Collage af insulinpenne

Insulinpen: hvad er det, og hvilken type passer til dig? 

En insulinpen er den mest almindelige måde at tage insulin på. Den er enkel at bruge og kræver ingen elektronik. Der findes to typer: en engangspen og en smartpen. Her får du overblik over begge – og hvad du kan søge tilskud til.

Hvad er en insulinpen? 

En insulinpen er en lille pen, du bruger til at tage insulin. Du stikker den i huden og sprøjter den dosis insulin ind i kroppen, du har brug for. For mange er det den mest enkle måde at tage insulin på.  

Hvordan virker en insulinpen? 

Insulinpennen giver mulighed for at få insulin uden brug af elektroniske pumper. Pennen virker med følgende trin: 

  • Vælg din dosis 
  • Stik nålen i huden 
  • Tryk på knappen til dosering 
  • Insulinen injiceres nu i kroppen 

Hvornår bruger du insulinpen? 

Du bruger en insulinpen hver gang din krop skal have insulin. Der tages lantidsvirkende insulin morgen og eller aften og der tages hurtig virkende insulin til maden. 

Det er oftest mennesker med type 1-diabetes, hvis krop ikke selv producerer insulin. Nogle der har type 2-diabetes, bruger dog også insulin på pen. 

Hvilke typer insulinpenne findes der?  

Der findes to typer: 

Engangsinsulinpen 

  • En pen du kan bruge flere gange/du bruger, til den er tom
  • Den er fyldt med insulin på forhånd (der allerede er doseret) 
  • Du skal skifte nål hver gang du bruger den  
  • Når den er tom, smider du hele pennen ud 

Fordelen er, at den er nem og god til dig, der vil have det så enkelt som muligt. 

Ulempen er, at den ikke viser hvornår og hvor meget insulin du har taget. 

Flergangsinsulinpen (smartpen)

  • En pen du kan bruge igen og igen 
  • Kaldes en “smartpen”. Der er en hukommelsesfunktion, hvor der står hvornår og hvor meget insulin der er taget. Den kan også kobles op på en smartphone.  
  • Du skifter ampul, når den er tom 
  • Du skal skifte nål hver gang du bruger den 

Fordelene er, at den viser hvornår og hvor meget insulin du har taget. Nogle flergangspenne kan også give halve enheder. Og så er den også god, hvis du vil spare affald og have samme pen længe. 

Ulemperne er, at det kan være lidt sværere at bruge en smartpen og at man selv skal udskifte ampullen med insulin. De er også lidt tungere end engangspenne. 

Hvad er forskellen på engangspennen og flergangspennen? 

  • Engangspennen er nem og klar til brug, og du skal ikke selv fylde ny insulin i den 
  • Flergangspennen kræver lidt mere arbejde, men kan genbruges, og den hjælper dig med at huske hvor meget insulin du har taget 

Kan jeg undgå for mange stik? 

Ja, det kan du godt. Du kan bruge en I-phort sammen med din insulinpen. Den er også kendt som en insulinport.  

En I-phort er en lille “indgang” til huden. Den består af en tynd, blød slange lavet af plastik og et lille plaster, der sidder fast på huden. 

Når du har I-phort, skal du stadig bruge din insulinpen. Men du stikker i porten der sidder på huden, og ikke direkte i huden. Det kan betyde færre stik i hverdagen.  

Bonusinfo: En insulinport skal skiftes cirka hver 3. dag. 

Hvordan får jeg en insulinpen? 

Du får insulin til din pen på recept fra din læge.  

Det gælder både engangspenne og insulin til flergangspenne.  

De købes på apoteket.  

Du kan søge tilskud til: 

  • Flergangspen 
  • Smartpen  
  • Nåle 

Det gør du på borger.dk 

Hvis du ikke bruger digital post, kan du ringe til din kommune og få hjælp. 

Når du har søgt om tilskud vil kommunen kigge på din situation. De indhenter oplysninger fra din læge om din diabetes og behandling. Det er helt normalt. 

Diabetesforeningen anbefaler, at du taler med din læge om dine muligheder. 

Bonusinfo: Du behøver ikke en recept for at købe nåle. De kan også købes i håndkøb på apoteket.  

Skal jeg vælge insulinpen eller insulinpumpe? 

Det afhænger af dig og dit liv. 

Tal med din behandler om, hvad der passer til dig. 

Hvor får du hjælp nu? 

Er du i tvivl om din behandling? Få gratis rådgivning hos Diabetesforeningen. 

Ofte stillede spørgsmål

  • En insulinpen er en enhed, du bruger til at sprøjte insulin ind under huden. 
    Den er den mest almindelige måde at tage insulin på. 

  • De fleste oplever kun et lille stik. Mange vænner sig hurtigt til det.

  • Det afhænger af din behandling. Mange bruger den flere gange om dagen, især før måltider. 

  • Ja, de fleste med insulinbehandling bruger en pen. Den er nem at lære og bruge i hverdagen. 

  • En engangspen smides ud, når den er tom. En flergangspen kan genbruges med nye insulinpatroner.

  • En smartpen er en elektronisk insulinpen. Den kan huske, hvornår og hvor meget insulin du har taget. 

  • Ja. Du kan bruge en insulinport, så du ikke stikker direkte i huden hver gang.  

  • Det afhænger af dig. Pen er simpelt, pumpe kan gøre mere automatisk.