Jeg er en pæn dame – så tror de, at jeg ved alt!

Denne artikel er oprindeligt bragt i medlemsmagasinet Diabetes, november 2023.

Skrækhistorier om at miste en tå, øjenproblemer og nyresvigt. Det var det første, der mødte Hanne Kraul, da hun blev diagnosticeret med type 2-diabetes. Det er noget af det værste, hun har oplevet.

Historierne blev kombineret med, at hun ingen støtte oplevede ved diagnosetidspunktet. Men den manglende hjælp fra systemet blev hendes drivkraft til at finde sin egen vej i sygdommen.

Jeg fik ingen vejledning om, hvor jeg kunne søge hjælp. Ingen information om kost og motion, så jeg sad kun tilbage med skrækhistorierne.

– Da jeg fik diagnosen, føltes det som om, jeg var helt alene i en meget stor verden. Jeg manglede en vejviser, da jeg blot blev sendt hjem med en pakke piller og en tid igen om tre måneder.

– Jeg fik ingen vejledning om, hvor jeg kunne søge hjælp. Ingen information om kost og motion, så jeg sad kun tilbage med skrækhistorierne. Dog tør jeg godt stille spørgsmål til autoriteterne, og det har jeg gjort lige siden, jeg fik konstateret type 2-diabetes. Og netop dét har hjulpet mig til at finde min vej i sygdommen, forklarer Hanne Kraul.

Diabetes nævnt som en sidebemærkning

Tilbage i 2015 var hun i behandling for muskelgigt. Her fik lægerne, til Hannes store overraskelse, som en sidebemærkning nævnt, at hun også havde type 2-diabetes. Men at det ikke var nødvendigt at behandle diabetesen, da blodsukkeret ville falde igen efter endt behandling. Men det gjorde det aldrig. Og Hanne Kraul startede derfor først på medicin i 2016.

Jeg er en pæn dame, og så tror de, at jeg véd alt. Det er den attitude, som jeg føler, at jeg er blevet mødt med.

Kort herefter startede et kaotisk forløb, hvor hun mødte mange læger med hver deres holdning til, hvordan man behandlede diabetes bedst. Det affødte kun forvirring og endnu flere spørgsmål. Og der gik lang tid, før hun følte sig taget alvorligt af systemet og fik forklaret, at der var forskel på allergi og bivirkninger.

– Jeg er en pæn dame, og så tror de, at jeg véd alt. Det er den attitude, som jeg føler, at jeg er blevet mødt med. Måske er det fordi, at jeg har læbestift på hver dag og ikke ser syg ud. Det har været hårdt mentalt selv at skulle finde min vej i den her sygdom. Det er lidt som at blive efterladt helt alene med sin type 2-diabetes.

Der har været mange op- og nedture. For eksempel allergiske reaktioner på medicinen og bivirkninger. Derfor tester hun stadig forskellige præparater.

Min diabetes skal ikke styre mig

For livskvaliteten vil Hanne Kraul ikke gå på kompromis med.

– Jeg har diabetes, men jeg vil ikke lade min diabetes styre mig. Jeg har aktivt valgt, at jeg vil have en god livskvalitet. Det giver medicinen mig ikke, men at se tallene falde giver mig livskvalitet, og jeg er ikke villig til at løbe risikoen uden medicinen.

Ingen skal føle sig alene

Sygdommen har vendt op og ned på mange dele af Hannes liv. Og hun har selv fundet frem til nye vaner.

– Jeg er en dame, der snart bliver 70, og jeg begyndte at løbe for et par år siden på trods af dårligt knæ. Det har jeg aldrig gjort før. Men jeg kan helt konkret mærke, at mine daglige gå- og løbeture har en positiv effekt på mit blodsukker og giver overskud. Det vil jeg gerne dele ud af til andre. For ingen skal føle, at de skal kæmpe kampen mod diabetes alene.