Hero billede

Diabetes på verdensplan

En krise der vokser for hvert år

Diabetes i tal – globalt i 2024 

589 millioner voksne (20–79 år) lever med diabetes i dag. Det svarer til én ud af ni voksne på kloden. I 2050 forventes tallet at nå 853 millioner – en stigning på 46 procent – medmindre udviklingen ændrer sig.

Nøgletal fra IDF Diabetes Atlas, 11. udgave (2025) 

  • Ca. 589 millioner voksne (20–79 år) lever med diabetes – svarende til 11,1 % af verdens befolkning i aldersgruppen 
  • I 2050 forventes antallet at stige til 853 millioner – en stigning på 46 % 
  • Over 4 ud af 10 voksne med diabetes ved ikke, de har sygdommene: 252 millioner er udiagnosticerede 
  • 81 % af alle voksne med diabetes lever i lav- og mellemindkomstlande 
  • 1,8 millioner børn og unge (0–20 år) lever med type 1-diabetes 
  • 635 millioner voksne lever med prædiabetes – forstadiet til type 2-diabetes 
  • Diabetes var årsag til 3,4 millioner dødsfald i 2024 
  • Diabetes koster globalt mindst 6,7 billioner kroner i sundhedsudgifter – svarende til 12 % af de samlede globale sundhedsudgifter for voksne 
  • Næsten 1 ud af 6 graviditeter er påvirket af graviditetsdiabetes 

Kilde: International Diabetes Federation (2025): IDF Diabetes Atlas, 11. udgave. diabetesatlas.org 

Hvem rammes hårdest?

Over 80 % af alle voksne med diabetes lever i lav- og mellemindkomstlande.  

I WHO’s regioner Sydøstasien og Det Østlige Middelhav er prævalensen oppe på ca. 20 % af de voksne. I disse regioner – og i Afrika – er færre end 4 ud af 10 voksne med diabetes i behandling. 

Globalt var næsten 450 millioner voksne med diabetes ubehandlede i 2022. Det er en tredobling siden 1990. 90 % af dem lever i lav- og mellemindkomstlande. 

Diabetes i Europa 

  • 66 millioner voksne i Europa  (20–79 år) lever med diabetes – svarende til 1 ud af 10 
  • 34 % af europæere med diabetes er udiagnosticerede 
  • 2,74 mio. personer med type 1-diabetes i alle aldre. 
  • 1 ud af 7 graviditeter i Europa er påvirket af graviditetsdiabetes 
  • Diabetesrelaterede sundhedsudgifter i Europa udgør ca. 1,3 billioner kroner om året (193 mia. USD 

Kilde: IDF Diabetes Atlas, 11. udgave (2025). 

Hvad med Danmark? 

Mindst 378.400 personer i Danmark lever med diabetes. Ca. 100.000 af dem ved det ikke endnu. Og yderligere en halv million danskere skønnes at have prædiabetes. 

Diabetes koster det danske samfund mindst 13,3 milliarder kroner om året. 

Hvad skal der til for at vende udviklingen? 

WHO har opstillet fem globale mål for diabetesbehandling der skal nås inden 2030. Ét af dem: 80 % af alle med diagnosticeret diabetes skal have god blodsukkerkontrol. 

IDF og WHO er enige om løsningerne: tidlig opsporing, adgang til behandling og forebyggelse af type 2-diabetes via sundere kost og mere bevægelse. 

Ofte stillede spørgsmål 

  • Ifølge IDF Diabetes Atlas (2025) lever ca. 589 millioner voksne (20–79 år) med diabetes globalt. Det svarer til 11,1 % – eller én ud af ni voksne i aldersgruppen. 

  • Ja. Siden 1990 er antallet mere end firedoblet – fra 200 millioner til over 830 millioner i 2022. IDF forventer, at tallet når 853 millioner i 2050, hvis ikke udviklingen vendes. 

  • Ca. 252 millioner voksne – mere end 4 ud af 10 med diabetes – er udiagnosticerede. Problemet er størst i lav- og mellemindkomstlande. 

  • Type 2-diabetes udgør mere end 90 % af alle diabetestilfælde globalt. Sygdommen drives af livsstil, omgivelser og genetik. 

  • Mindst 6,7 billioner kroner om året. Det svarer til 12 % af de samlede globale sundhedsudgifter for voksne, ifølge IDF Atlas (2025). 

Har du spørgsmål om diabetes?

Kontakt Diabetesrådgiverne – de sidder klar på telefon og mail alle hverdage