Hero billede

Gastroparese – når maven tømmer sig selv for langsomt 

Gastroparese er en følgesygdom til diabetes, der giver kvalme, opkastninger og et blodsukker, som svinger uden forklaring. Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan lindres.

Hvad er gastroparese? 

Normalt trækker mavesækken sig sammen tre gange i minuttet og sender maden videre til tyndtarmen. Men hvis du har gastroparese, så trækker maven sig ikke sammen som normalt, fordi de nerver, der styrer mavens evne til at trække sammen, er skadet. Maven kan derfor ikke sende maden videre, som normalt.  

Nerveskaden kan skyldes langvarigt forhøjet blodsukker. Det er den samme type nerveskade, der kan give føleforstyrrelser i fødder og hænder. Men her rammer den det autonome nervesystem, der styrer fordøjelsen. 

Skaden kan ikke heles igen. Men symptomerne kan reduceres. 

Faktaboks: Hvem får gastroparese? 

  • Ca. 5 % med type 1-diabetes 
  • Ca. 1 % med type 2-diabetes 
  • Oftest efter 10 eller flere år med diabetes 
  • Risikoen stiger med sygdomsvarighed og langvarigt forhøjet blodsukkerniveau 
  • Fordelingen mellem mænd og kvinder er nogenlunde lige 

Hvad er symptomerne på gastroparese? 

Symptomerne varierer fra person til person. De kan komme og gå i perioder. 

De mest almindelige er: 

  • Kvalme 
  • Opkastninger 
  • Oppustethed 
  • Tidlig mæthedsfornemmelse 
  • Mavesmerter 
  • Diarré 
  • Forstoppelse 

Et uforklarligt svingende blodsukker kan også være et signal. Maden ankommer til tyndtarmen på uforudsigelige tidspunkter, og det giver uforudsigelige blodsukkerudsving. 

” Gastroparese og forstoppelse griber i hinanden og påvirker også hinanden. Derfor et det vigtigt at kigge på helheden og ikke kun fokusere på symptomer som for eksempel forstoppelse.” 

– Professor Klaus Krogh, Aarhus Universitetshospital 

Oplever du vedvarende mave-tarmsymptomer, kan du tale med din diabetesbehandler. Jo tidligere du får en udredning, jo bedre. 

Gastroparese gør det sværere at dosere insulin 

Gastroparese kan gøre det svært for dig at matche blodsukker og insulin, fordi maden er længere tid i mavesækken end normalt. 

Hvis maden for eksempel først bevæger sig ud i tarmene otte timer senere, end man har beregnet, har man fået for meget insulin i kroppen i forhold til, hvor højt det faktiske blodsukker er. Det betyder, at man kan risikere at få lavt blodsukker kort efter måltidet. 

Frygten for det lave blodsukker får mange til at tage for lidt insulin. Det giver til gengæld for højt blodsukker. Og forhøjet blodsukker gør mavens tømning endnu langsommere. 

Hvordan stilles diagnosen? 

Gastroparese er svær at diagnosticere. Symptomerne minder om mange andre mave-tarm-lidelser. 

Lægen begynder med at udelukke andre årsager – mavesår, galdesten og kræft. En kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm er som regel et af de første trin. Den viser sjældent synlige forandringer. 

Diagnosen stilles ud fra symptombilledet og eventuelle funktionstests for mavens tømningshastighed. 

Forskning ved Steno Diabetes Center i Aalborg og Aarhus undersøger, om CT-scanning kan afsløre forandringer i tarmene. Det vil i fremtiden gøre diagnosen nemmere at stille. 

Behandling af gastroparese 

Gastroparese kan ikke helbredes. Målet er at reducere symptomerne, så hverdagen bliver lettere.  

Kost 

Kosten er det vigtigste redskab for de fleste. Mange oplever markant bedring, når de ændrer på, hvordan og hvad de spiser. 

Det overrasker mange, at fiberrig kost kan forværre symptomerne. Grove grøntsager og groft brød er svære for mavesækken at bearbejde. Det samme gælder fedtholdig mad. 

Faktaboks: 4 kostråd ved gastroparese 

  • Tyg grundigt – eller blend og mos maden. Jo mere findelt, jo lettere har maven ved at fordøje maden.  
  • Skær ned på fedtindholdet. Fedt bremser mavens tømning. 
  • Tilpas konsistensen. Kogt gulerod er lettere at fordøje end rå, fordi tilberedningen gør den blødere. Lyst brød kan være nemmere end meget groft brød. 
  • Spis småt og hyppigt. Flere små måltider er bedre end få store. 

Hvad der virker bedst, er individuelt. Tal med en klinisk diætist. Spørg dit diabetesambulatorium, om de kan henvise dig til én. Diætisten kan give råd og vejledning i, hvilke kostændringer, der vil kunne hjælpe dig. Diabetesforeningen kan også rådgive om kost, i relation til din diabetes.

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.

Kontakt Diabetesrådgiverne

Ofte stillede spørgsmål

  • Gastroparese er en forsinket tømning af mavesækken. Nerveskade – forårsaget af langvarigt forhøjet blodsukker – gør, at maven ikke trækker sig ordentligt sammen. Maden bliver for længe i mavesækken og ankommer for sent til tyndtarmen. 

  • Nej. Det rammer cirka 5 procent med type 1-diabetes og 1 procent med type 2-diabetes. Risikoen stiger jo længere man har haft diabetes, og jo højere blodsukkeret har ligget. 

  • Blød, fedtfattig mad er bedst. Kartoffelmos, kogte grøntsager, magert kød og lyst brød er lettere at fordøje end grov og fedtrig kost. En klinisk diætist kan hjælpe med at tilpasse kosten til dig. 

  • Gastroparese kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres. Ved svære symptomer kan særlige behandlinger komme på tale, for eksempel mavepacemaker eller et mindre kikkertindgreb, der kan hjælpe maden hurtigere videre fra mavesækken. Der forskes fortsat i nye behandlingsmuligheder. 

  • Maden ankommer til tyndtarmen på uforudsigelige tidspunkter. Det gør det svært at time insulindoseringen rigtigt og kan give både for lavt og for højt blodsukker – i en cirkel, der er svær at bryde alene