Livet bliver bedre, følgesygdommene færre, og man kan undgå for lavt blodsukker. Det er bare et par af fordelene ved sensorbaserede glukosemålere. Og 50.000 danskere bakker nu op om et borgerforslag, som vil sikre, at alle med insulinkrævende diabetes får adgang til sensorbaserede glukosemåler.
Udover de sundhedsmæssige gevinster vil borgerforslaget også sikre, at der bliver et opgør med det postnummerlotteri, som alt for mange med diabetes slås med. For det er vilkårligt, hvordan regionerne tildeler teknologien som behandlingsredskab, og ligeledes er der stor forskel på kommunernes bevillinger af teknologien som hjælpemiddel.
– Det er en kæmpesejr for mennesker med diabetes, at Folketinget nu skal behandle det her forslag. Vi ved, at man med den rette teknologi undgår forfærdelige følgesygdomme som blindhed, amputation, nyresygdomme og andre rigtig ubehagelige sygdomme, som man i værste fald kan dø af, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Det er influenceren Liv Martine, der har stillet borgerforslaget – og Diabetesforeningen har ligeledes kæmpet hårdt for at skabe opmærksomhed om sagen med en kampagne med aktindsigt i kommunernes tilfældige tildeling af teknologien.
Behandlingsrådet under Danske Regioner har tidligere i år anbefalet, at voksne med type 1-diabetes tilbydes en sensorbaseret glukosemåler. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde i starten af juli, at regionerne er på vej med en fælles retningslinje for, hvordan anbefalingen kan sættes i værk.
Men det arbejde annullerer ikke borgerforslagets agenda. Claus Richter påpeger, at det fortsat efterlader personer med insulinkrævende type 2-diabetes.
– Borgerforslaget udvider den anbefaling, som er kommet fra rådet, som i øvrigt heller ikke er implementeret endnu, siger han.
Borgerforslagets videre færd
At borgerforslaget har fået over 50.000 underskrifter er ikke ensbetydende med, at Folketinget SKAL mene det samme.
Forventningen er, at forslaget vil blive fremsat som et såkaldt beslutningsforslag efter Folketingets åbning i oktober.
Det betyder, at det først skal drøftes i Folketingssalen. Så går det videre til behandling i et udvalg, og derefter skal politikerne stemme om forslaget og enten vedtage eller forkaste det.
Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning, som indeholder et klart formuleret budskab om, at regeringen skal handle politisk, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Diabetesforeningen vil følge forslagets vej igennem Folketinget og kæmpe for, at alle med insulinkrævende diabetes får adgang til teknologien og at der gøres op med postnummerlotteri.
