Hero billede

Kolesterol og diabetes – forstå din risiko 

Har du diabetes, er risikoen for forhøjet kolesterol større end hos andre. Det skyldes, at diabetes ændrer måden din krop håndterer fedt på. Her får du en klar forklaring på hvad tallene betyder – og hvad du konkret kan gøre

Hvad sker der i dine blodårer, når kolesterol stiger? 

Kolesterol er et fedtstof. Kroppen producerer det selv, og det sætter sig på indersiden af blodårerne. 

I sig selv er det ikke farligt. Men stiger mængden af det “lede” kolesterol i dit blod, begynder det at hobe sig op som plak på årevæggene. Blodets passage bliver smallere og smallere. 

Til sidst kan blodets tryk presse noget plak løs. Det kan sætte sig som en blodprop. 

De tre typer kolesterol 

  • Trænger ind i blodårernes vægge og danner plak. Jo mere LDL, jo højere risiko for åreforkalkning. Hos dig med diabetes er LDL-molekylerne ofte mindre end hos andre – og dermed lettere at trænge ind i vævet. 

  • Beskytter dig. HDL transporterer fedt væk fra blodårerne og tilbage til leveren. Højt HDL er en fordel. 

  • Et tredje fedtstof i blodet. Højt indhold øger risikoen for åreforkalkning. Motion og vægttab sænker det. 

Derfor er din risiko højere, når du har diabetes 

Diabetes forstyrrer kroppens energistyring. Når dine celler ikke kan optage sukker fra blodet, tror kroppen, at den mangler energi. Den sender besked til leveren om at sende mere brændstof. 

Leveren gør som den får besked på. Den frigiver fedt til blodbanen. 

Resultatet er mere LDL i blodet – og dermed højere risiko for åreforkalkning og blodprop. 

Det er derfor, at du bør få målt dit kolesterol mindst én gang om året. Det er en blodprøve hos din læge – og den er en del af din faste diabeteskontrol. 

Hvad skal dit kolesteroltal ligge på? 

Normal værdi for total-kolesterol hos raske voksne er 5 mmol/l 

Når du har diabetes, bør dine tal ligger under: 

Total-kolesterol: 4,5 mmol/l 

LDL: 2,6 mmol/l 

Triglycerider: under 2,0 mmol/l  

Hvis du ud over diabetes også har hjerte-kar-sygdom: 

Total-kolesterol: 4,0 mmol/l 

LDL: 1,4-1,8 mmol/l  

Det kan du selv gøre – kost og motion

Du kan selv påvirke dit kolesteroltal på tre konkrete måder.

Skær ned på mættet fedt 

Mættet fedt øger leverens produktion af LDL.  Det findes især i, smør og stegemargarine, fede mælkeprodukter og
kød fra firbenede dyr.

Spis flere af disse ting

Skaldyr, fisk, nødder og bælgfrugter er gode for dit kolesterol. Grøntsager og kostfibre hjælper også, da de bremser kroppens optagelse af kolesterol. 

Bevæg dig – start med små skridt

Motion løfter dit HDL, og sænker samtidig LDL og triglycerider. Det behøver ikke være hård motion. En rask gå- eller cykeltur er et godt sted at starte.

Hvornår skal du have kolesterolmedicin? 

Kost og motion er altid første skridt. Men for mange med diabetes er det ikke nok alene. 

Statiner er den mest brugte kolesterolmedicin. De hæmmer kroppens egen kolesterolproduktion i leveren. Effekten er veldokumenteret – og for mange er det en vigtig del af at passe på sit hjerte. 

Din læge beslutter, om du skal starte på statiner. Det afhænger af dit kolesteroltal, din alder, dit blodtryk og din samlede risiko. 

Tal med din læge næste gang du er til kontrol. Eller ring til Diabetesrådgiverne, hvis du vil have hjælp til at forberede samtalen. 

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.

Ofte stillede spørgsmål

  • Nej. Forhøjet kolesterol giver ingen symptomer. Du kan have for højt kolesterol i årevis uden at mærke noget. Det er præcis derfor, at blodprøven er vigtig. 

  • Ja – for mange hjælper kostændringer og motion. Skær ned på mættet fedt, bevæg dig mere, og tab dig hvis du er overvægtig. Men for mange med diabetes er medicin nødvendig som supplement. Tal med din læge om hvad der gælder for dig. 

  • Der er ingen fast grænse. Din læge vurderer den samlede risiko: kolesteroltal, blodtryk, alder, rygestatus og om du har haft hjerte-kar-sygdom. Har du diabetes og hjerte-kar-sygdom, anbefales statinbehandling næsten altid.