Fuldkornsrisengrød

Fuldkornsrisengrød

Næringsindhold pr. person

Energi
1550/370 kj/kcal
Kulhydrat
51 g
Fedt
11 g
Protein
14 g
Frugt/grønt pr. person
40 g
Kulhydrat/100g
17 g

Ingredienser

4 portioner

  • 200 g fuldkornsgrødris (ca. 2½ dl)
  • 2 dl vand
  • 7-8 dl letmælk
  • salt

Topping

  • 50 g nødder eller mandler
  • 1 stort æble (ca. 165 g)
  • 2 tsk. stødt kanel

Sådan gør du

Dæk risene med vand, og lad dem stå i 2-8 timer.

Kom blandingen i en gryde, og kog den i 2-3 min., til vandet er suget op.

Tilsæt mælk, og lad grøden koge med låg ved svag varme i ca. 45 min. Rør i den af og til. Smag til med salt.

Topping

Hak nødder eller mandler, og rist mandelsplitter eller nødder let, til de har fået lidt farve.

Skær æblet i meget små tern, og vend dem i kanel.

Servering

Server grøden som middagsret eller en mindre portion som mellemmåltid.

Tip

Hvis du laver grøden uden iblødsætning af risene, vil kogetiden blive forlænget til ca. 75 min.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.