Fyldte æbleskiver

Fyldte æbleskiver

Næringsindhold pr. person

Energi
200/45 kj/kcal
Kulhydrat
6 g
Fedt
1 g
Protein
2 g
Frugt/grønt pr. person
0 g
Kulhydrat/100g
24 g

Ingredienser

35 stk.

  • 125 g hvid fuldkornshvedemel (ca. 2 dl)
  • 125 g hvedemel (ca. 2 dl)
  • ½ tsk. natron
  • 1 spsk. sukker
  • ¼ tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 æg
  • 5 dl kærnemælk
  • 3 spsk. flydende fedtstof med Nøglehulsmærket

Fyld

  • 1 æble (ca. 100 g)

Sådan gør du

Bland de tørre ingredienser. Del æggene, og tilsæt blommerne sammen med kærnemælk og flydende fedtstof. Pisk dejen, til den er fri for klumper. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i dejen.

Skræl evt. æblet, fjern kernehuset, og skær kødet i tynde skiver, der halveres.

Anvend en æbleskivepande med slip-let-belægning til bagning. Fordel dejen i hullerne (ca. ½ cm fra kanten), og læg et stykke æble i. Du behøver ikke at tilsætte ekstra fedtstof.

Dejen skal stadig være flydende i midten, så æbleskiverne bliver lukket, når du vender dem.

Servering

Server fyldte æbleskiver lune evt. med syltetøj.

Alternativ

Vaniljesukker kan erstattes af samme mængde fintrevet citronskal eller ½ tsk. stødt kardemomme.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.