Mand der tænker

Reaktion på diabetes – det du føler, er normalt

Den dag du får diagnosen “diabetes”, ændrer noget sig. Det kan føles overvældende, uretfærdigt og svært at forholde sig til. Det er en normal reaktion på en stor forandring.

Der er ikke én rigtig måde at reagere på 

Ja, det er normalt, at man kan reagere kraftigt, når man får diagnosen diabetes. 

Nogle bliver kede af det, mens andre mærker vrede. Atter andre går stille med det og behandler det som en praktisk opgave. Nogle reagerer først efter et par måneder. Alle reaktioner er gyldige. 

Diabetes kan udfordre hverdagen. Pludselig skal kroppen, maden, medicinen og fremtiden tænkes på en ny måde. Det er ofte en stor forandring, og det er helt naturligt at reagere på den. 

Chok: når tankerne ikke kan følge med 

Mange oplever en form for chok, når diagnosen stilles. Tankerne løber løbsk. Det kan være svært at høre efter og huske, hvad behandleren siger. Svært at forholde sig til, hvad det egentlig betyder at have diabetes. 

Den akutte tilstand aftager som regel i løbet af nogle dage. For nogle varer den længere. 

Har du det svært i mere end et par uger, eksempelvis føler dig fastlåst, kan ikke fungere i hverdagen eller trækker dig fra andre, så tal med din læge. Du behøver ikke klare det alene. 

Sorg: for det du har mistet 

Sorg kan komme til udtryk på mange måder. Træthed, gråd, trykken for brystet, irritabilitet, søvnproblemer. Det er tabets følgesvend. 

Når du får diabetes, kan du opleve tab af flere ting på én gang: 

  • Tab af sundhed og tryghed 
  • Tab af kontrol over din egen krop 
  • Tab af frihed. Du kan ikke længere bare spise, sove og bevæge dig uden at overveje det 
  • Tab af den fremtid, du forestillede dig 

Lad være med at slå dig selv i hovedet over reaktionen. Du skal have lov til at reagere. 

Vrede: hvorfor er det lige mig? 

Hvorfor mig? Det er et af de mest naturlige spørgsmål, man kan have. Vrede og uretfærdighedsfølelse hører med, når vi møder modstand i livet.  

Vi leder ofte efter nogen at give skylden. Og det frustrerende ved diabetes er, at der sjældent er nogen. Ikke en person. Ikke en beslutning. Bare en diagnose, der kom. 

Føl vreden. Giv den plads. Det er bedre end at undertrykke den. 

Tab af frihed 

I starten kan det føles, som om diabetes overtager alt. Alt kræver overvejelse. Blodsukkermålinger og medicin tager tid og opmærksomhed. 

Husk: diabetes er en del af dig, men ikke det, der definerer dig. 

Bed om konkret hjælp

I den første tid handler det for mange bare om at komme igennem dagene. Folk vil gerne hjælpe, men ved sjældent hvordan. Bed dem om noget konkret: kom og sving støvsugeren, pas børnene et par timer, stik forbi på spontant besøg. 

Det her er ikke permanent 

Den første tid med diabetes er for mange den sværeste. Det er nyt, det er ukendt, og det fylder ofte meget. 

Men det bliver ikke ved med at føles sådan. Med tid og erfaring finder de fleste en måde at leve godt med diabetes på. Ikke fordi sygdommen forsvinder, men fordi den holder op med at være det eneste, der fylder. 

Det næste skridt er at begynde at acceptere, at diabetes er en del af dit liv. Accept kommer ofte gradvist. Læs, hvordan du kan træne accepten.

Hvor får du hjælp nu? 

Har du brug for at tale med nogen, der forstår, hvad det vil sige at få en diabetesdiagnose? Kontakt Diabetesrådgiverne. De er klar til at hjælpe.

Ofte stillede spørgsmål 

  • Ja. Chok, sorg, vrede og tab er alle normale reaktioner på at få en kronisk sygdom. Der er ingen rigtige eller forkerte følelser. Søg hjælp, hvis den akutte tilstand varer ved i mere end et par uger.

  • Der er ingen fast tidsramme. Den akutte reaktion aftager typisk i løbet af dage til uger. For mange er den første tid den sværeste, og de fleste finder gradvist en måde at leve godt med deres diabetes på. 

  • Tal med din læge. Du behøver ikke vente, til det er kritisk. Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om du har brug for ekstra støtte. Du kan også kontakte Diabetesrådgiverne her.

  • Ja. Vrede og uretfærdighedsfølelse er naturlige reaktioner på en sygdom, der ikke er din skyld, og som du ikke valgte. Giv følelsen plads. Det er bedre end at undertrykke den. 

  • At arbejde med accept og at få større accept af sygdommen, så du kan leve med den med mindst mulig modstand.

    Læs om accept af diabetes.