Fish and mushy peas

Fish and mushy peas

Næringsindhold pr. person

Energi
1200/285 kj/kcal
Kulhydrat
24 g
Fedt
5 g
Protein
31 g
Frugt/grønt pr. person
140 g
Kulhydrat/100g
8 g

Ingredienser

4 portioner

  • 4 fileter hvid fisk, f.eks. torsk, rødspætte, mørksej (ca. 500 g)
  • 1 citron, usprøjtet
  • 2 dl fuldkornscornflakes (ca. 40 g)
  • ½ dl fuldkornshvedemel (ca. 30 g)
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • 1 æg
  • 500 g ærter, frosne
  • 2 store skalotteløg eller 1 lille almindeligt løg (ca. 50 g)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. flydende fedtstof
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. hvidvinseddike

Sådan gør du

Gå fisken efter for ben, og dup den tør.

Halver citronen, og riv skallen af den ene halvdel.

Knus cornflakes, og bland dem med fuldkornshvedemel, salt, peber og citronskal.

Pisk ægget.

Vend hvert fiskestykke i ægget, og dernæst i cornflakes.

Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag i ovnen i ca. 15 min. ved 200° C.

Tø ærterne op. Hæld evt. lidt kogende vand over dem, så det går hurtigere.

Snit løg og hvidløg fint, og svits dem i fedtstoffet 2-3 min, uden at de tager farve. Tilføj ærterne og vand, og varm det igennem under omrøring i ca. 5 min.

Tag gryden af varmen, og mos ærterne groft med en stavblender. Det skal ikke være helt fint, men mest som en grov mos.

Pres saften af en ½ citron.

Tilsæt citronsaft og hvidvinseddike, og smag til.

Servering

Server retten med ovnbagte pommes frites eller kartoffelbåde og en kålsalat.

Tip

For færre kulhydrater kan du erstatte pommes frites med ovnbagte grøntsager.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.