Ingredienser
4 portioner
- 2½ dl fuldkornsbulgur (ca. 200 g)
- 1/4 spidskål (ca. 200 g)
- ½ fennikel (ca. 100 g)
- 200 g bønner, friske eller frosne
- 1 rødløg (ca. 100 g)
- ½ bundt persille
Marinade
- 1 spsk. olie
- 1 spsk. æblecidereddike
- ½ dl vand
- saft af ½ citron
- evt. flydende sødemiddel efter smag
- salt, peber
Sådan gør du
Tilbered bulguren efter anvisningen på emballagen og afkøl den.
Snit spidskålen fint. Skær fenniklen i små tern. Optø bønnerne, hvis de er frosne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i ca. 2 min.
Skær rødløget i små tern. Hak persillen fint. Bland grøntsager og fuldkornsbulgur sammen.
Pisk olie, eddike, vand og citronsaft, og smag til med sødemiddel, salt og peber. Hæld marinaden over salaten, og lad den trække i køleskabet i ca. 1 time inden servering.
Servering
Server bulgursalat som tilbehør til eks. kylling, fisk eller en grøntsagsret.
Tip
Du kan servere bulgursalat som frokostret, evt. i madpakken.
Tilsæt evt. en rest kylling eller skinke i tern.
Du kan bruge en mindre mængde bulgur i retten og f.eks. tilsætte blomkålsris vendt i pesto. Derved bliver der færre kulhydrater i retten.