Aalborg lokalforening
Velkommen i fællesskabet
Vores aktiviteter
-
Som medlem af Diabetesforeningen kan man benytte vore lokale tilbud.
I øjeblikket omfatter det bl.a. adgang til køb af svømmebilletter samt deltagelse i vores motivationsgrupper.
Som noget nyt har vi indgået en aftale med Flygger Andelen.
Endvidere kan man som medlem benytte alle de tilbud som hovedforeningen tilbyder.
Blandt disse tilbud er der nogle der er mere “lokale” end andre. Blandt andet findes følgende tilbud i Nordjylland:
15 % på MBT sko eller den lokale side: https://www.facebook.com/mbtaalborg
-
Er du medlem af Diabetesforeningen har du mulighed for at købe billetter med store besparelser til Haraldslund Svømmehal og motionscenter, Kastetvej 83, Aalborg.
Oplysninger om priser samt bestilling af billetter kan ske ved henvendelse til Susanne Brøndbjerg Højlund, mobil: 28 35 15 55, mail: s.broendbjerg@gmail.com
I månederne juli, august, december og januar er der ikke salg af billetter.
-
Diabetesforeningen inviterer til foredrag om øjenproblemer og diabetes
Torsdag den 5. november 2026 kl. 19.00 – ca. 22.00
Løvvangens Kirkecenter, Strubjerg 167, 9400 Nørresundby
Foredragsholder: Professor og ledende overlæge, dr.med., ph.d. Henrik Vorum
Hvordan påvirker diabetes dine øjne – og hvad kan du selv gøre?
Vidste du, at diabetes kan påvirke synet – ofte uden tydelige symptomer i starten? Forandringer i nethinden kan udvikle sig i stilhed, men heldigvis kan meget forebygges og behandles, hvis det opdages i tide.
Kom til et spændende og letforståeligt foredrag, hvor du får:
Indblik i hvad der sker i øjet ved diabetes
Viden om hvorfor screening er så vigtig
Kendskab til symptomer, du skal reagere på
Overblik over moderne behandling og muligheder
Foredraget giver dig en bedre forståelse af, hvordan du passer på dit syn – både som patient og pårørende.Der vil være en pause, hvor der serveres kaffe, te og en bid brød.
Tilmelding senest torsdag den 29. oktober 2026 til Henning Nielsen på mail: vejlen10@gmail.com eller på mobil 25 33 23 02 hverdage efter kl. 18
Arrangementet er gratis, men der er tilmelding af hensyn til bestilling af forplejning.
Alle med interesse for emnet er velkomne.
Vi glæder os til en lærerig og hyggelig aften!
Arrangør: Diabetesforeningen i Aalborg
-
Til en sund livsform med eller uden diabetes hører også dejlig mad og på dette kursus får du inspiration og tips til nem og sund hverdags mad.
Vi arbejder lidt ud fra årstidens råvarer og du får hver gang opskrifterne med hjem, så hele familien kan nyde godt af de retter I har lært på kurset.
Målgruppen er både borgere med diabetes, deres ægtefæller og/eller borgere der ønsker forebyggelse for ikke at få diabetes.
Udbydes af Diabetesforeningen, Aalborg Lokalforening www.aalborg.diabetes.dk i samarbejde med LOF NORD www.lof.dk/nord.
Underviser: Birgit Boe Jørgensen
Praktisk info
Kursuspris er excl. råvarer der afregnes således.Første undervisnings dag betaler alle deltagere kr. 100,00 direkte til underviser.
Ved personligt medlemskab af Diabetesforeningen Aalborg betaler lokalforeningen udgiften til råvarer for hver kursusgang.
Hvis du ikke er medlem af Diabetesforeningen Aalborg betales kr. 50,00 for hver kursusgang, og som dækker din andel af råvare indkøbet (dvs. første undervisningsdag kr. 150,00)
Underviser foretager indkøb 2 dage før undervisningsdagen, og ved afbud senere end 2 dage før undervisningen eller ved udeblivelse uden afbud, vil der blive opkrævet separat kr. 50,00 således at underviser holdes skadesløs for udgiften til det indkøbte.
Med undtagelse af rabat som folkepensionist indhentes tro- og loveerklæring på at man er berettiget til en af de øvrige rabatter
Max 14 deltagere
Pris
Almen DKK 695,00
Førtidspensionister DKK 540,00
Kontanthjælpsmodtager DKK 540,00
Ledige på dagpenge DKK 540,00
Pensionister DKK 540,00
Studerende DKK 540,00
Sygedagpenge DKK 540,00
Unge 18-25 DKK 540,00Dato og tider:
onsdag den 23. september 2026 fra kl. 16.30 – 19.30
onsdag den 28. oktober 2026 fra kl. 16.30 – 19.30
onsdag den 18. november 2026 fra kl. 16.30 – 19.30
onsdag den 20. januar 2027 fra kl. 16.30 – 19.30
onsdag den 17. februar 2027 fra kl. 16.30 – 19.30
onsdag den 17. marts 2027 fra kl. 16.30 – 19.30Adresse: Skolekøkkenet, Nørre Uttrup Skole, Hjørringvej 83, 9400 Nørresundby
Tilmelding skal ske via LOF’s hjemmeside: Sund mad i hverdagen – for dig med diabetes *
-
Diabetesforeningen og Hjerteforeningen i Aalborg er gået sammen om at mødes torsdage i ulige uger fra kl. 14 – 17 i forhallen i Kultur- og Sundhedshuset Løvvangen, Løvbakken 10, 9400 Nørresundby
Her vil vi gerne invitere dig til vores hjerte/diabetes café, hvor du kan møde ligesindede og få en god snak om de udfordringer og tanker, du har i forbindelse med din sygdom.
Repræsentanter fra Aalborg Diabetesforening og Hjertecafé Aalborg er klar til at tage imod dig.
Vi glæder os til at se dig.
Bh.
Aalborg Diabetesforening
Aalborg Hjerteforening
-
Trænger Du / I til at komme ud at gå, så mødes vi tirsdage
(Ring til kontaktpersoner for nærmere besked)
Alle kan deltage.
Kontaktpersoner:
Dorte – tirsdags ture: mobil 22 41 86 78, mail: aalborg@diabetes.dk
Vi kan godt bruge flere gåværter, så der kan arrangeres gåture på andre dage og andre gå tidspunkter.
Er du/I interesseret, så kontakt Dorte: 22418678Vi håber at se mange af jer til en frisk tur.
Fremover bliver vore ture lagt op på vores facebook side, som alle kan tilgå
Gå med Diabetesforeningen i Nordjylland
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Aalborg Lokalforening
Dorte Hinzmann, formand -
Håndboldfitness
Mangler du et fællesskab til at være fysisk aktiv? Prøv håndbold!
Aalborg HK udbyder forskningsbaseret håndboldfitness til borgere med bl.a. diabetes og hjertekar sygdom
Håndbold fitnessAt være fysisk aktiv er vigtigt, hvis man har diabetes, hjertekar sygdom, eller andre livstilrelaterede sygdomme. Vi ved dog, at det kan være utrolig svært at fastholde motivationen på den lange bane, især hvis man skal være fysisk aktiv alene. Det er væsentlig lettere at være flere og væsentlig bedre at lave noget, man synes er sjovt.
I Aalborg HK (Idrætshallen, Østre Allé 87, 9000 Aalborg) er der ONSDAGE 16.00 til 17.00 håndboldfitness tilpasset borgere med bl.a. diabetes og hjertekarsygdom. Tilbuddet er forlængelsen af et forskningsprojekt på Fysioterapeutuddannelsen, UCN i samarbejde med Dansk Håndbold Forbund og Diabetesforeningen, hvor man havde til formål at undersøge gennemførligheden af håndbold til mennesker med type 2 diabetes. Deltagerne var så glade for initiativet, at det nu forsætter i Aalborg HK, men der er plads til mange flere.
Træningen ligner ikke den håndbold, man ser i fjernsynet, men er opbygget af 20 minutters opvarmning med løb/hurtig gang og styrkeøvelser, 20 minutters håndboldtræning med afleveringer og skud på mål, og de sidste 20 minutter består af små kampe på lille bane. ALLE KAN VÆRE MED, og det kræver ingen forudgående erfaring med hverken håndbold eller andre former for boldspil.
Holdet består af spillere fra 40 til 80 år, der nyder at være sociale både før, under og efter træningen.
Lyder det interessant? Så kom og prøv at være med!
Kontakt:
Aalborg HK, trænereCamilla: 20 56 96 05
Emil: 29 70 45 36
-
Som noget nyt har vi indgået en aftale med Flygger Andelen.
Nu får du mindst 20% i RABAT når du handler hos Flügger farver – samtidig med at du støtter din Lokalforening. Din Lokalforening har nemlig tilmeldt sig Flügger andelen, som gir dig adgang til rabat – når du handler maling.
SÅDAN FUNGERER DET!
· Foreningen og du som medlem får mindst 20% i rabat på køb af Flügger malervarer hos Flügger farver – når I handler på klubbens konto.
· Ved kassen oplyser du Lokalforeningens navn eller kontonummer: 660583, som udløser rabatten.
· Handler du online på flugger.dk, indtaster du klubbens rabatkode: FA660583 i rabatfeltet i slutningen af bestillingen.
Flügger farver betaler en årlig foreningsstøtte baseret på alle køb foretaget på kontoen i jeres Flügger butik. På den måde er du med til at støtte din forening.
Oversigt over Flygger butikker -
Lev livet med diabetes
Har du type 2-diabetes? Så er en Motivationsgruppe måske noget for dig!
Kontakt vores instruktør og hør nærmere.
Lisbeth Ottesen, mobil: 29254428 eller mail: ottesenlisbeth@gmail.com
I Diabetesforeningens Motivationsgruppe sætter vi fokus på dig og din diabetes.
I Motivationsgruppen laver vi sund mad og motion sammen, og udveksler erfaringer om livet med diabetes.
I Motivationsgruppen betaler du kun for den mad, som I tilbereder og spiser sammen. Det forventes, at man deltager i både motion og madlavning.
En gruppe består som regel af 10-12 personer, der mødes med de lokale instruktører én gang om ugen i et 12 ugers forløb.
Instruktørerne har selv type 2-diabetes, og er med til at sætte rammerne og skabe grobund for aktiviteter og erfaringsudveksling blandt deltagerne.
Vil du hører mere om konceptet eller tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte ovenstående instruktører
Se kort film om Motivationsgrupper på www.diabetes.dk/mg
Pårørende er også velkommen.
Det er nu beslutningen skal tages.
-
Formålet er at øge livskvaliteten og motivere til en aktiv og sund livsstil for borgere, som er eller har været i behandling, eller som har afsluttet et rehabiliteringsforløb, og som har behov for vedligeholdende træning. Tilbuddet kræver ikke henvisning.
Målgruppe
Voksne over 18 år bosat i Aalborg Kommune, som er eller har været igennem sygehusbehandling eller rehabiliteringsforløb i kommunalt regi, eller på anden måde har behov for træning i forbindelse med et sygdomsforløb.Tilmelding og visitation
Borgeren kan henvises af egen læge, kommune eller fra sygehus-/hospitalsafdeling. Borgeren kan selv henvende sig til:Elin Olsen, Kastetvej 83, 9000 Aalborg
Telefon: 22 82 38 50 – mail: elin.olsen@aalborg.dkTid og Sted
Træningen foregår alle hverdage i Haraldslund Vand- og Kulturhus, Kastetvej 83.
Der er to træningshold hver onsdag i Gandrup Sundhedshus, Borgergade 39
Der er to træningshold hver torsdag i Nibe Idræts- og Kulturcenter, Hobrovej 36
Og der er ét hold mandag formiddag i Storvorde Aktivitetscenter, Tofthøjvej 28Ring og hør nærmere eller gå ind på www.haraldslund.com
Forløb
Tilbuddet består af fysisk aktivitet. Gennem gymnastik, yoga, styrketræning og fitness undervises i koordination, balance og afspænding.Træning varetages af gymnastik- og fitnessuddannede instruktører fra Haraldslund Vand- og Kulturhus.
Der ud over indgår sociale cafeaktiviteter efter endt træning, organiseret af frivillige fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse.
Bemærk: Vi mangler frivillige til at hjælpe med de sociale cafeaktiviteter, så er I interesseret, så bedes I kontakte Dorte Hinzmann på mail: aalborg@diabetes.dk eller mobil: 22 41 86 78
Pris
Gældende priser kan ses herUdbyder
Sundhedscenter Aalborg. Tilbuddet omfatter ikke kørsel. Tilbuddet omfatter ikke tolkebistand. -
Haraldslund tilbyder specialhold i vandgymnastik, for borgere med skavanker, smerter, kroniske lidelser og lign.
Kontakt Lena Lauritzen på tlf. nummer 99316780 og hør nærmere. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive en mail til lena.lauritzen@aalborg.dkVi tilbyder følgende hold:
Mandag kl. 12.45 ved Lena FYLDT!
Mandag kl. 13.30 ved Lena FYLDT!
Tirsdag kl. 16.00 Ved Lena og Camilla FYLDT
Torsdag kl. 12.00 ved Lena FYLDT!
Torsdag kl. 13.00 ved Mette FYLDT
Der er pt. venteliste på alle hold og der er nu så mange på at vi ikke længere skriver op.
Pris 330 kr. for 10 gange.
-
Diabetesforløb i at mestre Livet med Diabetes
Borgere med type 2 diabetes, KOL, osteoporose og kræft kan selv henvende
sig til Aalborg Sundhedscenter.
Helt konkret skal man kontakte Aalborg Sundhedscenter på telefonnummer: 99 31 34 58
I forbindelse med henvendelsen vil borgeren blive bedt om at oplyse sit cpr-nummer. Herefter
kontakter Aalborg Sundhedscenter borgerens egen læge for at verificere diagnose.
Borgerne kan også fortsat gå til egen læge for henvisning.
I kan læse mere om tilbuddet her: Lunge, Kræft, Hjerte og Diabetes Type 2 – Aalborg Kom
muneEfter en afklarende samtale med sundhedsfaglig medarbejder fra Sundhedscentret, hvor der tages udgangspunkt i personens ressourcer, motivation, behov og hverdagsliv udarbejdes en plan for forløbet.
Forløbet kan sammensættes af forskellige tilbud, som giver den enkelte redskaber til at håndtere hverdagen med sygdom.
Det kan foregå på hold eller være individuelt tilrettelagt tilpasset behov.
Vi har flere forskellige muligheder for forløb som f.eks.:
· Oplæg ved diætist om Mad og Diabetes med mulighed for at medbringe pårørende.
· Oplæg ved sygeplejerske om Livet med Diabetes med mulighed for at medbringe pårørende.
· 11 ugers Hold for erhvervsaktive med træning og undervisning
· 11 ugers Hold i dagtimerne med træning og undervisning
· 6 ugers træning med fysioterapeut.
· Gå-gruppe.
· Digitalt forløb – Hjælp til selvhjælp.
· Telefonforløb med samme sundhedsfaglige kontaktperson.
Der arbejdes tværprofessionelt (fysioterapeuter, sygeplejersker, diætist) m.h.p. at give den enkelte støtte og vejledning.
Eksempel på spørgsmål man kan få støtte og vejledning til:
1. Hvad er Diabetes?
2. Hvordan trives jeg med livet med diabetes – undgår skyld og skam og dårlig samvittighed?
3. Hvordan kommer jeg i gang med Hverdags motion i forhold til eventuelle udfordringer?
4. Hvad er mine muligheder for træning i Aalborg Kommune.?
5. Hvordan får jeg nye vaner i forhold til f.eks motion, mad, røg, alkohol.?
6. Hvordan bevarer jeg motivationen til at holde fast i mine nye vaner.?
Ønskes yderligere oplysninger:
Kontakt: Sundhedscenter Aalborg, Teglgårds Plads 1, NORDKRAFT, Niveau 9, 9000 Aalborg.
Tlf. 99 31 34 58
Kommende aktiviteter og arrangementer
Ofte stillede spørgsmål
-
Alle er som udgangspunkt velkomne til lokalforeningens arrangementer, uanset om man er medlem eller ej. Der kan være arrangementer, som kun er for medlemmer, eller hvor medlemmer har fortrinsret til pladser.
-
Der kan både være gratis arrangementer og arrangementer med deltagerbetaling. Der kan også være arrangementer, som er gratis for medlemmer, men hvor ikke-medlemmer skal betale for at deltage.
-
Når du melder dig ind i Diabetesforeningen, bliver du automatisk tilknyttet den lokalforening, der dækker den kommune, hvor du bor. Du bliver altså medlem af Diabetesforeningen og tilknyttes samtidig en lokalforening. Du melder dig ikke ind direkte i lokalforeningen.
-
Lokalforeningerne annoncerer deres arrangementer i arrangementskalenderen her på hjemmesiden. Se kalenderen her.
Hvis du er medlem af Diabetesforeningen, modtager du nyhedsbreve fra den lokalforening, du er tilknyttet, med invitationer til arrangementer og andre relevante informationer.
Modtager du ikke nyhedsbrevet fra din lokalforening? Så kontakt os på xxxxx.
-
Ja, det kan du sagtens! Der er forskellige muligheder for at engagere sig, enten på fast basis eller fra gang til gang. Du kan fx være med til at planlægge aktiviteter, tage imod deltagere, brygge kaffe eller hjælpe med de praktiske opgaver omkring arrangementer. Kontakt den lokalforening, der er tættest på dig, hvis du vil høre mere.