Bedstemor og barnebarn

Depression og diabetes – kend tegnene og få hjælp

Diabetes kan slide. Både på krop og psyke. For nogen udvikler det sig til en depression. Det er ikke svaghed. Og det kan behandles.

Hvad er sammenhængen mellem diabetes og depression? 

At leve med en kronisk sygdom påvirker mere end kroppen. Den konstante opmærksomhed, bekymringen for fremtiden og følelsen af aldrig at have fri kan belaste psyken over tid. 

Mennesker med diabetes er i øget risiko for at udvikle depression. Det er derfor godt at kende tegnene.  

Depression er ikke det samme som diabetesstress. Diabetesstress er direkte knyttet til hverdagen med diabetes og letter, når situationen letter. Depression er en klinisk tilstand med bredere og mere vedvarende symptomer.

Depression vs. diabetesstress

Diabetesstress opstår, når hverdagen med diabetes slider for meget. Depression er en klinisk tilstand, der påvirker tanker, følelser og funktion bredt, og som ikke letter af sig selv. De to kan forekomme på samme tid, og diabetesstress kan over tid føre til depression.

Kend tegnene på depression 

Depression ser forskelligt ud fra person til person. Men der er fællestræk. 

Vær opmærksom, hvis du i mere end to uger har oplevet flere af disse: 

  • Vedvarende tristhed, tomhed eller håbløshed 
  • Mistet lysten til ting, der plejer at glæde dig 
  • Mere træt end normalt, også når du har sovet 
  • Sværere ved at koncentrere dig eller træffe beslutninger 
  • Følelse af skyldfølelse eller mindreværd uden konkret årsag 
  • Ændret appetit eller vægt 
  • Søvnproblemer: for lidt eller for meget 
  • Tilbagetrukkethed fra andre mennesker 
  • Rastløshed eller irritabilitet 

Depression og diabetes forstærker hinanden 

Depression gør det sværere at passe sin diabetes. Du måler måske sjældnere. Du spiser anderledes. Du bevæger dig mindre. Egenomsorgen skranter. 

Dårligere regulering gør det sværere at have det godt psykisk. Sådan kan du ende i en selvforstærkende spiral. 

Det vigtige at vide er: behandler du depressionen, bliver det også nemmere at passe din diabetes. De hænger uadskilleligt sammen. 

5 ting der hjælper i hverdagen 

Disse råd erstatter ikke behandling, men de kan hjælpe dig med at holde hverdagen kørende, mens du søger hjælp. 

1. Skab struktur 

Depression rykker rundt på søvn og måltider. Prøv at holde fast i en normal døgnrytme med faste tidspunkter for fx søvn. Prøv også at komme udenfor, og få frisk luft hver dag. En stabil døgnrytme er vist at dæmpe depressive symptomer. 

2. Lav en liste over hvad der gør dig godt 

Depression fjerner lysten til det, der plejer at hjælpe. Tænk på, hvad der tidligere gav dig glæde, og gør noget af det. I små portioner. Du behøver ikke have lyst på forhånd. Lysten kan komme undervejs. 

3. Skriv det ned 

Før en simpel dagbog. Skriv ned, hvad du har gjort, og hvad det gjorde ved dig. Ikke for at analysere, men for at få det ud af hovedet. Og for at mærke, hvad der faktisk hjælper. 

4. Lav faste aftaler med dig selv 

Ikke løse planer som “gå flere ture”. Men konkrete aftaler: “tirsdag og torsdag kl. 10 går jeg en tur”. Et aktivitetsskema giver struktur, når overskuddet er lavt. 

5. Ros dig selv for små skridt 

Hvis du har en depression, er du syg. Det at stå op, komme i bad og komme udenfor kan være nok for en dag. Slå ikke dig selv i hovedet med det, du ikke kan. Ros dig selv for det, du gør.  

Hvornår skal du søge hjælp? 

Har du haft symptomer i mere end to uger, og påvirker de din hverdag? Så er det tid til at tale med din læge. 

Søger du hjælp tidligt, er det lettere at behandle.

Behandling kan være samtaler med en psykolog, medicin eller begge dele. Det er altid individuelt. Din læge hjælper dig med at finde den rigtige vej. 

Mange diabetesambulatorier har tilknyttet en psykolog. Spørg din diabetesbehandler om mulighederne.

Hvor får du hjælp nu? 

Har du spørgsmål om depression og diabetes, eller er du i tvivl, om du behøver hjælp? Kontakt Diabetesrådgiverne. De kan hjælpe dig. 

Ofte stillede spørgsmål

  • At leve med diabetes kan øge risikoen for depression. Det skyldes både den vedvarende psykiske belastning ved kronisk sygdom og biologiske faktorer.

  • Vedvarende tristhed, tab af lyst, træthed, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og tilbagetrukkethed fra andre. Holder symptomerne ved i mere end to uger og påvirker din hverdag, så tal med din læge.

  • Ja. Depression gør det sværere at passe sin egenomsorg, herunder måling, medicin, kost og motion. Det fører til dårligere regulering, som igen kan forværre depressionen. Behandling af depressionen hjælper derfor også din diabetes. 

  • Nej. Diabetesstress er direkte knyttet til hverdagen med diabetes og letter, når situationen letter. Depression er en klinisk tilstand med bredere og mere vedvarende symptomer. De to kan forekomme på samme tid.

  • Når symptomerne har stået på i mere end to uger og påvirker din hverdag. At kontakte din læge er det første rigtige skridt. Søger du hjælp tidligt, er den lettere at behandle.