Hero billede

Diabetes og hjertesygdom – det skal du vide og gøre 

38 procent af alle med type 2-diabetes har en hjerte-kar-sygdom. Det gør hjertesygdom til den hyppigste følgesygdom ved diabetes. Den gode nyhed: du kan selv gøre meget for at reducere risikoen. 

Hvorfor øger diabetes risikoen for hjertesygdom? 

Når du har diabetes, kan de høje blodsukre give skader på dine blodkar. Insulin er nemlig ikke bare et blodsukkerhormon.  

Insulin er også med til at påvirke kroppens fedtstofskifte og blodtryk. Når kroppen har svært ved at bruge insulin ordentligt, kan der komme ubalance i fedtstofferne i blodet. Samtidig kan et højt insulinniveau få nyrerne til at holde på salt og væske, hvilket kan være med til at hæve blodtrykket. Over tid kan det belaste blodkarrene og gøre dem stivere og smallere. 

Det kalder lægerne åreforkalkning. Og åreforkalkning kan i sidste ende give blodprop eller hjertesvigt. 

Hvad sker der i blodkarrene? 

Diabetes påvirker både de store og de små blodkar. De små kar sidder i øjne, nyrer og nerver. De store er blandt andet hovedpulsåren, der fører iltet blod fra hjertet ud til resten af kroppen.  

Over tid kan der sætte sig plak på indersiden af blodårerne. Plakken består af kolesterol – ikke kalk, som navnet åreforkalkning ellers antyder. Jo mere plak, jo smallere bliver åren. Blodet har sværere ved at komme igennem. 

Disse ting belaster hjertet – kend dine risikofaktorer 

Fire faktorer øger risikoen for skader i de store blodkar. Jo flere risikofaktorer du døjer med på én gang, jo større er risikoen. Det er netop derfor, forebyggelse giver så god mening. 

Forhøjet langtidsblodsukker 

Forhøjet blodsukker forstyrrer insulinets evne til at styre fedtstofskifte, blodtryk og blodets størkningsevne. Det skaber grobund for åreforkalkning – i de små blodkar og i de store. 
Tal med din læge om, hvordan du kan nedsætte dit langtidsblodsukker, for at passe godt på dit kredsløb. 
Læs mere om langtidsbloksukker her

Forhøjet blodtryk 

Et højt blodtryk belaster kredsløbet og hjertet. Hvad der er det rette mål for dit blodtryk er individuelt. Tal med din læge om, hvad dit blodtryk skal ligge på – og få det målt regelmæssigt. 
Læs mere om forhøjet blodtryk her

Forhøjet kolesterol 

Kolesterol er fedtstoffer, som kroppen selv danner, og som du spiser gennem din kost. For meget kolesterol i blodet sætter sig som plak i blodårerne og øger risikoen for åreforkalkning. 
Læs mere om forhøjet kolsterol her

Overvægt 

Overvægt belaster hjertet. Det nedsætter også effekten af medicin mod højt blodsukker, blodtryk og kolesterol. Vægttab er derfor ofte et vigtigt skridt i at beskytte kredsløbet. 
Læs mere om vægttab her

Rygning 

Rygning mangedobler risikoen for åreforkalkning. Kombineret med diabetes belastes blodkarrene af både røg og højt blodsukker på én gang. Rygning er den største enkeltfaktor, du selv kan ændre. 
Det er aldrig for sent at stoppe. Jo tidligere du holder op, jo mere reducerer du risikoen. 
Få hjælp til rygestop

Hvad kan du selv ændre for at beskytte dit hjerte?  

Du kan ikke ændre, at du har diabetes. Men du kan ændre meget af det, der belaster hjertet. 

Bevæg dig – helst hver dag 

Hjertet er en muskel. Som alle andre muskler skal det trænes. Når du bevæger dig og bliver forpustet, træner du hjertet direkte. 

30 minutter om dagen er nok til at mærke en forskel. Du behøver ikke løbe maraton. En gåtur, en cykeltur eller stolegymnastik tæller med. Bevægelse reducerer blodsukker, blodtryk og kolesterol på én gang. 

Vigtigt: Har du allerede en hjertesygdom, bør du tale med din hjertelæge om, hvilken motion der passer til dig. 

[INTERNT LINK: Motion og diabetes – find inspiration her] 

Hold blodsukkeret stabilt 

Et stabilt blodsukker er godt for hjertet. Det gavner ikke bare de små blodkar i øjne, nyrer og nerver – men også de store blodkar omkring hjertet. 

[INTERNT LINK: Sådan sænker du dit blodsukker] 

Spis hjertevenligt – og spar på saltet 

Du behøver ikke spise kedeligt for at spise hjertevenligt. Skær ned på mættet fedt – det der stivner i køleskabet. Brug mere fisk, frugt og grøntsager. 

Spar også på saltet. For meget salt øger blodtrykket og lægger ekstra pres på kredsløbet. Færdigretter indeholder ofte meget salt. Laver du selv maden, kan du bedre styre mængden. 

Alkohol påvirker også risikoen for hjerte-kar-sygdom. Spar på øl, vin og spiritus. 

[INTERNT LINK: De diabetesvenlige kostråd] 

Stop med at ryge 

Det er det vigtigste enkeltskridt, du kan tage for dit hjerte. 

Ring til Stoplinien på 80 31 31 31, eller læs om rygestop og diabetes her. 

[INTERNT LINK: Rygestop og diabetes] 

Tal med din læge om din medicin 

Har du type 2-diabetes og får medicin mod højt blodsukker, er det værd at spørge din læge om dine præparater. 

Medicin med GLP-1-receptoragonister eller SGLT-2-hæmmere har vist sig at beskytte hjerte og kredsløb. Det gælder ikke al diabetesmedicin. Men det kan betyde, at det rigtige valg af medicin giver dig to fordele på én gang: lavere blodsukker og et stærkere hjerte. 

Få også målt blodtryk og kolesterol regelmæssigt. Aftal med din læge hvor ofte det skal måles. 

[INTERNT LINK: Se oversigten over type 2-medicin] 

Symptomer – hvornår skal du reagere? 

Disse symptomer må du ikke ignorere – ring 112 med det samme: 

  • Smerter eller tryk i brystet 
  • Smerter der stråler ud i arm, kæbe eller ryg 
  • Pludselig åndenød 
  • Svimmelhed eller besvimelse 
  • Kold sved uden åbenlys grund 

En blodprop i hjertet kræver øjeblikkelig behandling. Vent derfor ikke på at se, om det går over. 

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.

Kontakt Diabetesrådgiverne

Ofte stillede spørgsmål

  • Ja. Diabetes øger risikoen, men det betyder ikke nødvendigvis at det har en indflydelse på dig. Et stabilt blodsukker, regelmæssig motion, sund kost og rygestop reducerer risikoen markant. Medicin kan desuden have en beskyttende effekt. 

  • Åreforkalkning opstår, når der sætter sig plak på indersiden af blodårerne. Plakken består primært af kolesterol. Over tid gør det årerne smallere. I værste fald lukker åren helt og udløser en blodprop. 

  • Ja – men ikke al medicin gør det. GLP-1-receptoragonister og SGLT-2-hæmmere har dokumenteret hjertebeskyttende effekt ved type 2-diabetes. Spørg din læge, om dine præparater giver dig den beskyttelse. 

  • Tal med din læge, hvis du oplever brystsmerter, åndenød eller usædvanlig træthed. Få målt blodtryk og kolesterol hver 3.–6. måned. Din læge kan også vurdere, om din medicin er den mest hjertebeskyttende mulighed for dig. 

  • Nej. Cirka 38 procent med type 2-diabetes og 18 procent af voksne med type 1-diabetes har en hjerte-kar-sygdom. Begge grupper har øget risiko – men risikoprofilen er forskellig.