Frederiksberg lokalforening
Velkommen i fællesskabet
Vores aktiviteter
-
🍎 Bevæg & Smag
– Motion, mad og fællesskab for dig med type 2‑diabetes
Vil du kombinere let motion, diabetesvenlig mad og et hyggeligt fællesskab?
Så er Bevæg & Smag noget for dig. Gruppen er for alle, men særligt målrettet personer med type 2‑diabetes, der ønsker støtte, motivation og gode vaner i hverdagen.
🕒 Mødetid og sted
Hver onsdag kl. 16.00–19.00
Vi starter i Træningshaven ved Frederiksberg Sundhedscenter, Stockflethsvej 4.
- Træning frem til midt juli 2026
- Nyt modul med madlavning starter august–november 2026
💪 Træning kl. 16.00–16.45
Træningen er skånsom, effektiv og tilpasset personer med type 2‑diabetes.
Vi arbejder med:
- balance
- ben- og armstyrke
- skulder- og kropsbevægelser
- let kondition
- gåture (fx rundt om Frederiksberg Hospital)
- mulighed for kondicykel og crosstræner i Træningshaven
Ingen øvelser på gulvet/jorden – ingen krav om at være i form. Du deltager på dit eget niveau.
🍽️ Madlavning kl. 17.00–19.00 (på udvalgte dage)
Efter træningen går vi samlet til skolekøkkenet på La Cour Vej, hvor vi laver:
- diabetesvenlig mad
- nemme, sunde retter
- opskrifter du kan bruge derhjemme
Hver uge vælger to deltagere menuen – så alle får indflydelse.
Pris: 30–50 kr. pr. gang (MobilePay eller kontant).
🤝 Hvorfor være med?
Bevæg & Smag er for dig, der ønsker:
- støtte til sundere vaner
- et trygt fællesskab med andre i samme situation
- mere energi i hverdagen
- inspiration til nem og sund mad
- frivillige trænere, der guider og motiverer
Du behøver ingen erfaring – kun lyst til at deltage.
📞 Tilmelding (standard 12 ugers hold)
Februar-hold:
Per Larsen – 22 53 53 15
August-hold:
Frank Dyhrberg Jensen – 71 77 02 98
👥 Frivillige trænere
Per Larsen – 22 53 53 15
Frank Dyhrberg Jensen – 71 77 02 98
-
⚽ Fodbold 60+ på Frederiksberg
– Motion, fællesskab og godt humør for mænd med diabetes eller hjertesygdom
Er du 60+, bor du på Frederiksberg, og er du medlem af Diabetesforeningen eller Hjerteforeningen?
Så har vi et stærkt tilbud til dig: Fodbold 60+, et samarbejde mellem Diabetesforeningen Frederiksberg, Hjerteforeningen Frederiksberg og Frederiksberg Boldklub (FB) under DBU.
Her handler det ikke om at være i topform – men om bevægelse, fællesskab og glæden ved at være aktiv sammen.
🕒 Træningstider
Mandag og onsdag kl. 11.00 – 12.00
Sted: Frederiksberg Boldbaner, Jens Jessens Vej 24
Der er mulighed for bad og omklædning i FB’s faciliteter.
👥 Hvem kan deltage?
Du kan være med, hvis du:
- er 60 år eller ældre
- er medlem af Diabetesforeningen eller Hjerteforeningen
- bor på Frederiksberg
Ved aktiv deltagelse bliver du automatisk medlem af Frederiksberg Boldklub – kontingentfrit, så længe du spiller på 60+-holdet.
💬 Hvorfor være med?
Fællesskabet er stærkt, og humøret er højt. Mange oplever, at motionen gør en reel forskel for både energi, blodsukker og livskvalitet.
“Det er det hyggelige omkring træningen, der gør, at jeg kommer afsted. Man bliver faktisk lidt afhængig” fortæller Poul.
“Jo mere motion jeg dyrker, jo bedre har jeg det,” siger René, der træner fire gange om ugen.
📜 Kort om holdet
Fodbold 60+ startede i 2015 som et fælles initiativ mellem DBU, FB, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
I dag er der 21 aktive spillere, og holdet træner to gange om ugen på FB’s baner. Gruppen organiserer selv træningen – og fællesskabet er drivkraften.
🌟 Socialt fællesskab
Ud over træningen mødes holdet også til:
- Sommerfrokost i juni
- Julefrokost i november
Begge afholdes i FB’s restaurant, hvor deltagerne kun betaler for mad og drikke.
🙌 Vil du være med?
Vi byder meget gerne nye spillere velkommen. Du behøver ikke være i form – bare have lyst til at bevæge dig og være en del af et fællesskab.
Kontakt:
Henning Pryts – 2169 4143
-
Kommende aktiviteter og arrangementer
Ingen kommende arrangementer.
Ofte stillede spørgsmål
-
Alle er som udgangspunkt velkomne til lokalforeningens arrangementer, uanset om man er medlem eller ej. Der kan være arrangementer, som kun er for medlemmer, eller hvor medlemmer har fortrinsret til pladser.
-
Der kan både være gratis arrangementer og arrangementer med deltagerbetaling. Der kan også være arrangementer, som er gratis for medlemmer, men hvor ikke-medlemmer skal betale for at deltage.
-
Når du melder dig ind i Diabetesforeningen, bliver du automatisk tilknyttet den lokalforening, der dækker den kommune, hvor du bor. Du bliver altså medlem af Diabetesforeningen og tilknyttes samtidig en lokalforening. Du melder dig ikke ind direkte i lokalforeningen.
-
Lokalforeningerne annoncerer deres arrangementer i arrangementskalenderen her på hjemmesiden. Se kalenderen her.
Hvis du er medlem af Diabetesforeningen, modtager du nyhedsbreve fra den lokalforening, du er tilknyttet, med invitationer til arrangementer og andre relevante informationer.
Modtager du ikke nyhedsbrevet fra din lokalforening? Så kontakt os på xxxxx.
-
Ja, det kan du sagtens! Der er forskellige muligheder for at engagere sig, enten på fast basis eller fra gang til gang. Du kan fx være med til at planlægge aktiviteter, tage imod deltagere, brygge kaffe eller hjælpe med de praktiske opgaver omkring arrangementer. Kontakt den lokalforening, der er tættest på dig, hvis du vil høre mere.