Motion og type 1-diabetes: bliv tryg ved at bevæge dig

Mange med type 1-diabetes tøver med at bevæge sig. Blodsukkeret kan opføre sig uforudsigeligt, og det kan være krævende at regulere blodsukkeret ved motion. Men med den rette viden og lidt erfaring kan du træne trygt. Her får du konkrete råd om blodsukker, kulhydrater og insulin, så bevægelse bliver en naturlig del af dit liv.

Hvad sker der med dit blodsukker, når du bevæger dig? 

Når dine muskler arbejder, optager de sukker fra blodet. Det sænker dit blodsukker. 

Samtidig øger motion din krops følsomhed over for insulin. Det betyder, at du har brug for mindre insulin end normalt både under og i op til to døgn efter træning. 

Det lyder kompliceret. Men det bliver mere forudsigeligt, jo mere erfaring du får. Mange med type 1-diabetes finder en god rytme og opdager, at motion gør dem godt på mange måder. 

Fordele ved motion med type 1-diabetes kan være

• Lavere blodsukker under og efter aktivitet 

• Bedre kondition og muskelstyrke 

• Lavere blodtryk og bedre kolesteroltal 

• Bedre humør og mere energi 

Blodsukker før, under og efter træning 

Inden du går i gang – mål dit blodsukker 

Mål altid dit blodsukker inden en planlagt træning. Brug tabellen nedenfor. 

Hvad gør du ved disse blodsukkerværdier? 

• Under 5 mmol/l: Tag 10-20 g hurtige kulhydrater. Vent til dit blodsukker er over 5 mmol/l. 

• 5-6,9 mmol/l: Tag 10 g hurtige kulhydrater inden udholdenhedstræning. Eksplosiv træning kan påbegyndes uden kulhydrater. 

• 7-15 mmol/l: Du kan gå i gang. Ved eksplosiv træning kan blodsukkeret stige yderligere – hold øje. 

• Over 15 mmol/l: Mål for ketoner. Over 1,5 mmol/l ketoner → tag insulin og træn ikke. Kontakt din diabetesbehandler. Har du det godt og ingen forhøjede ketoner, kan du lave let træning i højst en halv time. 

Kilde: Diabetesforeningens anbefalinger og Steno Diabetes Center Aarhus 

Under træningen – hvornår har du brug for kulhydrater? 

Træner du mere end 30 minutter, kan det være nødvendigt at spise kulhydrater undervejs. Jo længere du træner, jo mere har du brug for. 

Beslutter du dig undervejs for en længere tur end planlagt, kan du tage ekstra kulhydrater under og efter for at undgå et for lavt blodsukker. 

Kulhydrater under træning 

Kilde: Steno Diabetes Center Aarhus 

Efter træningen – blodsukkeret kan stadig falde 

Mål dit blodsukker, når du er færdig. Blodsukkeret kan fortsætte med at falde i op til 24-48 timer efter hård aktivitet – særligt om natten. Sørg for at spise efter din træning, overvåg dit blodsukker, og tjek dit blodsukker inden sengetid.  

Jo bedre du lærer din krops reaktioner at kende, desto lettere bliver det at planlægge din træning. 

– Claus Borup Skovsgaard, Fysioterapeut hos Diabetesforeningen

Insulin og motion: tilpas din dosis 

Grundreglen er enkel: du har brug for mindre insulin end normalt, når du er aktiv. Men der er ingen facitliste. Hvad der virker, er individuelt. 

Begynd med at prøve dig frem og mål hyppigt. En træningsdagbog hjælper dig med at finde mønstre. Tag notaterne med til næste konsultation hos din diabetesbehandler. 

Huskeregler for din træning 

• Vent med at motionere til 1-3 timer efter, du har spist 

• Mål dit blodsukker, inden du begynder moderat til høj intensitetstræning 

• Lavt blodsukker? Tag druesukker eller juice for hurtigt at få det op – og derefter mad 

• Højt blodsukker? Mål for ketoner, og tilfør eventuelt insulin 

• Spis ekstra kulhydrater undervejs, hvis du træner mere end 30 minutter 

• Reducer din insulindosis, efter du har været aktiv 

• Spis gerne lidt natmad inden sengetid efter hård træning 

• Lav en træningsdagbog: noter aktiviteter, blodsukkermålinger og insulinjusteringer 

Vær opmærksom om natten efter hård træning 

Blodsukkeret kan falde i op til 24 timer efter hård aktivitet. Mål ved sengetid og overvej ekstra kulhydrat, hvis blodsukkeret er lavt eller falder. Tal med din diabetesbehandler om, hvad der er rigtigt for dig. 

Bruger du insulinpumpe? 

Bruger du insulinpumpe, handler det primært om at justere din basaldosis i god tid inden træning. Der er ikke én rigtig måde, det afhænger af din pumpe, din træningstype og varighed. Tal med din diabetesbehandler om, hvad der passer til dig. 

Vigtigt: undgå syreforgiftning 

Du kan højst undvære basalinsulin fra pumpen i tre timer. Går der længere tid, risikerer du syreforgiftning. Tal med din diabetesbehandler om, hvordan du bedst håndterer dette under din træning. 

Planlægger du flere dages intensiv træning, er det en god idé at mindske basaldosis i disse døgn. Gennemfører du motion, der er hårdere end normalt, kan dit blodsukker falde yderligere i op til et døgn efter fx om natten. Fyld sukkerdepoterne op med kulhydrater efter aktiviteten. 

Har du AID-pumpe? 

En AID-pumpe justerer automatisk dit insulin. Du bør alligevel aktivere motionsindstillingen i god tid inden træning, hvis din pumpe har den funktion. 

Tilpas din motion, hvis du har følgesygdomme:      

Har du følgesygdomme eller flere sygdomme, er det stadig muligt at bevæge sig – men vælg din aktivitet med omtanke: 

• Forhøjet blodtryk eller svær øjensygdom (proliferativ retinopati): Undgå tung styrketræning og voldsomme anstrengelser. Tal med din diabetesbehandler. 

• Neuropati eller dårligt kredsløb i benene: Vær omhyggelig med fodtøj og strømper, så der ikke opstår sår eller vabler. 

• Sår eller vabel på fødder: Undgå løb, dans og vægtbærende aktiviteter, indtil såret er helet. 

• Hjertesygdom: Kontakt din hjertelæge, inden du øger dit aktivitetsniveau. 

Der findes ikke én løsning, der passer til alle med type 1-diabetes. Det vigtigste er, at du finder en form for bevægelse, der fungerer for dig, og at du lærer, hvordan din krop reagerer på forskellige aktiviteter. Jo mere erfaring du får, desto lettere bliver det at planlægge din motion og føle dig tryg ved at være aktiv. 

Viden og ressourcer om motion med type 1-diabetes 

Her er materiale, der kan hjælpe dig videre: 

“Træning og type 1-diabetes” er en pjece fra Steno Diabetes Center Aarhus, Region Midtjylland. Konkrete strategier og tabeller til blodsukkerregulering under træning. 

“AID-pumpe og fysisk aktivitet” er vejledning fra Videnscenter for Diabetes med illustrationer og pumpespecifikke anbefalinger. 

På denne side kan du finde øvelser i stolegymnastik og en fem minutters træningsvideo. 

Dette er en konsensuserklæring skrevet til behandlere, som handler om “Exercise management in type 1 diabetes”. Vær opmærksom på, at artiklen er skrevet til behandlere. Den er derfor skrevet i et mere videnskabeligt sprog, end vi bruger her på hjemmesiden. Artiklen er oversat af Diabetesforeningen.

Sundhedsstyrelsens anbefaling gælder alle

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters bevægelse om dagen. Anbefalingerne gælder, uanset om du har diabetes eller ej.

For mange med type 1-diabetes er bevægelse også en vigtig del af behandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan bevægelse forbedre HbA1c, BMI og kolesteroltal (lipidprofil).  

Mød andre der bevæger sig med type 1-diabetes

Det er nemmere at komme i gang, når du ikke er alene. Diabetesforeningen tilbyder fællesskaber, hvor bevægelse er en del af hverdagen. Mød andre med type 1-diabetes og vær aktiv sammen.

Gå til netværksgrupper