Bragt i Nordjyske 8. oktober 2023
I Danmark er vi fælles om at tage vare på hinanden, når sygdom rammer.
Et stærkt offentligt sundhedsvæsen er en grundsten i vores velfærdssamfund, og borgerne bør kunne forvente, at der i vores lille land er geografisk lighed i sundhed, så det ikke er postnummeret, der afgør, om man får den rette hjælp.
Sådan er det desværre ikke lige nu, hvis man har diabetes og bor i Region Nordjylland.
Regionernes eget Behandlingsråd har anbefalet, at alle voksne med type 1-diabetes får en glukosemåler, der løbende måler blodsukkeret via en lille sensor på armen og dermed giver dem både bedre behandling, større livskvalitet og forlænger deres liv – bl.a. ved at undgå alvorlige følgesygdomme som fx blindhed og amputationer.
Årsagen til anbefalingen er også, at der er stor forskel på, hvilke retningslinjer regionerne tildeler teknologien efter.
Den gode nyhed er, at tre ud af fem regioner prompte følger anbefalingen og med budgetterne for 2024 har sat penge af til at give sensorer til alle voksne med type 1-diabetes, der endnu ikke har en, og ønsker det, inden for 1-2 år.
Men Region Nordjylland er ikke blandt de tre regioner. Her forlænger man desværre det postnummerlotteri, som hersker på området, fordi man har valgt at implementere over fem år, og med budgettet for 2024 kun sætter to mio. kr. af, og der skal op til 19 mio. kr. til for en fuld implementering.
Det betyder, at en række nordjyder med diabetes formentlig kan se frem til, at de først får en sensorbaseret glukosemåler fra regionen om fem år, og konsekvensen er, at man overlader borgerne til et postnummerlotteri i fem år yderligere.
Og det er sagt på jysk virkelig træls. Især set i lyset af at borgerne med type 1-diabetes i Region Nordjylland har de dårligste tal blandt regionerne målt på langtidsblodsukkeret, som viser, hvor velreguleret sygdommen er for den enkelte – så der er i høj grad brug for at investere i den teknologi, der kan skærme mod indlæggelser og ambulante sygehusbesøg.
Et borgerforslag opnåede denne sommer 50.000 underskrifter og pålagde dermed Folketinget at tage stilling til forslagets ordlyd om, at mennesker med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler. Det betyder, at mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, forhåbentlig får mulighed for at få tildelt en glukosemåler, hvis Folketinget beslutter det.
Vi i Diabetesforeningen opfordrer derfor de nordjyske regionalpolitikere til at investere mere i teknologi til mennesker med diabetes og indløse gevinsterne i form af bedre patientbehandling og færre sygedage til gavn for den samlede økonomi. Vil regionsformand Mads Duedahl mon forpligte sig på at implementere sensorerne fuldt ud i 2025 og gøre som de andre regioner og sætte en stopper for postnummerlotteriet i stedet for at forlænge det med fem år?
Fordelene er klare: Det kan afhjælpe ressourceproblemer i sundhedsvæsnet og være med til at sikre lige adgang til sundhed for nordjyderne.
Læs mere:
Tre ud af fem regioner giver sensorer til alle med type 1-diabetes i 2024
