Frivilligdag

Folkemødet for frivillige

Frivilligdagen er en dag for alle frivillige kræfter i Diabetesforeningen.

Dagen er en alletiders mulighed for at mødes og skabe bånd på tværs af geografi og arbejdsområder, udveksle erfaringer og få ny viden og nye værktøjer.

Hvad indeholder dagen?

Frivilligdagen 2026 byder på en inspirerende blanding af oplæg, samtaler og workshops. Det bliver en frivilligdag med fokus på fællesskab, frivillighed og foreningsudvikling.

Dagen vil give mulighed for at se på frivillighed på nye og anderledes måder og sparring med andre medfrivillige i foreningen. Der vil både være mulighed for at høre faglige oplæg, selv arbejde med emner i workshops og for at stille konkrete spørgsmål til frivillige kollegaer som har kastet sig ud i en anderledes fremgangsmåde.

Uanset om du er ny eller erfaren i diabetesfællesskabet, er der noget for dig.

Og du er velkommen!

Se programmet længere nede på siden eller hent det her.

Hvor og hvornår?

Frivilligdagen afholdes i år som én samlet dag fremfor to. 

Frivilligdagen finder sted:

  • Dato: søndag d. 25. oktober 2026
  • Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
  • Tid: 10:00 – 16:30 (dørene åbner 9:30)

NY sidste frist for tilmelding er den 5. oktober.

Diabetesforeningen dækker dine transportudgifter.

Vi opfordrer til fællestransport, hvis det er muligt.

Læs mere om dagens tre faglige spor

Spor 1: Snuden i sundhedssporet

Her vil der være faglige oplæg om diabetes som sygdom med fokus på det nyeste, vi ved fra forskningen, og hvad det kommer til at betyde for fremtidens behandling. Mange af os kender hverdagen med diabetes, for os selv eller dem tæt på os, men hvordan hænger det egentlig sammen, når vi dykker ned i kroppen?

Ved at lære mere om, hvordan diabetes opstår og udvikler sig, får vi også et bedre billede af, hvor behandlingen er på vej hen, og hvordan du selv passer ind i det billede.

Spor 2: Kom ud over rampen med jeres arrangementer – sådan kan du anvende aktivitetsmodellen i praksis

På årsmødet blev I præsenteret for Diabetesforeningens aktivitetsmodel. I dette spor tager vi modellen med videre og ser på, hvordan den kan bruges til at nå længere ud med jeres arrangementer og skabe kontakt til flere og nye mennesker.

Hvordan får I jeres arrangementer ud, så nye mennesker får øje på jer? Det ser vi nærmere på med konkrete eksempler og inspiration.

Du går fra sporet med: inspiration til, hvordan du kan få dit arrangement længere ud, idéer til, hvordan du kan få kontakt til nye mennesker og nye perspektiver på, hvordan aktivitetsmodellen kan bruges i praksis.

Spor 3: Nye frivilligroller – inspiration til dit lokale arbejde

Mød forskellige frivillige, der hver især har prøvet en anderledes tilgang til det frivillige arbejde af. Stil spørgsmål til hvilke erfaringer de har gjort sig og bliv inspireret til måske at prøve noget lignende af i din egen forening.

Her vil der være rig mulighed for samtale og diskussion af hvordan vi plejer at gøre og hvordan der kan skabes rum for forandring.

Program for Frivilligdagen

9:30Dørene åbner
9:30 – 10:00Ankomst og tjek-ind
Vi starter dagen med kaffe, morgenmad og mulighed for at hilse på hinanden.
10:00 – 10:45Velkomst og oplæg ved Jørgen Andersen
Diabetesforeningens formand Jørgen Andersen byder velkommen, sætter rammerne for frivilligdagen og fortæller, hvad der lige nu rører sig i Diabetesforeningen.
10:45 – 11:00Pause
Tid til at strække ben og fylde kopperne
11:00 – 13:00Besøgsrunder
Frivilligdagen løber i tre forskellige faglige spor, som kan besøges alt efter interesse.
De tre faglige spor er:
Spor 1: Snuden i sundhedssporet
Spor 2: Kom ud over rampen med jeres arrangementer – sådan kan du anvende aktivitetsmodellen i praksis
Spor 3: Nye frivilligroller – inspiration til dit lokale arbejde
11:00 – 11:30Besøg 1 ved ét af de tre spor
Hver deltager vælger ét af dagens tre spor som første stop
11.35 – 11:50Pitstop
Tank op og giv videre
11.50 – 12.00Pause
Tid til at strække ben og fylde kopperne
12.00 – 12.30Besøg 2
Hver deltager vælger igen ét af de tre spor at besøge.
12.35 – 12:50Pitstop
Tank op og giv videre
12.50 – 13.00Pause
Tid til at strække ben og fylde kopperne
13.00 – 14.00Frokost
Vi byder på frokost og hygge over bordene
14.00 – 14.30Besøg 3
Hver deltager vælger igen ét af de tre spor at besøge.
14.35 – 14:50Pitstop
Tank op og giv videre
14.50 – 15.10Eftermiddagskaffe & sødt
Der serveres noget sødt til eftermiddagskaffen
15.15 – 16.15
Foreningsudviklingen i den varme stol
Hovedbestyrelsen giver en kort status over hvor i processen vi er med foreningsudviklingen. Foreninger og frivillige har gennem det sidste halvandet år prøvet forskellige måder af i forhold til at organisere sig lokalt og lave medlemsaktiviteter. Det er der kommet meget forskellig erfaring og viden ud af og baseret på dette skal det endelige forslag til en retning formuleres.

Her om eftermiddagen, vil der være mulighed for at stille spørgsmål til hvilke erfaringer der er blevet gjort og også til ting som endnu ikke står helt klart for jeres medlemmer lokalt eller som stadigvæk virker bekymrende
16.15 – 16.30
Tak for i dag
Fælles afslutning på dagen