Glutenfri og langtidshævede havreboller

Glutenfri og langtidshævede havreboller

Næringsindhold pr. person

Energi
450/105 kj/kcal
Kulhydrat
17 g
Fedt
3 g
Protein
3 g
Frugt/grønt pr. person
0 g
Kulhydrat/100g
36 g

Ingredienser

15 stk.

  • 10 g gær
  • 4 dl koldt vand
  • 100 g havregryn, glutenfri (ca. 3 dl)
  • 150 g havremel, glutenfrit
  • 125 g rismel
  • ½ dl hørfrø (ca. 30 g)
  • 1 spsk. flydende fedtstof
  • 1 tsk. salt

Pensling

  • mælk, syrnet mælkeprodukt eller æg

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør dejen godt sammen. Den skal være klistret. Dæk skålen, og sæt dejen til hævning i køleskab i mindst 6 timer, gerne natten over.

Sæt dejen med 2 spiseskeer som 16 boller på en bageplade med bagepapir. Skyl evt. skeerne i koldt vand, så kan du lettere forme bollerne. Pensl evt. bollerne med mælk, syrnet mælkeprodukt eller sammenpisket æg.

Stil ovnen på 200° C varmluft, og sæt straks bollerne i ovnen. Bag dem i ca. 25 min. på midterste ovnrille, til de er bagte. Afkøl bollerne på en rist.

Servering

Server havreboller med ost eller pålæg eller som tilbehør til salat eller anden mad.

Opbevaring

Du kan fryse bollerne.

Variation

Erstat 2 dl vand med 2 dl syrnet mælkeprodukt med vaniljesmag og uden tilsat sukker. Tilsæt hakkede nødder eller mandler i stedet for hørfrø. Bollerne bliver lidt søde, og kan spises som de er.

Boller med gluten

Du kan bage bollerne med fuldkornsmel, f.eks. fuldkornsspeltmel eller fuldkornshvedemel, i stedet for havremel og almindeligt hvedemel i stedet for rismel.

Tip

Du kan bage bollerne i muffinforme.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.