Cremet vintersuppe med chorizo

Cremet vintersuppe med chorizo

Næringsindhold pr. person

Energi
1200/285 kj/kcal
Kulhydrat
31 g
Fedt
8 g
Protein
17 g
Frugt/grønt pr. person
200 g
Kulhydrat/100g
7 g

Ingredienser

4 portioner

  • 1-2 porrer (ca. 300 g)
  • 8-9 jordskokker (ca. 300 g)
  • 1 fed hvidløg, kan udelades
  • 1 spsk. flydende fedtstof
  • 1 dåse hvide bønner (ca. 240 g)
  • 1 tsk. tørret timian eller 3-4 kviste frisk
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • 15 rosenkål, friske eller frosne (ca. 200 g)
  • ½ dl madlavningsfløde med højst 5 % fedt
  • salt, hvid peber
  • 1 pakke chorizopølse (80 g) med højst ca. 25 % fedt

Sådan gør du

Skær porrer og jordskokker i mindre stykker. Hak eller pres hvidløget. Svits grøntsagerne let i fedtstoffet uden at brune dem.

Tilsæt afdryppede bønner, timianblade og bouillon, og kog suppen i ca. 20 min.

Skær rosenkålene i halve eller kvarte afhængig af størrelsen. Optø frosne rosenkål først.

Hæld kogende vand over friske rosenkål, så de bliver lidt møre. Afdryp dem.

Blend suppen, og tilsæt fløden. Tilsæt rosenkål, kog suppen i 2-4 min., og smag med salt og hvid peber. 

Skær chorizopølsen i meget små tern eller tynde strimler, og rist dem, til de er sprøde. Tag dem af panden, og læg dem på fedtsugende papir.

Servering

Server suppen med drys af chorizo og fuldkornsbrød til.

Tip

Du kan anvende lufttørret skinke, f.eks. parmaskinke, eller røget filet i stedet for chorizopølse. Det er mere magert.

Persillerod eller pastinak kan erstatte jordskokker.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.