Burger Lindstrøm

Burger Lindstrøm

Næringsindhold pr. person

Energi
1525/400 kj/kcal
Kulhydrat
36 g
Fedt
12 g
Protein
24 g
Frugt/grønt pr. person
115 g
Kulhydrat/100g
11 g

Ingredienser

4 portioner

  • ¼ dåse kidneybønner (ca. 60 g bønner)
  • 4 skiver syltet rødbede (ca. 50 g)
  • 350 g hakket oksekød med højst 10 % fedt
  • 1 spsk. kapers, kan udelades
  • 1-2 spsk. revet peberrod, kan udelades
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • evt. 1 spsk. flydende fedtstof eller olie
  • 2 store bagekartofler (ca. 600 g)
  • 1 rødløg (ca. 100 g)

Grov gulerodscreme

  • 2 store gulerødder (ca. 290 g)
  • 1 fed hvidløg
  • ½-1 chilipeber, styrke efter smag
  • 1 tsk. æbleeddike
  • salt, peber

Sådan gør du

Hak kidneybønner og rødbeder groft. Bland bønner og rødbeder med oksekød, afdryppede kapers, peberrod, salt og peber. Form farsen til 4 bøffer.

Skær gulerødderne i mindre stykker, og kog dem i letsaltet vand i 5-10 min., til de er møre. Afdryp dem, og gem kogevandet.

Blend gulerødderne med knap ½ dl af kogevandet. Pres hvidløget. Fjern kernerne fra chilipeberen, og hak den fint. Bland gulerødderne med hvidløg og chilipeber. Smag cremen til med eddike, salt og peber.

Steg bøfferne på grill eller pande i fedtstoffet.

Skær kartoflerne i 8 skiver ca. 1 cm tykke. Pensl dem med olie, og steg dem på grill eller en pande. Du kan også stege dem i ovnen ved 200° C i 10-15 min., til de er møre. Skær rødløget i ringe.

Servering

Smør gulerodscreme på kartoffelskiverne, og læg bøffer og løgringe imellem. Server grøntsager eller salat til.

Variation

Du kan servere bøfferne i fuldkornsburgerboller fremfor kartoffelskiver.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.