Spiseforstyrrelse og diabetes – kend tegnene, og søg hjælp

Når man har type 1-diabetes, spiser man ikke kun, når man er sulten. Mad bruges også til at behandle lavt blodsukker. Maden vejes og udvælges. For nogen får det forholdet til mad til at vokse sig for stort, og i værste fald kan det udvikle sig til en spiseforstyrrelse.

Hvorfor øger type 1-diabetes risikoen for spiseforstyrrelse? 

Et stort fokus på mad og blodsukkertal er en naturlig del af det at have diabetes. Det kan skabe et pres. 

Når du hele tiden skal være opmærksom på, hvad du spiser, og du skal bruge mad som en del af behandlingen, kan mad begynde at fylde på måder, der går ud over din trivsel. Undersøgelser viser, at spiseforstyrrelser ses oftere hos mennesker med diabetes, end i resten af befolkningen. 

Hvad er diabulimi? 

Diabulimi er en spiseforstyrrelse, som specifikt kan ramme mennesker med type 1-diabetes. Den indebærer, at man bevidst underdoserer sin insulin for at få et vægttab.  

Når kroppen mangler insulin, kan den ikke optage energien fra sukkerstofferne i maden. I stedet forbrænder den fedt. Det giver vægttab, men blodsukkeret stiger livstruende, og risikoen for følgesygdomme på længere sigt stiger markant. 

Diabulimi er ikke en officielt anerkendt diagnose i Danmark, men det er et veldokumenteret fænomen, især blandt unge kvinder med type 1-diabetes. 

Andre spiseforstyrrelser ved diabetes  

Forstyrret spiseadfærd 

Ikke alle spiseproblemer er en egentlig spiseforstyrrelse. Forstyrret spiseadfærd er, når man har et usundt forhold til mad, krop og vægt. Tanker om mad fylder for meget og styrer hverdagen. Dog uden at opfylde kriterierne for en klinisk diagnose. Det kan være en meget restriktiv spisning eller en skyldfølelse, der kommer igen, efter man har spist mad. 

Overspisning 

Overspisning er kendetegnet ved, at man har hyppige episoder, hvor man hurtigt og ukontrolleret spiser store mængder mad. Det er ofte for kortvarigt at dæmpe negative tanker eller uro. Mange veksler mellem overspisningsperioder og slankekure. Det får både vægt og blodsukker til at svinge. 

Anoreksi og diabetes 

Piger med diabetes har højere risiko for at udvikle anoreksi end andre piger. Det er alvorligt, fordi et lavt kalorieindtag ved anoreksi kan forstyrre blodsukkeret. Det gør det særlig svært at håndtere sit blodsukker, især når man samtidig har diabetes. Søg hjælp hos behandlere, der har erfaring med både anoreksi og diabetes. De hænger nært sammen og bør behandles samlet. 

Kend tegnene 

Her er tegn, der bør tages alvorligt. Både hos dig selv eller nogen, du er bekymret for: 

• Stærk fokus på vægt og krop, fx glæde, når vægten går ned, ked af det, når den går op 

• Høje blodsukkerværdier  

• Synligt vægttab over kort tid 

• Underdosering eller udeladelse af insulin 

• Særlige regler for, hvad og hvor meget man må spise 

• Hyppige urinvejsinfektioner eller sygdomsanfald 

• Undgåelse af målinger og lægebesøg 

• Overspisning, dvs. store mængder mad på kort tid, efterfulgt af skyld og skam 

Hvad gør du – og hvad gør du, hvis du er bekymret for nogen? 

Til dig selv 

Del i første omgang dine tanker med én, du er tryg ved. Overvej herefter at tale med din læge eller diabetesbehandler om din situation. Det kan være svært at sætte ord på. Behandlere, der arbejder med diabetes og spiseforstyrrelse, er vant til at møde mennesker i netop din situation. 

Det er vigtigt at få hjælp et sted, hvor der kan tages højde for både spiseforstyrrelse og diabetes på én gang. Spørg din læge om muligheder for specialiseret behandling. 

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Somenta, tilbyder rådgivning og støtte.

Til dig, der er bekymret for nogen 

Sæt ord på din bekymring: “Jeg er bekymret for dig. Jeg er her, hvis du vil tale.” Du kan også vælge at gå frem via 3 trin og sige:

1. Jeg har lagt mærke til…
2. Jeg tænker, det måske er fordi.. 
3. Er det mon også rigtigt?

Er du forælder eller pårørende til en ung med diabetes: tal først og fremmest med din unge om din bekymring. Spørg ind til, hvordan de har det generelt. Der kan ligge mange grunde bag en eventuel spiseforstyrrelse, som ikke blot handler om at ville tabe sig i vægt. Afklar, hvad der fylder for den unge. En spiseforstyrrelse kan fx være en stressventil, og løsningen kan kalde på flere spor.   

Du kan også ringe til Diabetesrådgiverne og tale med rådgiverne om, hvad der kan være næste skridt, afhængigt af hvad I allerede har gjort.   

Hvor får du hjælp nu? 

Sidder du med spørgsmål om spiseforstyrrelse og diabetes? Kontakt Diabetesrådgiverne. De kan hjælpe dig videre til rette sted.

Kontakt