Åbenhed om diabetes – hvem fortæller du det til, og hvad siger du?
Skal du fortælle om din diabetes på jobbet? Til en ny kæreste? Når nogen spørger om sensoren på armen? Selvom det måske kan give ubehag nu og her at fortælle om diabetes, kan åbenhed give lettelse og ro på sigt.
Du bestemmer selv, men åbenhed letter
Du har ingen pligt til at fortælle om din diabetes til andre. Det er din sygdom, din krop og dit valg.
Mange holder det for sig selv af frygt for at blive behandlet anderledes eller for at undgå uopfordrede kommentarer om fx kost. Den frygt er forståelig. Men de fleste, der vælger at fortælle de rigtige lidt om diabetes, oplever, at reaktionen er bedre end frygtet. Jo mere omgivelserne ved, jo bedre kan de hjælpe dig.
Det er ikke en opfordring til at fortælle alle alt. Det er en opfordring til at øve dig i at fortælle de rigtige.
Hav et paratsvar klar
Et af de mest praktiske råd er også et af de simpleste: øv dig i at fortælle om din diabetes, inden situationen opstår.
Når du aldrig har sat ord på det, kommer det let til at lyde undskyldende, teknisk eller for langt. Et paratsvar er en kort, naturlig sætning, du kan sige uden at forberede dig, fordi du allerede har øvet det.
Eksempler på paratsvar
Til kollegaen, der spørger til sensoren på armen:
“Det er en blodsukkersensor. Jeg har diabetes, den måler mit blodsukker løbende.”
Til chefen inden en vigtig dag:
“Jeg vil gerne nævne noget. Jeg har diabetes, og det betyder blandt andet, at jeg har en pumpe der kan sige nogle lyde, og at jeg nogle gange kan blive nødt til at spise noget i et møde for at få mit blodsukker stabilt.”
Du behøver ikke fortælle hele historien. Et paratsvar med doseret viden kan give øget forståelse fra dine kollegaer, venner og bekendte.
Diabetes på arbejdet
Mange vælger at fortælle det til deres nærmeste leder og en betroet kollega. Ikke som en stor annoncering, men som en praktisk besked: “Jeg har diabetes. Det betyder, at jeg må have noget at spise ved hånden og måle mit blodsukker med mellemrum. Det påvirker ikke, hvad jeg kan.”
Andre vælger at vente, til det er relevant fx ved MUS, et kursus eller en periode med dårlig regulering. Det er også en gyldig strategi.
Det, du typisk ikke behøver at fortælle: at du har diabetes i en jobansøgning eller jobsamtale, medmindre stillingen har særlige helbredskrav.
Hvad må din arbejdsgiver spørge om?
En arbejdsgiver må kun spørge om helbredsoplysninger, hvis de er relevante for stillingens krav. Du har ikke pligt til at oplyse om din diabetes i en jobsamtale, medmindre sygdommen har direkte betydning for dit arbejde. Kontakt Diabetesrådgiverne, hvis du er i tvivl om dine rettigheder.
Diabetes i kæresteforhold og nære relationer
Hvornår fortæller man det til en ny kæreste? Der er ikke ét tidspunkt, der er mere rigtigt end andre. Men jo længere du venter, jo større kan det føles, som om du har gemt noget væk.
De fleste oplever, at det er lettere end forventet.
Det svære er sjældent selve afsløringen, men den efterfølgende bekymring fra omgivelserne. Hvis partneren tjekker, hvad du spiser. Hvis familien kommenterer dine måltider.
Det hjælper at være konkret om, hvad du har brug for. “Jeg vil gerne, at du spørger til det, men ikke kommenterer, hvad jeg spiser” er en sætning, der åbner en bedre samtale end den uudtalte frustration.
Diabetes over for fremmede og bekendte
Sensoren på armen ved poolen. Insulinpennen på en restaurant. Blodsukkermåleren ved middagsbordet. Situationer, hvor din diabetes bliver synlig, og nogen spørger.
Her er et paratsvar guld værd. En kort, rolig forklaring, der ikke inviterer til en lang samtale: “Det er bare mit blodsukkerudstyr. Jeg har diabetes.” Punktum.
Du behøver ikke forklare, undskylde eller undervise. Du behøver heller ikke tie stille, hvis du ikke vil. Det er dit valg, og det kan variere fra situation til situation.
Når reaktionen ikke er den, du håbede på
Nogen vil måske reagere med ubehagelige kommentarer, der bunder i uvidenhed. Fordomme om diabetes og livsstil. Overdreven bekymring, der føles som kontrol.
Det er okay at sige fra: “Jeg sætter pris på bekymringen, men jeg har det faktisk godt med min diabetes. Du hjælper mig bedst ved at behandle mig som alle andre.”
Det er også okay ikke at fortælle det videre til nogen, der gentagne gange reagerer dårligt for at passe på dig selv. Åbenhed er ikke det samme som at fortælle alle alt.
Inden du fortæller det
Øv dig i at sige det højt, inden du gør det for alvor. Ikke som en stor performance, men som en kort liste med de tre ting, du gerne vil have andre ved. Hvad er diabetes for dig, hvad betyder det i praksis, og hvad har du brug for fra dem?
Vær konkret om, hvad du har brug for. Det er lettere for omgivelserne at hjælpe dig, når de ved, hvad du har brug for og ikke brug for.
Åbenhed er en proces. Du behøver ikke fortælle alt på én gang, og du kan sagtens tage snakken op igen og fylde mere viden på dine svar løbende.
Ofte stillede spørgsmål
-
Du har ingen pligt, medmindre sygdommen har direkte betydning for dit arbejde. Men mange oplever, at det letter hverdagen at have fortalt det til en leder og en betroet kollega. Det gør det nemmere at håndtere målinger, medicin og eventuelle dårlige dage.
-
Der er intet rigtigt tidspunkt, men jo længere du venter, jo mere kan det komme til at fylde for dig. De fleste oplever, at modtageren tager godt imod beskeden. Vælg et roligt tidspunkt, og vær konkret om, hvad du har brug for fra din kæreste.
-
Et kort paratsvar er nok: “Det er min blodsukkersensor. Jeg har diabetes.” Du behøver ikke forklare mere end det.
-
Som udgangspunkt nej. I en jobsamtale har du ikke pligt til at oplyse om dit helbred, medmindre stillingen har særlige helbredskrav. Der er dog situationer som kørekort, hvor du har oplysningspligt. Kontakt Diabetesrådgiverne, hvis du er i tvivl.
-
Du kan sige fra direkte: “Jeg sætter pris på bekymringen, men det hjælper mig mest at blive behandlet normalt.” Og du kan vælge ikke at fortælle det til nogen, der gentagne gange reagerer dårligt. Åbenhed er dit valg, ikke en forpligtelse.