Kammerjunkere

Kammerjunkere

Næringsindhold pr. person

Energi
100/25 kj/kcal
Kulhydrat
3 g
Fedt
1 g
Protein
0 g
Frugt/grønt pr. person
0 g
Kulhydrat/100g
49 g

Ingredienser

Ca. 80 stk.

  • 180 g hvedemel (ca. 3 dl)
  • 120 g hvid fuldkornshvedemel (ca. 2 dl)
  • 75 g flydende fedtstof med Nøglehulsmærket (ca. ¾ dl)
  • 20 g sukker
  • 55 g søde- og bagemiddel, f.eks. Perfect Fit
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½-1 tsk. citronskal
  • ½ dl skummet- eller minimælk
  • 1 æg

Sådan gør du

Bland de to meltyper i en skål. Tilsæt fedtstof, og rør det i melet.

Bland sukker, Perfect Fit og bagepulver, og drys det i dejen. Tilsæt også den revne citronskal.

Pisk mælk og æg sammen, hæld det i, og ælt det hele sammen til en fast dej.

Del dejen og rul den til stænger. Skær disse i 40 stykker, der trilles til kugler og placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Kuglerne skal have en diameter på mellem 2 og 3 cm.

Bag kammerjunker-kuglerne ved 225° C i 8-10 min. på næstøverste ovnrille.

Tag pladen ud, og skær kuglerne igennem med en skarp kniv, gerne med takket skær – kuglerne er varme.

Læg de halverede kugler på bagepladen med skærefladen opad, og sæt dem tilbage i ovnen, der slukkes. Kammerjunkerne skal nu have lov til at tørre ved ovnens eftervarme i ca. 25-30 min., evt. med ovnlågen lidt på klem.

Køl kammerjunkerne af på en rist, og læg dem derefter i en kagedåse beklædt med bagepapir.

Servering

Server kammerjunkerne til koldskål.

Variation

Du kan tilsætte kardemomme eller vaniljesukker i stedet for citronskal.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.