Denne artikel er oprindeligt bragt i medlemsmagasinet Diabetes, marts 2024.
– Jeg begyndte med at være engageret i TeamWalk. Da det blev ændret til Diabetesforeningens Gå- og vandregrupper, sagde jeg ja til at være hovedansvarlig for vandregruppe i Midt- og Østjylland. Det gjorde jeg, fordi jeg får rigtig meget ud af det. Først og fremmest, fordi jeg er blevet medicinfri og har været det i to år, men også på grund af fællesskabet.
Det sociale samvær driver min lyst til at være frivillig. Men jeg er også glad for at være med til at skabe noget, som andre får gavn og glæde af.
– Vi har bare sådan et godt sammenhold, og vi har det SÅ sjovt, når vi er afsted. Jeg kommer altid hjem med noget ny viden, og vi glæder os til at være sammen. Nu har jeg lyst til at arrangere turene og mødes med de andre, fordi jeg ved, at der venter en god oplevelse og nogle gode grin med nogle fantastiske mennesker. Vi får rørt os, ser den flotte natur og får nye oplevelser sammen.
Blå bog
Helle Melgaard
- 57 år, arbejder som HR-manager. Fik konstateret type 2-diabetes i 2020.
- Frivillig som hovedansvarlig for Diabetesforeningens Vandregruppe i Midt- og Østjylland. Gruppen har en facebookgruppe af samme navn.
- Startede som frivillig for at komme af medicin – fortsætter for sammenholdet.