Hvidløgssild

Hvidløgssild Web

Næringsindhold pr. person

Energi
275/65 kj/kcal
Kulhydrat
7 g
Fedt
3 g
Protein
4 g
Frugt/grønt pr. person
5 g
Kulhydrat/100g
15 g

Ingredienser

10 portioner

  • 2-3 marinerede sildefileter (ca. 175 g drænet)
  • 1 stort fed hvidløg
  • 2 dl græsk yoghurt 2 %
  • 2 spsk. sildelage
  • ½ tsk. salt
  • Hvid peber
  • 3 forårsløg (ca. 50 g)

Sådan gør du

Afdryp sildefileterne, og skær dem i mindre stykker på ca. 2 cm.

Pres hvidløget, og bland det sammen med græsk yoghurt, sildelage, salt og peber. Smag til med sildelage.

Bland sild i dressingen, og lad det trække i køleskabet et par timer, gerne natten over.

Snit forårsløg i fine ringe, og pynt ovenpå silden.

Servering

Server hvidløgssild som frokostret, ovenpå et stykke fuldkornsrugbrød.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.