Hero billede

Diabetisk neuropati – når diabetes skader dine nerver 
 

Diabetisk neuropati er en af de mest almindelige senkomplikationer til diabetes. Risikoen stiger med alderen og med antallet af år, man har haft diabetes. Blandt unge med diabetes har omkring 5 procent tegn på nerveskader, mens det gælder op mod 45 procent blandt personer over 70 år. 

Hvad er diabetisk neuropati? 

Diabetes kan beskadige nerverne i kroppen. Det kaldes diabetisk neuropati – eller diabetisk nervesygdom. 

Det sker, fordi for højt blodsukker over tid skader de små blodkar. Dem der forsyner nervecellerne med ilt. Uden ilt går nervecellerne til grunde. 

Vi ved ikke præcist, hvorfor nogen rammes mere end andre. Men vi ved, at dårligt reguleret blodsukker, rygning og overvægt øger risikoen betydeligt. 

Faktaboks: Tre typer nerver kan rammes 

  • Sensoriske nerver styrer din følesans – kulde, varme, smerte og berøring. 
  • Motoriske nerver styrer dine muskler – balance, gang og kraft i benene. 
  • Autonome nerver styrer de indre organer – hjerte, mave-tarm, blære og seksuel funktion. 

Hvilke symptomer skal du kende? 

Symptomerne på neuropati er ofte diffuse. Mange tænker ikke på, at det kan have noget med diabetes at gøre. Det er præcis derfor, det er vigtigt at kende dem. 

Perifer neuropati – fødder, ben og hænder 

Perifer neuropati rammer de længste nerver først. Dem til tæer, fødder og ben. Siden hen også hænderne. 

Du kan opleve: 

  • Prikkende, stikkende eller brændende fornemmelse i fødderne 
  • Følelsesløshed – som om du går på vat 
  • Overfølsomhed, når huden berøres 
  • Smerter der er stærkere om natten 
  • Nedsat balance – du snubler eller falder 

Selvtjek 
Gå en tur med bare tæer hen over gulvet. Kan du mærke overfladen? Kan du mærke, om brusevandet er koldt eller varmt? Kan du ikke det, er det et vigtigt tegn. 

Perifer neuropati kan også give fejlstilling af fødder og tæer. Det øger risikoen for fodsår – som kan være svære at hele, fordi blodtilførslen samtidig er nedsat. 

Autonom neuropati – indre organer 
Autonom neuropati rammer nerver, du normalt ikke tænker over. Dem der holder kroppen kørende i baggrunden. 

Puls og blodtryk 
Din puls stiger normalt ved motion og falder i hvile. Ved autonom neuropati fungerer den regulering dårligere. Blodtrykket kan falde, når du rejser dig – og du bliver svimmel. 

Mave og tarm 
Mavesmerter, diarré og forstoppelse kan være tegn på, at nerverne til tarmsystemet er skadet. Denne tilstand hedder gastroparese. [Læs mere om gastroparese – INTERNT LINK] 

Blæren 
Skader på blærenerverne kan give blærebetændelse. Det kan også blive svært at tømme blæren helt. 

Sved 
Kraftige svedudbrud – særligt i ansigtet under måltider – kan skyldes skader på svedkirtlernes nerver. Det modsatte kan også ske: nedsat svedproduktion og tør, sart hud. 

Seksuel funktion 
Mænd med diabetes kan opleve rejsningsbesvær. Kvinder kan opleve tørhed i skeden. Begge dele kan skyldes nerveskader. [Læs mere om sexliv og diabetes – INTERNT LINK] 

Hvad kan du selv gøre – 4 konkrete råd 

Du kan ikke altid mærke, at neuropatien udvikler sig. Derfor er de her fire råd vigtige – ikke for at skræmme dig, men for at give dig kontrol. 

  • Gå en tur med bare tæer hen over gulvet. Mærk efter om der er en prikkende, brændende eller stikkende fornemmelse. Eller om følelsen er nedsat. 

    Det tager to minutter. Det kan betyde forskellen på et lille problem og et stort. 

    Hold også øje med: 

    • Tør eller sprukken hud på fødderne 
    • Sår der er lang tid om at hele 
    • Ændringer i din fordøjelse, vandladning eller seksuelle funktion 

  • Føler du dig mere slap i benene end tidligere? Snubler du mere? Har du sværere ved at holde balancen? 

    Det kan være tegn på, at de motoriske nerver er påvirkede. Notér det og nævn det for din læge. 

  • Fødderne rammes først – fordi nerverne derned er længst. En fodterapeut kan opdage forandringer, du ikke selv kan mærke. 

    Gå til fodterapeut en gang om året. Brug ordentligt fodtøj. Undgå at gå barfodet udendørs, hvis du har nedsat følelse i fødderne. 

    [Læs mere om fodpleje ved diabetes – INTERNT LINK] 

  • KRAM – Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Du kender dem sikkert. Men ved neuropati er de ekstra vigtige. 

Sådan skader KRAM-faktorerne nerverne

  • Rygning indsnævrer blodkarrene. Nervecellerne får endnu mindre ilt. 
  • Overvægt øger den kroniske inflammation i kroppen – og risikoen for neuropati. 
  • Alkohol kan i sig selv skade nerverne. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 
  • Motion forbedrer blodcirkulationen og hjælper med at regulere blodsukkeret. 

Vil du stoppe med at ryge? Ring til Stoplinien på 80 31 31 31 eller besøg stoplinien.dk 

Hvornår skal du tale med din læge? 

Du behøver ikke vente til din næste kontrol. Kontakt din læge, hvis du oplever: 

  • Prikkende, brændende eller stikkende fornemmelse i fødderne 
  • Nedsat følelse – du kan ikke skelne koldt fra varmt 
  • Du snubler eller falder mere end tidligere 
  • Svimmelhed, når du rejser dig 
  • Mavesmerter, diarré eller forstoppelse der ikke går over 
  • Problemer med at tømme blæren 
  • Rejsningsbesvær eller tørhed i skeden 

Jo tidligere du handler, jo bedre er dine muligheder. 

Hvad kan lægen gøre? 

Nerveskader kan som udgangspunkt ikke vendes. Men symptomerne kan lindres – og den videre udvikling kan bremses. 

Perifer neuropati 

Nedsat følelse kan du ikke få behandling for. Men smerter og snurrende fornemmelser kan behandles med medicin. Lægen kan ordinere svage smertestillere kombineret med mild sovemedicin – eller medicin der normalt bruges mod epilepsi og depression. Tal med din læge om, hvad der passer til dig. 

Autonom neuropati 

Behandlingen afhænger af, hvad der er ramt: 

  • Lavt blodtryk og svimmelhed: Støttestrømper, lidt mere salt i maden, rejse dig langsomt – og evt. medicin. 
  • Mave-tarm problemer: Medicin der sætter gang i tarmen. Spis langsomt, tyg grundigt og undgå store måltider med meget fedt. 
  • Blæreproblemer: Medicin. 
  • Kraftig svedtendens: Særlig creme der reducerer svedproduktionen. 
  • Seksuel funktion: Der findes flere løsninger. [Læs mere om seksuelle komplikationer – INTERNT LINK] 

Det vigtigste du kan gøre – uanset type – er at holde blodsukkeret så godt reguleret som muligt. Det kan ikke helbrede skaderne. Men det kan bremse dem. 

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.

Kontakt Diabetesrådgiverne

Ofte stillede spørgsmål

  • Ja. Prikkende, snurrende eller brændende fornemmelse i tæer og fingre er et af de klassiske tidlige tegn på perifer neuropati. Mærk efter dagligt og nævn det til din læge. Er det udtalt, så ring og aftal en tid med det samme. 

  • Nerveskaderne kan som udgangspunkt ikke vendes. Men smerter og ubehag kan lindres med medicin. Og jo bedre du holder blodsukkeret, jo bedre bremser du den videre udvikling. 

  • Perifer neuropati rammer de nerver, du mærker med – følesansen i fødder, ben og hænder. Autonom neuropati rammer de nerver, du ikke tænker over – dem til hjertet, maven, blæren og kønsorganerne. 

  • Risikoen stiger med alderen og med, hvor længe du har haft diabetes. Blandt 20-29-årige med diabetes har 5 procent neuropati. Blandt 70-79-årige er det ca. 45 procent. Det er en god grund til at begynde at passe på nerverne tidligt. 

  • Du kan ikke garantere, at du undgår neuropati. Men du kan reducere risikoen markant. Hold blodsukkeret godt reguleret. Stop med at ryge. Hold en sund vægt. Drik alkohol med måde. Og bevæg dig jævnligt.