Hero billede

LADA-diabetes – hvad er type 1½-diabetes? 

Mellem 18.000 og 36.000 danskere har LADA. De fleste ved det ikke. De fleste har fået diagnosen type 2-diabetes. Det er typisk en fejl. LADA er en autoimmun sygdom, og den kræver en anden behandling. 

Hvad er LADA? 

LADA står for Latent Autoimmune Diabetes in Adults. På dansk kalder vi det type 1½-diabetes. 

Det er en autoimmun sygdom. Dit eget immunforsvar angriber de celler i bugspytkirtlen, der laver insulin. Det sker langsomt over måneder og år. 

I starten kan kroppen stadig lave noget insulin selv. Men produktionen falder gradvist. Til sidst er du afhængig af insulin udefra. 

LADA i tal

 LADA udgør 5–10 % af alle tilfælde af diabetes i Danmark 

Det svarer til 18.000–36.000 danskere – næsten lige så mange som med type 1-diabetes 

De fleste får først en fejldiagnose med type 2-diabetes 

LADA udvikler sig langsomt i forhold til type 1, men ender altid med insulinbehov 

Sygdommen kan ikke forebygges 

Hvem får LADA – og hvad øger risikoen? 

LADA rammer typisk folk i alderen 30–50 år. Det er lidt ældre end ved type 1 og lidt yngre end ved type 2. 

Risikoen er større, hvis du har diabetes i familien. Men LADA kan ramme alle. 

Forskerne kender endnu ikke den præcise årsag. Derfor kan du heller ikke forebygge sygdommen. 

Symptomer på LADA – og hvorfor de er svære at opdage 

Symptomerne kommer gradvist. De kan ligne almindelige skavanker. Derfor overses de let. 

Vær opmærksom på: 

  • Udtalt tørst 
  • Hyppig vandladning 
  • Kløe 
  • Infektioner i hud og slimhinder 
  • Kvalme 
  • Træthed 
  • Føleforstyrrelser 
  • Synsforstyrrelser 
  • Sår der er længe om at hele 
  • Forringelse af dit generelle helbred 

Det særlige ved LADA er at blodsukkeret kan svinge meget. Det er svært at finde et fast mønster. Det gør det svært at tilpasse kosten og dosere medicin. 

Sådan stiller lægen diagnosen 

Diagnosen stilles med en blodprøve. Lægen måler for antistoffer. 

Antistofferne viser om sygdommen er autoimmun. Det er præcis det, der adskiller LADA fra type 2-diabetes. 

Til tider laves der også en sukkerbelastningstest. 

Har du mistanke om forkert diagnose? 

Mange med LADA lever i årevis med den forkerte diagnose. Derfor reagerer de ikke som forventet på medicinen. 

Har du type 2-diabetes og er i tvivl om diagnosen er rigtig, kan du bede om en antistoftest. Det er en enkel blodprøve, og den kan have afgørende betydning for din behandling.  

Behandling af LADA – fra livsstil til insulin 

Der findes ingen kur mod LADA. Men du kan leve godt med sygdommen. 

I begyndelsen kan sund livsstil og medicin – fx metformin – holde blodsukkeret stabilt. Det virker for mange i en periode. 

Men LADA er en fremadskridende sygdom. På et tidspunkt producerer bugspytkirtlen for lidt insulin. Så er insulin nødvendigt. 

Det er ikke et nederlag. Det er sygdommens naturlige forløb. 

Pas godt på dig selv med LADA 

Du kan ikke stoppe sygdommen. Men du kan sænke risikoen for følgesygdomme. 

Det gør du ved at holde øje med: 

  • Hvor meget du bevæger dig 
  • Din medicin – og at du tager den korrekt 
  • Dit blodsukker – mål regelmæssigt 
  • Din insulin – dosis og tidspunkt 

Små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel. Læs mere om kost og diabetes og motion og diabetes, der giver konkrete råd du kan gå i gang med i dag. 

“Det var som en rutsjebane” – Rebeccas historie 

Rebecca Cupido fik diagnosen type 2-diabetes. Men noget passede ikke. 
Blodsukkeret opførte sig anderledes end forventet. Medicinen virkede ikke som den skulle. 
Det viste sig at hun havde LADA. I dag står der type 1-diabetes i hendes journal. 

Læs Rebeccas historie her (INDSÆT NYT LINK HER)

Ofte stillede spørgsmål

  • Begge er autoimmune sygdomme. Men ved type 1 sker angrebet på bugspytkirtlen hurtigt – ofte i barndommen eller ungdommen. Ved LADA sker det langsomt og typisk hos voksne over 30. Forløbet er mere gradvist, men ender på samme sted: insulinbehov. 

  • Nej. Forskerne kender endnu ikke årsagen til LADA. En tidlig diagnose er dog vigtig – den giver dig mulighed for at starte behandling hurtigt og mindske risikoen for følgesygdomme. 

  • Det varierer fra person til person. I starten kan livsstil og medicin holde blodsukkeret stabilt. Men alle med LADA ender på et tidspunkt med at have brug for insulin, fordi bugspytkirtlen gradvist mister sin produktion. 

  • Ja – og det sker ofte. De tidlige symptomer ligner hinanden. Fordi LADA typisk opstår hos voksne, er det nemt at fejlfortolke. En antistoftest i blodet afgør om sygdommen er autoimmun – og kan stille den rigtige diagnose.