Asiatisk wok med kylling

Asiatisk Wok Med Kylling

Næringsindhold pr. person

Energi
1050/250 kj/kcal
Kulhydrat
14 g
Fedt
6 g
Protein
32 g
Frugt/grønt pr. person
220 g
Kulhydrat/100g
4 g

Ingredienser

4 personer

  • 1 pakke kyllingefileter (ca. 450 g)
  • 1 broccoli (ca. 400 g)
  • 4 små gulerødder (ca. 175 g)
  • 1 bundt forårsløg (ca. 150 g)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 pakke bønnespirer (ca. 150 g)
  • 1 spsk. olie, evt. sesamolie
  • Sauce
  • 2 spsk. soja
  • 1 spsk. østerssauce
  • 1 spsk. almindelig eddike
  • 1 spsk. sukker
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. majsstivelse

Sådan gør du

Skær kyllingefileter i tynde strimler. Skær broccolien i små buketter, og gulerødderne i tynde skiver. Skær forårsløget i grove stykker. Hak hvidløget fint, eller pres det med en hvidløgspresser.

Varm en wok op og steg kyllingestykkerne i olien ved høj varme, til det får farve. Skru ned til middelvarme, tilsæt hvidløg og steg videre i yderligere 30 sek.Tag kyllingen af og læg til side.

Steg broccoli og gulerødder i det resterende fedtstof i ca. 5 min. Tilsæt forårsløg og bønnespirer og lad det stege med i yderligere 5 min. 

Bland ingredienserne til saucen. Kom det stegte kylling tilbage i wokken og tilsæt saucen. Rør godt rundt, så saucen tyknes og fordeles jævnt.

Servering

Server asiatisk kyllingewok sammen med fuldkornsnudler, ris eller dit foretrukne tilbehør.

DIÆTISTENS KOMMENTAR

KULHYDRAT
Broccoli, gulerødder og forårsløg bidrager med kostfibre i retten. Du kan erstatte sukker med flydende sødemiddel for et lavere indhold af kulhydrat.

Hvis du spiser blomkålsris eller broccoli ris til, har retten et lavt indhold af kulhydrat. Vælg fuldkorn, når du spiser ris eller nudler som tilbehør. Mængden du spiser, har betydning for, hvor meget blodsukkeret stiger efter måltidet.

PROTEIN
Kylling er en kilde til protein.

Kend dine kulhydrater – kogebog

Kend dine kulhydrater er kogebogen, der giver tips til at spise færre kulhydrater og til at vælge kulhydrater af høj kvalitet. Du får 26 lækre opskrifter med inspiration til dagens måltider, udviklet med afsæt i de diabetesvenlige kostråd.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.