muligheder
Du kan have ret til tilskud til psykologbehandling. Reglerne afhænger af din situation og alder.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ja. Diabetes øger risikoen for både stress og depression, fordi sygdommen kræver konstant opmærksomhed og aldrig holder fri. 21% af danskere med diabetes oplever følelsesmæssig diabetesstress (DAWN2-studiet).
-
Diabetesstress er den særlige belastning, der opstår, når hverdagen med diabetes slider for meget. Det er ikke det samme som almindelig stress eller depression. Det er specifikt knyttet til det at have diabetes.
-
Ja. Det er en ventet reaktion på at leve med en sygdom, der kræver noget af dig døgnet rundt. Langt de fleste med diabetes oplever perioder, hvor det psykiske pres mærkes.
-
Når det påvirker din hverdag og egenomsorg over mere end to uger. Kontakt din læge som det første skridt.
-
Ja. Mange diabetesambulatorier har tilknyttet psykolog. Din læge kan også henvise dig med tilskud. Læs om dine muligheder på vores rådgivningssider.
