Ingredienser
10 stk.
- 2 dl mini- eller skummetmælk
- 25 g gær
- 2-3 gulerødder (ca. 200 g)
- 1 spsk. flydende fedtstof
- 1 æg
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 2 tsk. tørret oregano
- 100 g hirseflager
- 200 g fuldkornsrismel
- 150 g majsstivelse
- 200 g skinketern
- 10 muffinforme
Sådan gør du
Lun mælken, og rør gæren ud i den. Riv gulerødderne fint. Rør alle ingredienserne undtagen skinke godt sammen i en røremaskine eller med håndmikser. Vend skinketern i til sidst.
Fordel dejen i 10 store muffinforme. Lad muffins hæve i ca. 30 min.
Bag muffins ved 200° C i ca. 30 min. på midterste ovnrille.
Servering
Servér glutenfri skinkemuffins til frokost, f.eks. i madpakken eller til et mellemmåltid med grøntsager til.
Opbevaring
Skinkemuffins kan fryses.
Variation
Anvend kyllingekød eller salattern med højst 17 % fedt i stedet for skinketern.
Tip
Brug silikoneforme eller 2 muffinforme inden i hinanden. Ellers flyder dejen let ud under hævningen.