Diabetesstress – kend tegnene, og find hjælp

Diabetes kan kræve mange små og store beslutninger hver dag. For nogle kan det over tid give diabetesstress. Her kan du kende tegnene og finde konkrete måder at få hjælp og lette presset på. 

Hvad er diabetesstress? 

Diabetesstress er den følelsesmæssige belastning, der kan opstå i hverdagen med diabetes. Det kan handle om blodsukker, mad, medicin, aftaler, følgesygdomme eller om at få det hele til at hænge sammen. 

For nogle kan diabetes føles som en opgave, der sjældent holder pause. Meget af behandlingen foregår mellem kontrollerne. Det kan med tiden tage energi og skabe uro eller bekymring. 

Diabetesstress er hverken det samme som en travl eller stresset hverdag eller det samme som depression. Diabetesstress er knyttet til de krav og tanker, der kan følge med diabetes. 

Diabetesstress kan godt være der i en periode og lette igen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du har det, så tal med din diabetesbehandler eller læge. 

Kender du disse tegn på diabetesstress? 

Diabetesstress ser ikke ens ud for alle. Nogle mærker mest træthed. Andre bliver bekymrede, frustrerede eller får mindre lyst til at bruge tid på diabetes. Det kan være tegn på diabetesstress, hvis diabetes i længere tid fylder mere, end du kan overskue. 

Symptomerne på diabetesstress  

Diabetesstress kan vise sig på mange måder. Typiske tegn er:  

• Træthed og udmattelse, der ikke går væk  

• Uro, bekymring og frustration  

• Dårlig samvittighed over din egenomsorg  

• Følelse af hjælpeløshed eller afmagt  

• Mangel på overskud til at passe din diabetes  

• Søvnproblemer

Hvad kan udløse diabetesstress? 

Der er sjældent én forklaring. Ofte er det summen af mange ting over tid. 

• Den daglige egenomsorg og de mange beslutninger 

• Bekymringer om blodsukker og følgesygdomme 

• Tvivl om, om behandlingen virker godt nok 

• Aftaler, kontroller og kontakt med sundhedsvæsenet 

• At føle sig misforstået eller ikke taget alvorligt

• Manglende støtte eller ensomhed med diabetes

Prøv at lægge mærke til, hvad der helt konkret presser dig lige nu. Når du kender årsagen, er det ofte lettere at finde en ændring eller den rette hjælp. 

Det kan hjælpe, når diabetesstress fylder 

1. Sæt ord på det, der fylder 

Det kan hjælpe at dele tanker, frustrationer eller bekymringer med en, du har tillid til. Det behøver ikke være en lang samtale. Du kan for eksempel sige: “Jeg er træt af diabetes i dag” eller “Jeg har brug for, at du bare lytter.” 

Hvis du ikke føler dig forstået af din behandler, så meld ud, hvad du har brug for. Sammen kan I måske finde en plan, der passer bedre til din hverdag. 

2. Find ud af, hvad der stresser dig  

Diabetesstress er ikke det samme for alle: for nogle er det bekymringen om følgesygdomme, der fylder; for andre er det følelsen af at slække på egenomsorgen; og for atter andre er det omgivelsernes mangel på forståelse.  

Når du ved, hvad der stresser dig, er det lettere at gøre noget ved det. Brug fem minutter på at skrive det ned.  

3. Anerkend det, du allerede gør 

Diabetes er en kompleks sygdom. Der vil være dage, hvor alt ikke går som planlagt. Det siger ikke alt om, hvordan du håndterer din diabetes. 

Mind dig selv om, at den daglige behandling af en kompliceret sygdom er et stort ansvar, som kræver overblik og mental styrke. Du gør det så godt, du kan, lige nu. 

Prøv at se på, hvad der fungerede i dag, og hvad du vil justere næste gang.  

4. Giv dig selv en pause 

Find små ting, der giver ro eller flytter fokus for en stund. Det kan være en gåtur, musik, en hobby eller tid med andre. Omsorg for dig selv er også en del af at passe på din hverdag. 

Der må gerne være udsving. Du behøver ikke løse alt på én dag. 

5. Gør hverdagen lettere, hvor du kan 

Tal med din diabetesbehandler om, om rutiner, hjælpemidler eller behandlingsplan kan justeres. En lille ændring kan nogle gange frigive energi. Spørg også, hvis du er usikker på, hvad du kan, må eller skal gøre. Opdateret viden kan dæmpe unødige bekymringer. 

6. Mød andre, der kender til diabetes 

Et fællesskab med andre med diabetes kan give genkendelse, idéer og plads til spørgsmål, som kan være svære at stille andre steder. Det kan være et kursus, en gruppe, et lokalt møde eller et online fællesskab. 

Prøv dig frem. Det rette fællesskab er forskelligt fra person til person. For mange grupper eller for meget information kan også blive en belastning. 

Mød andre med diabetes

Diabetesforeningen har mange fællesskaber. Find det, der passer til dig. Prøv en gågruppe, et kursus, et lokalt møde eller et online fællesskab.

Fællesskaber for voksne

Hvornår skal du søge hjælp? 

Du behøver ikke klare diabetesstress alene. Tal med din diabetesbehandler, hvis det fylder så meget, at det går ud over din hverdag. 

• Du har svært ved at passe din diabetes, som du plejer 

• Du trækker dig fra familie, venner, arbejde eller ting, du normalt holder af

• Du er meget træt i længere tid uden en tydelig forklaring

• Bekymringerne eller tankerne bliver ved og letter ikke

• Du er i tvivl om, om det er diabetesstress, depression eller noget andet

Din behandler kan tale med dig om relevante muligheder for hjælp. Det kan for eksempel være samtaler med en behandler eller en psykolog med kendskab til diabetes. 

Hvor får du hjælp nu? 

Har du brug for nogen at tale med om diabetesstress? Kontakt Diabetesrådgiverne. 

Kontakt