Ingredienser
4 portioner
- 2 ferske makreller (ca. 700 g)
- ½ citron
- salt, peber
- 1 løg (ca. 100 g)
- 1-2 fed hvidløg
- 1 tsk. flydende fedtstof
- 5 soltørrede tomater (ca. 20 g)
- ½ bundt persille
- 2 spsk. rugmel (ca. 15 g)
- 1 tsk. mild paprika
- salt, peber
- 1 spsk. flydende fedtstof
- 6 tandstikkere eller kødnåle
Sådan gør du
Rens makrellerne, og skær hoved, hale og finner af. Skyl fiskene, og tør dem let med køkkenrulle. Dryp makrellerne med citronsaft, og krydr med salt og peber. Lad fiskene trække i køleskab, mens fyldet laves.
Pil løg og hvidløg, hak dem fint og svits let i fedtstoffet. Skær de soltørrede tomater i mindre stykker. Hak persillen. Vend tomater og persille i løgblandingen.
Kom fyldet i bugen af fiskene, og luk med tandstikkere eller kødnåle. Bland rugmel med paprika, salt og peber. Vend makrellerne i melblandingen.
Steg makrellerne i fedtstoffet i 12-14 min. på hver side, til fiskene er møre.
Servering
Server fyldte makreller med råkost og evt. persilledryssede kartofler eller fuldkornsbrød.
Alternativ
Forel eller damørred kan bruges i stedet for makrel. Hvis fiskene er små, beregnes 1 pr. person. Rettens indhold af fedt nedsættes hermed til ca. 13 g og energiindholdet til ca. 1000 kJ pr. person.