Hero billede

Forhøjet blodtryk og diabetes – her er alt, du skal vide 

7 ud af 10 med type 2-diabetes har forhøjet blodtryk. Mange ved det ikke – for du kan ikke selv mærke det. Ubehandlet forhøjet blodtryk øger det risikoen for hjertesygdom markant. Her får du det, du skal vide, og hvad du konkret kan gøre. 

Hvad er forhøjet blodtryk? 

Blodtrykket fortæller, hvor hårdt dit hjerte arbejder. Jo højere tryk, jo mere slider hjertet. 

Et normalt blodtryk er under 130/80. Er det højere, taler vi om forhøjet blodtryk – også kaldet hypertension. 

Hvorfor er risikoen højere, når du har diabetes? 

Diabetes påvirker blodårerne. De bliver mere stive og sårbare over tid. 

Læg forhøjet blodtryk oveni, og hjertet slider endnu mere mod de i forvejen svækkede årer. Det giver markant højere risiko for hjerteanfald og slagtilfælde. 

De to tilstande forstærker hinanden. Derfor måler lægen eller sygeplejersken altid dit blodtryk, når du er til diabeteskontrol. 

Kan du selv mærke, om dit blodtryk er for højt? 

Nej. Det kan du ofte ikke. Hovedpine kan dog være et symptom på forhøjet blodtryk. 

Forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer. Ingen smerter, ingen tydelige tegn. Derfor kaldes det ofte “den stille risikofaktor”. 

Den eneste måde at vide det på er at måle det. Længere nede på siden finder du en guide til, hvordan du gør det rigtigt derhjemme. 

Sådan sænker du dit blodtryk – 5 konkrete råd 

  • Salt holder på væsken i kroppen, og sender blodtrykket op. 

    Du behøver ikke lave al mad fra bunden. Start med at tjekke saltindholdet i det, du køber. Brød, pålæg og ost er de største syndere i en dansk kost. Godt 90 % af den salt, vi spiser, kommer fra færdigkøbte produkter – ikke fra saltbøssen. 

    Se Diabetesforeningens kostråd → [INTERNT LINK: /dit-liv/mad/kostrad/] 

  • Selv et lille vægttab kan sænke blodtrykket mærkbart. Fem kilo kan rykke tallene i en god retning. 

    Du behøver ikke gå på en streng slankekur. Mere bevægelse og lidt mindre på tallerkenen er nok til at mærke forskel. 

    Læs om motion og diabetes → [INTERNT LINK: /dit-liv/motion/] 

  • Alkohol hæver blodtrykket – særligt hvis du drikker fast. 

  • Rygning skader blodårerne direkte. At kvitte cigaretterne, er en af de mest virkningsfulde ting, du kan gøre for dit blodtryk og hjerte. 

  • Langvarig stress hæver blodtrykket. Hvis du oplever vedvarende stress, er det værd at tage samtalen med din læge. 

Hvornår skal du have blodtryksmedicin? 

Livsstilsændringer er altid første skridt. Men de rækker ikke altid. 

Er dit blodtryk vedvarende over 130/80 trods ændrede vaner, vil din læge ofte foreslå medicin. Se det ikke som et nederlag, men som vigtig behandling. 

Blodtryksmedicin og diabetesmedicin kan godt kombineres. I nogle tilfælde bruges faktisk det samme præparat til begge formål. Din læge finder den rigtige løsning til dig. 

Sådan måler du dit blodtryk derhjemme 

Diabetesforeningen anbefaler, at du måler dit blodtryk hjemme – ikke kun til konsultationen. 

Det giver et mere præcist billede. Mange har nemlig lidt højere blodtryk hos lægen end derhjemme. Det er en normal reaktion og kaldes hvid kittel-hypertension. 

Trin-for-trin: Den rigtige teknik 

1.  Brug den arm, din behandler har anbefalet. 

2.  Ryg ikke de seneste 30 minutter inden målingen. 

3.  Sid i en stol med rygstøtte – ikke med krydsede ben. 

4.  Hvil i 5–10 minutter, inden du trykker på knappen. 

5.  Placer manchetten direkte på huden, et par centimeter over albuen. 

6.  Manchetten skal sidde i hjertehøjde – læg eventuelt en pude under armen. 

7.  Sid stille under målingen. Ingen tale, ingen bevægelse. 

8.  Aflæs tre tal: det høje (systolisk), det lave (diastolisk) og pulsen. 

9.  Gentag målingen tre gange. 

5 tips til at måle rigtigt 

  • Køb en manchet, der passer til din armomkreds – tjek størrelsen, inden du køber apparatet. 
  • Mål to gange dagligt: lige inden morgenmad og lige inden aftensmad. 
  • Mål tre gange hver gang og noter alle tal. 
  • Mål tre dage i træk for et retvisende billede. 
  • Skriv tallene ned – enten i en lille logbog eller i apparatets hukommelse. 

Du kan købe blodtryksapparat i Diabetesforeningens netbutik. Som medlem får du rabat. Se udvalget her → [LINK: netbutik.diabetes.dk/collections/blodtryksmaling] 

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.

Ofte stillede spørgsmål 

  • Målværdien er 130/80 eller derunder. Det er lidt lavere end det generelle mål for raske voksne – fordi diabetes i forvejen belaster blodårern

  • Ja, i nogle tilfælde. Salt, vægt, alkohol, rygning og stress er alle faktorer, du kan gøre noget ved. Men det afhænger af, hvor højt dit blodtryk er. Tal altid med din læge, inden du beslutter dig for at styre det uden medicin. 

  • Som regel ikke. Forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer. Meget højt blodtryk kan i sjældne tilfælde give hovedpine eller svimmelhed – men det er undtagelsen. Mål det regelmæssigt. 

  • Det afgør din læge ud fra dine tal og din samlede sundhedssituation. Er dit blodtryk vedvarende over 130/80 trods livsstilsændringer, vil medicin typisk komme på tale.