Nyt studie har undersøgt, hvad der sker i kroppen, når man reducerer mængden af kulhydrater i kosten

En kost med færre kulhydrater og mere protein og sundt fedt nedsætter fedtindholdet i leveren og blodet hos personer med type 2-diabetes – uafhængigt af, om man taber sig i vægt. Det viser resultaterne af et nyt koststudie fra Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Resultaterne kræver dog opfølgning, før man kan konkludere noget om de langvarige effekter, siger Diabetesforeningens forskningschef.

Dagskost 30 Energiprocent Kulhydrat

Fokus på kost er en stor del af livet med diabetes, og forskere arbejder hele tiden på at blive klogere på, hvordan personer med diabetes kan skrue på deres kost for at forbedre deres liv med sygdommen.

Senest har forskere fra Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i et nyt koststudie undersøgt effekten af en kost med færre kulhydrater og mere protein og sundt fedt på 30 personer med type 2-diabetes over en periode på seks uger. Resultaterne viser, at det nedsætter fedtindholdet i leveren og blodet hos personer med type 2-diabetes.

– Studiet lægger sig i forlængelse af anden forskning om kost og diabetes og understøtter de diabetesvenlige kostråd, der blandt andet anbefaler det sunde fedt og færre kulhydrater Forskerne i dette seks ugers studie ser en reduktion af fedt i leveren og blodet, hvilket indikerer en lavere risiko for hjertekarsygdomme, men det er uklart, om denne kost også har en varig positiv effekt på hjertekarsygdomme. Hvis man skal konkludere noget mere håndfast på det, er der behov længerevarende studier, og forskning i effekterne på lang sigt, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.

Læs mere om de fem diabetesvenlige kostråd

I studiet har forskerne sammenlignet to typer kost med forskellig fordeling af energiprocent (E%):

  • Den ene type bestod af 50 E% kulhydrat, 17 E% protein og 33 E% fedt.
  • Den anden type bestod af 30 E% kulhydrat, og 30 E% protein og 40 E% fedt.

Det kræver opfølgning

Forskningschefen påpeger, at det ikke er alt fedt, der er lige godt for kroppen, når man gerne vil mindske sin risiko for hjertekarsygdom.

– Man skal bide mærke i, at deltagerne har spist mere af det gode, umættede fedt, som man får fra f.eks. planteolie og fed fisk, samt at der også er skruet op for protein.

Kost er stadig meget individuelt, og der er ikke én ideel fordeling af energiprocenter. Man skal mærke efter, hvad der fungerer bedst for en.

Studiet varede seks uger, hvor deltagerne fik leveret den mad, de skulle spise. Maden bestod af grøntsager, fuldkornsprodukter, olivenolie, frugt, fisk, æg og kød, samt en del mejeriprodukter, der sikrede et højt indhold af protein og vigtige vitaminer og mineraler.

– Studiet har vist positive resultater for fedtindholdet i leveren og blodet, som er en risikofaktor i forhold til at udvikle hjertekarsygdom. Man skal dog have for øje, at studiet kun varede i seks uger. Hvis man skal konkludere noget i forhold til langvarig risiko for hjertekarsygdom, så kræver det en opfølgning på længere sigt, understreger Tanja Thybo.

Samtidig påpeger forskningschefen, at der er nogle omstændigheder i studiet, som har gjort det lettere for deltagerne at følge den specifikke måde at spise på.

– Det er vigtigt at understrege, at deltagerne kun har været på denne kost i et kontrolleret miljø, hvor deres måltider blev leveret af forskerne. Dette gør det lettere at følge kostplanen, men det betyder også, at resultaterne ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden for alle med diabetes.

Lægger sig op ad de diabetesvenlige kostråd

Hvis man er interesseret i at prøve at spise en kost med 30 E% kulhydrat, har Diabetesforeningens ernæringskonsulent Cecilie Sandvad sammensat et eksempel på, hvordan en dagskost med den fordeling kunne se ud:

Hent eksemplet på en dagskost med 30 E% kulhydrat

Du kan også blive klogere på, hvordan du selv regner energiprocenter ud i faktaboksen ”Hvad er energiprocent?”

Hvad er energiprocent?

Når vi spiser, får vi energi. Madens energi kommer fra de tre energigivende makronæringsstoffer: Fedt, kulhydrat og protein. Ens samlede indtag på en dag er 100 energiprocent (E%). Energiindtaget skal fordeles ud på både protein, kulhydrater og fedt, og energiprocenten angiver, hvor mange procent af madens samlede energiindhold der kommer fra hver af de enkelte makronæringsstoffer.

Hvordan regner jeg energiindholdet i min mad ud?
Det kan være forskelligt om mængden af energi er opgivet i kJ (kilojoule) eller kcal (kilokalorier). 1 kcal = 4,2 kJ.

For at beregne energiindholdet i din mad, skal du vide, hvor meget energi 1 gram protein, 1 gram kulhydrat og 1 gram fedt bidrager med:

  • 1 gram protein: 17 kJ
  • 1 gram kulhydrat: 17 kJ
  • 1 gram fedt: 38 kJ

Du kan bruge Fødevareinstituttets offentlige fødevaredatabase til at slå forskellige fødevarer op. Her kan du blandt andet se indholdet af kulhydrater, fedt og protein i de enkelte fødevarer.

– Det er klart, at kortvarige kostændringer kan give nogle fordele. Det er stadig for tidligt at erklære denne kost som løsningen på diabetesrelaterede sundhedsproblemer uden at forstå de langsigtede risici og fordele, siger Tanja Thybo.

– Kost er stadig meget individuelt, og der er ikke én ideel fordeling af energiprocenter. Man skal mærke efter, hvad der fungerer bedst for en. Man kan med fordel tage udgangspunkt i vores fem diabetesvenlige kostråd, der er baseret på den seneste forskning inden for mad og diabetes, og som også anbefaler at skære ned på kulhydrater og vælge det sunde fedt.

Du kan læse mere om studiet her: Replacing dietary carbohydrate with protein and fat improves lipoprotein subclass profile and liver fat in type 2 diabetes independent of body weight: evidence from 2 randomized controlled trials

,