Tør og irriteret hud, kløe, sår og arvæv.
Et stigende antal mennesker med diabetes oplever, at deres hud reagerer ret så kraftigt, efter de har brugt en sensorbaseret glukosemåler eller insulinpumpe.
Det satte konferencen Advanced Technologies & Treatments for Diabetes (ATTD) fokus på fredag, hvor blandt andet den amerikanske sygeplejerske Laurel Messer holdt et oplæg med stor praktisk værdi for mennesker med diabetes. Hun indledte med at opsummere hudproblemernes massive omfang, og ud fra diabetesbehandlernes samlede erfaringer kom hun med en række gode råd til at behandle og forebygge dem.
Rådene gælder, uanset om man har irriteret hud eller ligefrem fået en eksemreaktion som følge af diabetesteknologien, ifølge Laurel Messer, men samtidig understregede hun, at det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst.
Tips og tricks mod hudgener
Inden påsætning af diabetesudstyr:
- Vælg et sted på kroppen, hvor huden ikke konstant strækker eller folder sig.
- Vask huden grundigt med sæbe, men undgå alkohol ved sensor.
- Bagefter skal huden være helt tør.
- Påfør barrierecreme eller flydende plaster på det område, hvor udstyret skal sidde. Alternativt et fysisk plaster, fx kinesiotape eller absorberende hydrokolloid forbinding. Begge danner et beskyttende lag mellem hud og klæbemiddel, men vær opmærksom på, at huden på denne måde udsættes for nye kemikalier.
- Tryk din håndflade mod udstyret i 5-10 sekunder lige efter påsætning.
Når diabetesudstyret skal skiftes:
- Fjern forsigtigt udstyret – ikke noget med at rive det hurtigt af.
- Brug babyolie eller olivenolie til at vaske huden fri for de sidste rester af klæbemiddel. Dernæst vand og sæbe.
- Smør huden ind i en blødgørende creme, evt. med binyrebarkhormon eller antibakterielle stoffer ved infektion.
- Placer den nye sensor eller insulinpumpe et andet sted end før og undgå steder, hvor huden er gået i stykker. På den måde får huden tid til at komme sig.
Går ud over nattesøvnen
En af dem, der sad i salen og lyttede til oplægget, var læge Anna Korsgaard Berg.
Hun er tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen, fik i fjor et rejselegat af Diabetesforeningen og har netop afleveret sin ph.d.-afhandling om netop hudreaktioner ved brug af diabetesudstyr blandt børn og unge.
Anna Korsgaard Berg forklarer, at hudproblemerne er til stor gene for børnene. Kløen kan således forstyrre både nattesøvn og evnen til at koncentrere sig i skolen, sår og eksemreaktioner kan være ekstremt smertefulde, ligesom der er en bekymring for, hvordan det hele mon ser ud – også i andres øjne.
– Alligevel er det stadig kun ganske få, der dropper deres sensor eller insulinpumpe, simpelthen fordi generne ikke opvejer de mange fordele, som diabetesudstyret stadig giver dem.
En klar opfordring
Hvad hudreaktionerne præcist skyldes, kan dog være vanskeligt at svare på, uddyber hun.
– Næsten alt slags diabetesudstyr indeholder akrylbaseret lim, der forårsager kontaktallergi og eksemreaktioner. Men derudover ved vi ikke, hvad der er puttet i, fordi producenterne ikke er forpligtet til at oplyse om det. Vi kan bare se, at huden tager skade, siger hun.
Så mange bliver ramt
Op mod 90 procent af de børn og unge med diabetes, som bruger insulinpumpe eller sensorbaseret glukosemåler, har oplevet gener fra huden.
Hos voksne med diabetes er det op mod 80 procent.
De hyppigst rapporterede bivirkninger er kløe, sårdannelse og eksem.
Eksemreaktionen opstår, fordi der udvikles kontaktallergi over for indholdsstoffer i det plaster eller den lim, der holder enhederne fast til huden.
Kilde: Simonsen, Anne Birgitte et al, Ugeskrifter for Læger 2020 & Berg, Anna Korsgaard et al, Diabetes Technology and Therapeutics 2018.
Det bedste, man kan gøre, ifølge Anna Korsgaard Berg, er derfor at indberette det til Lægemiddelstyrelsen, hver gang man oplever, at huden reagerer dårligt på brugen af diabetesudstyr – og inddrag gerne behandleren.
– Det vil sende et klart signal om, at vi har brug for mere hudvenlige alternativer og forhåbentligt føre til en ændring af reglerne i EU. Behovet for at gøre noget ved problemet vokser kun i takt med, at flere mennesker med diabetes får adgang til sensorer og pumper, og de samtidig skal sidde på huden i længere og længere tid ad gangen, afslutter hun.
