Sensorbaseret glukosemåling som del af fremtidens kostbehandling af type 2-diabetes

Nyt forskningsprojekt på Steno Diabetes Center Copenhagen peger på muligheden for at forbedre blodsukkereguleringen hos personer med type 2-diabetes ved hjælp af individuel tilpasning af maden baseret på CGM-data.

Bettina Ewers Koekken

Brug af sensorbaseret glukosemåling (CGM) er veletableret og veldokumenteret inden for kostbehandling af type 1-diabetes.

Der mangler viden om effekten af at anvende CGM som en del kostbehandlingen til at forbedre glukosereguleringen hos personer med type 2-diabetes (1, 2).

I kostbehandlingen af type 2-diabetes er målsætningen, at anbefalingerne individualiseres, så de tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, kulturelle baggrund, behov og præferencer.

Vi har god evidens for, at individuel kostvejledning leveret af kliniske diætister kan reducere langtidsblodsukkeret (hæmoglobin A1c [HbA1c]) hos personer med type 2-diabetes (3-5).

Men der kan muligvis være mere at hente ved at integrere sundhedsteknologiske værktøjer i den fremtidige kliniske praksis for at opnå endnu større behandlingseffekter og autonomistøtte.

Bettina Ewers
Bettina Ewers. Ph.d., postdoc, Cardio-Metabolic Prevention (CMP) Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning og ernæringschef, Afdeling for Diabetesbehandling, Steno Diabetes Center Copenhagen.

I den forestående undersøgelse vil vi udvikle og afprøve effekten af en kostintervention, som inkorporerer brug af CGM som et ”precision nutrition”-kostbehandlingsværktøj til at skræddersy den enkeltes kost, uddanne personer med type 2-diabetes og motivere dem til at spise sundere og være mere fysisk aktive med henblik på at forbedre HbA1c.

Fremtidens kostbehandlingsværktøj

Projektet peger ind i en fremtid, hvor personer, som del af deres behandling af type 2-diabetes, kan booke en tid hos en diætist og få påsat en CGM.

Diætisten vil vejlede den enkelte i at vurdere maden og træne vedkommende i at estimere kulhydratmængder i forskellige fødevarer. Til de opfølgende samtaler vil diætisten anvende CGM-data til at skræddersy maden med et særligt fokus på kulhydratindtaget, så der opnås mindre udtalte blodsukkerstigninger efter måltiderne.

Den enkelte med type 2-diabetes vil også få mulighed for i perioder at kunne følge med i sine CGM-kurver og få en forståelse af, hvilke typer og mængder af forskellige fødevarer, der typisk påvirker blodsukkeret.

Med den viden forventes den enkelte at blive bedre i stand til at håndtere og reducere stigninger i blodsukkeret gennem justeringer af madvalg og inkorporering af fysisk aktivitet.

Dette er, hvad vi ønsker at afprøve i vores forestående forskningsprojekt og som kan blive et tilbud i fremtidens kostbehandling af type 2-diabetes.

Skræddersyet kostbehandling

Der er relativ god evidens for, at en sund kost kombineret med brug af glukosesænkende medicin er afgørende for at opnå et velreguleret blodsukker ved type 2-diabetes, både i de tidlige stadier af sygdommen til at forebygge komplikationer og senere for at undgå en forværring (2, 6).

Studier har vist, at der er store individuelle variationer i blodsukkerstigningen, når forskellige personer udsættes for samme standardiserede måltider og fødevarer (7-9).

De seneste internationale guidelines, som baserer sig på nyeste forskning, anbefaler flere forskellige kosttyper til at forbedre blodsukkerreguleringen ved type 2-diabetes (10, 11). Det omfatter kosttyper som en fedt- eller kulhydratreduceret kost, vegetarisk/veganske kostformer, palæokost, lavglykæmisk-indeks-kosttyper og middelhavskosten.

Med muligheden for at spise efter flere forskellige kosttyper tages der i større omfang højde for personlige præferencer og motivation for kostændringer. Nogle har måske nemmere ved at undlade fødevarer med et højt kulhydratindhold, mens andre foretrækker at begrænse fedtindholdet i maden.

Disse kostanbefalinger er imidlertid stadig meget bredt dækkende og tager ikke højde for individuelle forskelle i glukoseresponset. Det er endnu uvist, hvorvidt det kan forbedre blodsukkereguleringen, at diætisten har adgang til CGM-data til at skræddersy den enkeltes kost, så der tages højde for disse individuelle variationer i fysiologisk respons hos personer med type 2-diabetes.

Ved at inddrage sundhedsteknologi såsom CGM-data til at analysere og forstå den glykæmiske respons ved indtag af forskellige typer mad kan tilgangen gøres mere præcis og individualiseret og måske i sidste ende resultere i bedre blodsukkeregulering.

FORSKNINGSLEGAT: 600.000 KRONER til Bettina Ewers

PRECISE-DIET-Trial. Individualiseret kostbehandling gennem sensorbaserede tilpasninger af kosten til forbedring af blodsukkerreguleringen hos personer med type 2-diabetes undersøger, om intermitterende brug af sensorbaseret glukosemåling (CGM) kombineret med individualiseret kostvejledning kan reducere HbA1c-niveauet hos personer med type 2-diabetes. Effekten evalueres efter en 6-måneders interventionsperiode og 6-måneders follow-up periode i et randomiseret interventionsstudie.

Deltagerne i interventionsgruppen starter på en moderat kulhydratreduceret kost (30-35 % af energien fra kulhydrater), som efterfølgende justeres baseret på den enkeltes postprandielle glukosestigninger. Kontrolgruppen får standardkostbehandling, som indebærer individuel kostvejledning baseret på den enkeltes aktuelle kostvaner, præferencer og motivation for kostændringer. Udover HbA1c som primære endepunkt evalueres forskelle i ændringer i tid inden- og udenfor målområdet i blodsukker, kropsvægt, taljeomfang, lipider, blodtryk, videnniveau, kost- og motionsændringer, oplevet autonomi, behandlingstilfredshed og livskvalitet mellem interventions- og kontrolgruppen.

Hvem kan deltage? Personer tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen, der har haft type 2-diabetes i mere end et år og som får alle former for glukosesænkende medicin inklusiv langsomtvirkende insulin én gang om dagen – men ikke måltidsinsulin. Forskningsprojektet er støttet af Diabetesforeningens Forskningslegat 2024.

Interessekonflikter: Ingen.

Effekt af at tælle kulhydrater

Den totale kulhydratmængde, der indtages i et måltid, har uden tvivl en afgørende betydning for glukoseresponset efter et måltid (12). Flere studier viser, at personer med diabetes ofte fejlestimerer kulhydratindtaget, hvilket er forbundet med højere glukosevariabilitet og HbA1c (13-15).

Vores forskning peger på, at et patientuddannelsesforløb med praktisk undervisning og træning i at tælle kulhydrater sammenlignet med den traditionelle kostbehandling, forbedrer evnen til at estimere kulhydratindholdet korrekt i forskellige fødevarer blandt personer med type 2-diabetes (16).

Desværre førte disse forbedringer ikke til et fald i HbA1c eller glukosevariabiliteten, hvilket er i overensstemmelse med andre studiers fund (17, 18).

en manglende effekt kan skyldes, at vores kostintervention ikke inkluderede personlig tilpasning af kulhydratindtaget baseret på CGM-data. En anden årsag kan være manglen på øjeblikkelig feedback om virkningen af kostændringer baseret på glukose-data, som kan være afgørende for motivationen til at ændre adfærd.

CGM

Personer med dårligt reguleret diabetes ligger med blodsukkerniveauer over målområdet (>10 mmol/l) en stor del af tiden og særligt efter måltiderne. Denne tilstand med lettere forhøjede blodsukkerniveauer kan typisk ikke mærkes.

Da personer med type 2-diabetes, som ikke er i insulinbehandling, ikke anbefales at måle deres blodsukker, har de intet kendskab til, hvornår deres blodsukker ligger for højt i forlængelse af deres måltider.

En indsigt i hvordan indtaget af forskellige fødevarer og måltider påvirker deres blodsukker vil kunne hjælpe både diætisten og den enkelte med type 2-diabetes med at målrette kostindtaget, så blodsukkerstigningerne mindskes.

To metaanalyser baseret på randomiserede interventionsstudier har fundet beskedne, men statistisk signifikante fald i HbA1c på op til 3,4 mmol/mol ved brug af CGM sammenlignet med flerpunkts-glukosemålinger hos personer med type 2-diabetes i alle former for livsstils- eller antidiabetisk behandling inklusiv insulin (19) eller udelukkende ikke-insulinbehandlede (20). De inkluderede studier undersøgte imidlertid ikke effekten af støtte til livsstilsintervention.

Evidensen for at anvende CGM som et værktøj til at optimere kosten og forbedre blodsukkerreguleringen er på nuværende tidspunkt begrænset til få og små studier, der inkorporerer det kostmæssige perspektiv (21-23).

Vi forventer, at brug af CGM som en aktiv del af kostbehandlingen kan medføre positive kostændringer og resultere i et fald i HbA1c.

Keywords: Type 2-diabetes. Diætbehandling. CGM. HbA1c. Diabetesregulering. Præcisionsernæring.

Perspektivering

  • Kostbehandling af personer med type 2-diabetes er i dag baseret på generelle kostanbefalinger, som ikke tager højde for individuelle variationer i blodglukoseresponset efter måltider
  • Den enkelte med type 2-diabetes og diætisten kan ved hjælp af CGM-data få en øget indsigt i typen og mængder af særligt kulhydratholdige fødevarer, som påvirker blodsukkerstigningerne, hvilket kan anvendes til at tilpasse kulhydratindtaget, så blodsukkerstigningerne reduceres
  • Der er få og små studier, der har set på effekten af CGM kombineret med individualiseret kostvejledning, som et værktøj indenfor ”precision nutrition” til at tilpasse den enkeltes kost og motivere til sundere kostvaner ved type 2-diabetes og dermed opnå forbedret blodsukkeregulering
  • Projektet vil bidrage med værdifuld viden om effekten af at anvende CGM i kostbehandlingen sammenlignet med den kostbehandling, der leveres i dag, hvilket kan bidrage til ændringer af både den kommunale og regionale praksis for kostbehandling af type 2-diabetes ved kliniske diætister.
  1. ElSayed NA, Aleppo G, Aroda VR, Bannuru RR, Brown FM, Bruemmer D, et al. 7. Diabetes Technology: Standards of Care in Diabetes-2023. Diabetes Care. 2023;46(Suppl 1):S111-S27.
  2. Davies MJ, Aroda VR, Collins BS, Gabbay RA, Green J, Maruthur NM, et al. Management of hyperglycaemia in type 2 diabetes, 2022. A consensus report by the American Diabetes Association (ADA) and the European Association for the Study of Diabetes (EASD). Diabetologia. 2022;65(12):1925-66
  3. Franz MJ, MacLeod J. Success of nutrition-therapy interventions in persons with type 2 diabetes: challenges and future directions. Diabetes Metab Syndromes. 2018;11:265-70.
  4. Moller G, Andersen HK, Snorgaard O. A systematic review and meta-analysis of nutrition therapy compared with dietary advice in patients with type 2 diabetes. Am J Clin Nutr. 2017;106(6):1394-400.
  5. Siopis G, Colagiuri S, Allman-Farinelli M. Effectiveness of dietetic intervention for people with type 2 diabetes: A meta-analysis. Clin Nutr. 2021;40(5):3114-22.
  6. Inzucchi SE, Bergenstal RM, Buse JB, Diamant M, Ferrannini E, Nauck M, et al. Management of Hyperglycemia in type 2 diabetes: a patient-centered approach: position statement of the American Diabetes Association (ADA) and the European Association for the Study of Diabetes (EASD). Diabetes Care. 2012;35(6):1364-79.
  7. Rein M, Ben-Yacov O, Godneva A, Shilo S, Zmora N, Kolobkov D, et al. Effects of personalized diets by prediction of glycemic responses on glycemic control and metabolic health in newly diagnosed T2DM: a randomized dietary intervention pilot trial. BMC Med. 2022;20(1):56.
  8. Berry SE, Valdes AM, Drew DA, Asnicar F, Mazidi M, Wolf J, et al. Human postprandial responses to food and potential for precision nutrition. Nat Med. 2020;26(6):964-73.
  9. Zeevi D, Korem T, Zmora N, Israeli D, Rothschild D, Weinberger A, et al. Personalized Nutrition by Prediction of Glycemic Responses. Cell. 2015;163(5):1079-94.
  10. Diabetes, Nutrition Study Group of the European Association for the Study of D. Evidence-based European recommendations for the dietary management of diabetes. Diabetologia. 2023;66(6):965-85.
  11. Evert AB, Dennison M, Gardner CD, Garvey WT, Lau KHK, MacLeod J, et al. Nutrition Therapy for Adults With Diabetes or Prediabetes: A Consensus Report. Diabetes Care. 2019;42(5):731-54.
  12. Jayedi A, Zeraattalab-Motlagh S, Jabbarzadeh B, Hosseini Y, Jibril AT, Shahinfar H, et al. Dose-dependent effect of carbohydrate restriction for type 2 diabetes management: a systematic review and dose-response meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2022;116(1):40-56.
  13. Bishop FK, Maahs DM, Spiegel G, Owen D, Klingensmith GJ, Bortsov A, et al. The carbohydrate counting in adolescents with type 1 diabetes (CCAT) study. Diabetes Spectr. 2009;22(1):56-62.
  14. Koontz MB, Cuttler L, Palmert MR, O’Riordan M, Borawski EA, McConnell J, et al. Development and validation of a questionnaire to assess carbohydrate and insulin-dosing knowledge in youth with type 1 diabetes. Diabetes Care. 2010;33(3):457-62.
  15. Mehta SN, Quinn N, Volkening LK, Laffel LM. Impact of carbohydrate counting on glycemic control in children with type 1 diabetes. Diabetes Care. 2009;32(6):1014-6.
  16. Ewers B, Blond MB, Bruun JM, Vilsboll T. Effects of basic carbohydrate counting versus standard nutrition education for glycaemic control in type 2 diabetes (The BCC Study): A randomised, controlled trial. Nutr Diabetes (accepted for publication 2024)
  17. Bowen ME, Cavanaugh KL, Wolff K, Davis D, Gregory RP, Shintani A, et al. The diabetes nutrition education study randomized controlled trial: A comparative effectiveness study of approaches to nutrition in diabetes self-management education. Patient Educ Couns. 2016;99(8):1368-76.
  18. Ziemer DC, Berkowitz KJ, Panayioto RM, El-Kebbi IM, Musey VC, Anderson LA, et al. A simple meal plan emphasizing healthy food choices is as effective as an exchange-based meal plan for urban African Americans with type 2 diabetes. Diabetes Care. 2003;26(6):1719-24.
  19. Park C, Le QA. The Effectiveness of Continuous Glucose Monitoring in Patients with Type 2 Diabetes: A Systematic Review of Literature and Meta-analysis. Diabetes Technol Ther. 2018;20(9):613-21.
  20. Ferreira ROM, Trevisan T, Pasqualotto E, Chavez MP, Marques BF, Lamounier RN, et al. Continuous Glucose Monitoring Systems in Noninsulin-Treated People with Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Diabetes Technol Ther. 2024;26(4):252-62.
  21. Cox DJ, Banton T, Moncrief M, Conaway M, Diamond A, cCall AL. Minimizing Glucose Excursions (GEM) With Continuous Glucose Monitoring in Type 2 Diabetes: A Randomized Clinical Trial. J Endocr Soc. 2020;4(11):bvaa118.
  22. Griauzde DH, Ling G, Wray D, DeJonckheere M, Mizokami Stout K, Saslow LR, et al. Continuous Glucose Monitoring With Low-Carbohydrate Nutritional Coaching to Improve Type 2 Diabetes Control: Randomized Quality Improvement Program. J Med Internet Res. 2022;24(2):e31184.
  23. Taylor PJ, Thompson CH, Luscombe-Marsh ND, Wycherley TP, Wittert G, Brinkworth GD. Efficacy of Real-Time Continuous Glucose Monitoring to Improve Effects of a Prescriptive Lifestyle Intervention in Type 2 Diabetes: A Pilot Study. Diabetes Ther. 2019;10(2):509-22.
, ,

Relaterede nyheder

Læs flere nyheder fra Diabetesforeningen.