Vær frivillig på Verdens Diabetesdag
På Verdens Diabetesdag den 14. november rykker frivillige ud over hele Danmark for at sætte fokus på diabetes. Vil du være en af dem?
Derfor betyder din indsats noget
Verdens Diabetesdag er ikke bare en mærkedag på et kalenderblad. Det er en dag, hvor Diabetesforeningen rykker ud i hele Danmark – med risikotest, aktiviteter, vejledning og oplysning direkte til danskerne.
500.000 danskere er i risiko for at udvikle type 2-diabetes. Og 100.000 ved ikke, at de har sygdommen. En samtale med en frivillig på et apotek eller et sundhedscenter kan være det, der får dem til at søge hjælp i tide – og undgå alvorlige følgesygdomme som hjertesygdom, nyresvigt og amputation.
Samtidig er sygdommen omgærdet af stigma og misforståelser. Derfor gør det en forskel at sætte diabetes på dagsordenen og få startet samtaler om livet med diabetes i hele landet.
Godt at vide:
Hvad sker der på Verdens Diabetesdag?
- Gåture i hele Danmark
- Politiske budskaber
- Risikotest for type 2-diabetes
- Oplysning og afstigmatisering
- Oplysning om forebyggelse og tidlig opsporing
Hvad kan du lave som frivillig?
Som frivillig på Verdens Diabetesdag er du foreningens ansigt udadtil på en af årets vigtigste dage.
Du:
- Etablerer og koordinerer lokale arrangementer – fx på apoteker, sundhedscentre eller fitnesscentre
- Gennemfører risikotest og vejleder borgerne på selve dagen
- Planlægger en gåtur, annoncerer og afvikler en gåtur d. 14. november, eller en anden dag i november – læs se hvordan længere nede.
- Koordinerer med sekretariatet, din lokalforening og lokale samarbejdspartnere i ugerne op til dagen
- Deler erfaringer med andre frivillige undervejs
Det kræver det af dig
Du behøver ikke være ekspert i diabetes for at gøre en forskel. Du skal have lyst til at møde mennesker og være med til at stable en aktivitet på benene.
Regn med:
- Ca. 1-5 timer om ugen i ugerne op til Verdens Diabetesdag
- Nogle timer på selve Verdens Diabetesdag den 14. november
- Du er ikke alene – sekretariatet og lokalforeningen støtter og sparrer med dig hele vejen.
Det får du ud af det
- Du gør en forskel på en international mærkedag
- Du møder andre frivillige med samme engagement i diabeteskampen
- Du får støtte og sparring fra sekretariatet hele vejen
Ofte stillede spørgsmål
-
Nej. Du behøver ingen faglig baggrund. Diabetesforeningen klæder dig på inden dagen – du får det, du skal bruge.
-
Du arbejder altid sammen med andre frivillige. Sekretariatet koordinerer og støtter jer undervejs.
-
Nogle aktiviteter som fx gåturene kan planlægges i tiden omkring den 14. november.
-
Sekretariatet deler nyt om verdens diabetesdag i nyhedsbrevet FrivilligNyt i tiden op til den 14. november. Modtager du ikke nyhedsbrevet endnu?
-
Ja. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde andre og gøre en forskel for mennesker med diabetes.