Ingredienser
Ca. 150 g
- 100 g mandler (2 dl)
- 3 spsk. Perfect Fit eller andet søde- og bagemiddel
- 1 spsk. sukker
Sådan gør du
Kom mandlerne i en sigte, og hæld koldt vand over. Afdryp dem.
Bland sødemiddel og sukker i en plastikpose. Kom mandlerne i, og ryst posen godt, så sukkerblandingen fordeles.
Hæld mandler og resten af sukkerblandingen ud på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 200° C i ca. 10 min. på næstøverste ovnrille.
Afkøl mandlerne, og bræk dem fra hinanden.
Servering
Server de brændte mandler som julegodter.
Variation
Du kan bruge hasselnødder i stedet for mandler.
Tilsæt ½ tsk. stødt kanel til sukkerblandingen.