Ingredienser
10 stk.
- 3 dl vand
- ½ pakke gær (25 g)
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 250 g fuldkornsdurummel (ca. 4 dl)
- ca. 225 g hvedemel (ca. 4 dl)
- 2 dl syltede hvidløg (ca. 100 g)
- 2-3 stilke frisk rosmarin eller ½ tsk. tørret
Sådan gør du
Opløs gæren i lunken vand.
Afdryp hvidløgene, og hak dem groft. Kom halvdelen af hvidløgene og de øvrige ingredienser i gærblandingen – hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt dejen godt igennem. Stil den til hævning, tildækket et lunt sted i ca. 45 min.
Slå dejen ned, og form den til 10 boller. Tryk dem flade, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Fordel resten af hvidløgene på bollerne, og tryk dem ned i dejen. Pensl med lidt af olien fra hvidløgene, og drys rosmarin på brødene. Lad dem efterhæve i ca. 15 min.
Bag hvidløgsbrødene ved 200⁰ C i ca. 15 min. på midterste ovnrille. Du kan også bage brødene på grillen, f.eks. på en pizzabagesten. Afkøl dem på en bagerist.
Servering
Server hvidløgsbrød som tilbehør til grillmad eller anden varm mad, f.eks. suppe.
Opbevaring
Du kan fryse hvidløgsbrød.