Ingredienser
4 portioner
- 2 store hoveder julesalat (ca.300 g)
- 15 friske rosenkål (ca. 150 g)
- 2 store gulerødder (ca. 300 g)
- 25 vindruer (ca. 250 g)
- Marinade
- 3 spsk. citronsaft
- 3 spsk. vand
- smag til med sødemiddel/sukker efter smag
- salt
Sådan gør du
Flæk julesalaten og fjern stokkene, og snit salaten i tynde strimler. Snit rosenkålen meget fint. Riv gulerødderne groft. Halver vindruerne, og fjern stenene.
Pisk ingredienserne til marinaden sammen, og smag til med sødemiddel eller sukker og salt.
Bland grøntsagerne i en skål, og hæld marinaden over.
Fordel vindruerne som pynt ovenpå.
Stil salaten i køleskabet, og lad den trække i ca. ½ time.
Servering
Server julesalat med vindruer som tilbehør til julemiddag eller som del af en julefrokost.
Tip
Du kan erstatte julesalat med hvid- eller rødkål, så du får en grovere salat.
DIÆTISTENS KOMMENTAR
KULHYDRAT
Rosenkål og gulerødder bidrager med kostfibre i retten, der er med til at holde dig mæt i længere tid. Vindruer har et naturligt indhold af frugtsukker (kulhydrater). 75 g vindruer indeholder ca. 10 g kulhydrater.
FEDT
Salaten har et lav indhold af fedt, og kan derfor være en god kontrast til det typiske fede julemåltid.